Silkeborgcom's Blog


Thorsø – en sø med mange spændende historier
15/01/2016, 14:24
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

4

En gammel middelalderborg bygget på pæle ude midt i søen – og en skihopbakke, hvor der er afholdt internationale skihopstævner. Thorsø ved Silkeborg – og området omkring den – rummer flere spændende historier.

Søens oprindelige navn, ”Wirklang”, antyder, at der måske kunne være noget interessant her. Wirklang betyder den lange sø ved et forsvarsanlæg (et ”virke” ligesom i ”Dannevirke”).
Man har bare ikke vidst, hvor forsvarsanlægget lå, før et par amatørarkæologer i 1994 og 1995, under dykninger i den østlige ende af søen ved søbadet her, fandt en hel række egestolper, der var rammet ned i søbunden.

Senere opmålinger på stedet viste, at der sandsynligvis har været opført en bygning på 5,5 x 5,5 m. bygget på pæle og med en bro, der førte ind til land. Egepælene blev fældet i 1333, viste dendrokronologiske undersøgelser – og det passer meget godt med en teori om, at bygningen kan være brug som tilflugtssted i en urolig periode fra 1332 til 1340. Her var Danmark uden konge og den berygtede Grev Gert – ”Den Kullede Greve”, der senere fik hugget hovedet af af Niels Ebbesen – og hans tropper hærgede i området.

Man har ikke nogen skriftlige kilder, der fortæller om forsvarsværket. Så ud over et lerkar og en bronze-jydepotte, der blev fundet på søbunden, er egepælene det eneste vidnesbyrd vi har om borgen i søen.

3

Søens navn ”Winklang” blev i øvrigt senere adopteret af landsbyen, der voksede op ved søen og blev til ”Virklund”.
Det nuværende navn ”Thorsø” stammer ganske givet fra det gamle danske ord ”toe”, der betyder ”vaske”. Så ”Toesø” – eller Thorsø, som den senere kom til at hedde, er altså stedet, hvor Virklund-borgerne tog hen for at vaske.

Området omkring Thorsø har senere – meget senere – dannet ramme om væsentligt mindre krigeriske og mere muntre begivenheder.
I slutningen af 1940’erne var bakkerne syd for byen nemlig et dansk skisportscentrum.
På Duedalsbjerg, der skråner stejlt ned mod søen, blev der anlagt dels en styrtløbsløjpe, og dels – lidt mere spektakulært, et skihop.
Skihoppet var arkitekttegnet. Der var først et fald på 20 meter ned til afsættet, der var bygget af træ. Herefter kom et fald på yderligere 20 meter og til sidst et afkørselsområde, hvor hopperne kunne nå at tage farten af. Og det skulle de også helst, for selve skihoppet lå et stykke oppe på en bjergside, så hvis ikke skihopperne fik bremset, risikerede de at ryge ud over en kant og videre ned af bjerget.

100_0092

Hoppet stod færdigt til brug i marts 1944, men selv om skiføret i 1945 var godt, havde man ikke mod på at tage det i brug. Først den 3. marts 1946 blev skihoppet ved Silkeborg officielt indviet ved et stævne, hvor nordmanden Øjvind Skjaggestad præsterede et hop på ikke mindre end 24,60 meter. Det længste hop der er foretaget på skihopbakken var på 29,5 meter.

Skihoppet lagde i de følgende vintre sne til flere store stævner, der trak tusindvis af tilskuere, der skulle ud og opleve den halsbrækkende sport. Således måtte Horsens-Bryrup-Silkeborg jernbanen i forbindelse med et stævne i 1948 ligefrem indsætte særtog mellem Silkeborg og Virklund for at fragte de mange skisports-tilskuere frem og tilbage – og den lokale bager havde rivende afsætning på varme boller.

100_0093

Skihoppet blev opgivet i 1955, og selve afsættet, der var bygget af træ blev pillet ned. Herefter fik skihopbakken desværre lov til at gro til. Men i dag er den gamle bakke heldigvis ryddet for træer, så man kan danne sig et tydeligt indtryk af hvor den forløb. Og det kan absolut anbefales at klatre op på toppen, og stå der og kigge ned og forestille sig hvilke tanker der gik igennem hovedet på de modige skihoppere lige før de kastede sig i ned i afgrunden for øjnene af flere tusinde tilskuere.

Reklamer


Silkeborg – når du gerne vil ud og røre dig i ferien
26/01/2015, 14:56
Filed under: Silkeborg

1

Kan du godt lide at holde en aktiv ferie – hvor der er mulighed for at komme ud i naturen og dyrke en masse aktiviteter ?
I Silkeborg-området finder du de helt idéelle forhold til netop det.
Den smukke natur med de mange søer, åer, store skove og masser af bakker og dale udgør de helt rigtige rammer for dig, der godt kan lide at komme ud og røre dig – og måske udfordre dig selv.

2

Og det er der allerede mange, der har fået øjnene op for. Byen og området er således hjemsted for en hel stribe outdoor sport events, der udnytter de oplagte muligheder her.
Blandt de mere kendte er Nordisk Extrem Maraton, hvor deltagerne i to dage løber gennem, skov, krat, moser og vandhuller og undervejs krydser åer og søer. Natten tilbringes udendørs i en primitiv camp, før det går videre næste dag. Deltagerantallet i løbet vokser støt år for år, og Nordisk Extrem Maraton er af dagbladet Børsen blevet udnævnt til et af de tre mest spændende motionsløb i Danmark i 2015.

3

Silkeborg huser også Danmarks hårdeste bjergløb. Deltagerne i ”Highland Trail” skal undervejs løbe 3 omgange på en 7 km. lang rute med en stigning på 500 højdemeter – så det bliver i alt til 1.500 meter, der skal løbes opad. Men som noget nyt introducerer løbet i 2015 en maratondistance på 42 km. Det vil sige, at deltagerne skal opad 6 x 500 højmeter – altså 3.000 m. En udfordring for de virkelig seje !

4

En af de helt store motions-klassikere er kajakløbet Tour de Gudenå. Tidligere gik løbet fra Skanderborg til Randers og var fordelt over to dage. Men i 2014 blev formen lavet om, således at der padles i ét stræk med samlet start i Silkeborg og mål i Randers. Det gør løbet langt mere publikumsvenligt, da det nu både er muligt at følge den spektakulære start på Silkeborg Langsø, hvor flere hundreder kajakker lægger fra land samtidig, og hvor du også kan følge kampen om placeringer hele vejen op ad Gudenåen. Men sine 73 km. er Tour de Gudenå en oplagt chance for at få prøvet nogen personlige grænser af.

Men Silkeborg-området rummer desuden masser af muligheder for dig, der ikke nødvendigvis vil deltage i konkurrencer, men bare gerne vil krydre din ferie med spændende udendørs aktiviteter.

5

I Nordskoven, lige udenfor Silkeborg, ligger en af Danmarks mest udfordrende mountainbikebaner. Området er særdeles velegnet til kørsel på to hjul – således er EM i mountainbike tidligere blevet afviklet her. En knapt 20 km. lang bane snor sig nu mellem træer og op og ned ad bakker. Den er bygget op på en måde, så der både er spor for ”almindelige” kørere, trænede mountainbike-kørere – og så for de virkelig hårde halse. Og der er frit valg, hvilke ruter du foretrækker. Mountainbikebanen i Nordskoven bliver fast vedligeholdt og forbedret af et hold af frivillige cykel-entusiaster, der sikrer at den hele tiden er i en god stand.

6

Silkeborg Søerne er som skabt for friluftsudfoldelser. Du kan leje en kano eller en kajak på time- eller dagsbasis og ro ud ad Gudenåen og videre ud på søerne – helt ud til Himmelbjerget, hvis du har lyst. De smukke skovomkransede søer rummer masser af storslåede naturoplevelser, og mange steder kan du gå i land – og f.eks. nyde medbragt mad i skoven.

7

Endelig rummer naturen omkring Silkeborg både smukke og spændende løberuter. Løb en tur langs Gudenåen – eller gennem en af de store skove, der omkranser byen – eller giv dig selv en udfordring i det bakkerige terræn syd for byen. Du kan også løbe orienteringsløb efter faste poster i skovene.

Muligheder er der nok af i Silkeborg.



Grathe Hede – et blodigt slag formede Danmarkshistorien
19/09/2014, 09:45
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

Grathe Hede ved Thorning. Juni 2011.

Det ligner en ganske fredelig mark, når man umiddelbart kigger på den. Men på Grathe Hede nordvest for Silkeborg blev hundredevis af mænd brutalt hugget ned i et blodigt slag. Efter kampen kunne sejrherren forlade slagmarken med bevidstheden om, at nu var det ham, der var konge af Danmark.

Slaget på Grathe Hede er en del af et af de mere dramatiske kapitler i Danmarkshistorien. Tre mænd, Svend, Knud og Valdemar kæmpede om at blive landets konge. Efter lang tids strid mødtes de i Roskilde til et forsoningsmøde. Men under mødet slog Svend Knud ihjel og sårede Valdemar alvorligt. Det lykkedes dog for Valdemar at flygte fra stedet og videre til Jylland, hvor han fik samlet en hær. Men Svend satte efter ham med en større hærstyrke. De tørnede sammen på Grathe Hede, hvor Valdemars tropper hurtigt fik overtaget. Svend forsøgte at flygte fra stedet, men endte med at få hovedet kløvet af en lokal bonde, der genkendte ham. Det var d. 23. oktober 1157.

Svend var aftenen før kommet til stedet. Han placerede sit ”hovedkvarter” på Grågården, efter først at have jaget beboerne bort – dog minus bondens kone, som han beholdt og – meget mod hendes vilje – tilbragte natten sammen med. Ifølge overleveringen var det faktisk bonden på Grågård, der efter slaget opdagede Svend, der sad tilbage, efter at have givet sine folk besked på at forsøge at redde sig. Bonden kløvede på stedet Svends hoved, ganske givet som tak for sidst.

2

Selve slaget var kort, men meget voldsomt. Afgørelsen faldt, da Svend tog fejl af, hvor Valdemars hovedstyrke var placeret. Da han opdagede sin fejl, flygtede han fra stedet, men hans flugten sluttede, da han kom ud i sumpet terræn ved Hauge Sø, hvorfra han ikke kunne undslippe.

Med sejren på Grathe Hede var Valdemar nu eneherskende konge i Danmark.
Han fik senere tilnavnet ”Den Store” og det lykkedes ham at samle riget. Han lod desuden bygge en række borge landet over til beskyttelse mod udenlandske fjender, bl.a. vendiske sørøvere, der hærgede langs de danske kyster.

Tilbage på Grathe Hede lod Valdemar – ifølge overleveringen – bygge et kapel på det sted, hvor Svend blev dræbt. Sandsynligheden taler dog for, at der tidligere har stået et trækapel på stedet, der ligger lige op ad Hærvejen.
Kapellet blev revet i ned efter Reformationen i 1536. Nogen af stenene her fra blev brugt på den nærliggende Grågård. Arkæologer fra Nationalmuseet udgravede tomten efter kapellet i 1891. Umiddelbart nord for fandt de en grav med skelettet af en høj mand med kløvet hoved – formentlig Kong Svend.

3

På stedet blev der i 1892 rejst en 5 meter høj mindestøtte, bekostet af forfatteren Thor Lange.
En markvej fører derind fra Grågård på Grågårdevej 29. 8620 Kjellerup.

Ved udgravninger tæt på stedet fandt man i 2007 et fint bevaret smykke, et kors, der nemt kan have tilhørt en af deltagerne i slaget.
På Grathe Hede har man desuden fundet en hel del våben, især økser, fra det famøse slag. Desuden kan man på Museum Silkeborg se økser, fundet ved Bølling Sø, som man mener stammer fra slaget.

(Foto: Troels Witter, Nico-dk, Konnerup)



Trækstien – fra arbejdsvej til yndet vandrerute
22/08/2014, 15:24
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

2-Svostrup

Du kan gå nogen utroligt smukke ture langs med Gudenåen på Trækstien, der strækker sig næsten 80 km langs åen fra Silkeborg til Randers. Men det, der i dag er en idyllisk vandrerute, var engang en vigtig arbejdsvej, hvor hårdføre mænd knoklede med at trække tungtlastede pramme op ad åen.

Den første officielle sti blev anlagt i begyndelsen af 1800-tallet. Men der har formentlig været en trampet sti langs åen lige så længe, der har sejlet pramme her – og det vil sige siden begyndelsen af 1400-tallet.

Pramtrafikken på Gudenåen havde sit højdepunkt i midten af 1800-tallet. Her bidrog den i høj grad til, at den nye unge by Silkeborg blomstrede – bl.a. takket være de gode muligheder for transport ad vandvejen.
Man regner med, at der i den periode, hvor der sejlede flest pramme, har været en fast trafik med omkring 120 af slagsen på åen.

1-Kaag

De specielle fladbundede pramme – eller ”kåge” som de blev kaldt – kunne laste op til 25 tons papir, byggematerialer, købmandsvarer og lign. De fandtes i forskellige størrelser – de største kunne være op til 24 meter lange og 6 meter brede.
På turen mellem Silkeborg og Randers, hvor sejladsen gik medstrøms, blev prammene staget frem af 2 mænd ombord. Desuden var der mulighed for at sætte sejl, når vinden var til det. Turen tog typisk 1-2 dage.
Det tog noget længere tid den anden vej. Der gik turen nemlig mod strømmen. Her blev prammene trukket af pramdragere. Det var hårdføre folk, der gik inde på Trækstien og trak de tungt lastede pramme med en sele over skuldrene. Når de nåede til Bjerringbro måtte de imidlertid overdrage træk-arbejdet til heste – strømmen var simpelthen for stærk.
Disse pramdragere havde et hårdt og utaknemmeligt job, og de var rimeligt berygtede for at indtage rigeligt med våde varer. Det var der gode muligheder for undervejs, for langs med åen lå en stribe kroer med jævne mellemrum. Her bidrog pramdragerne til, at der ofte var et heftigt leben.

3-Randers

Den første ”officielle” træksti stod færdig i 1810. Den blev etableret på initiativ af ejeren af Silkeborg Hovedgård, H.P. Ingerslev, der gerne ville have en nem transportvej for den megen tømmer, der kom fra Silkeborg Skovene. Han fik et lån på 100.000 rigsdaler af Staten til at uddybe åen fra Silkeborg til Bjerringbro til 3 fod (= knap en meter) og til at anlægge en træksti.

Det gik dog trægt med pramfarten til at begynde med: Åen mudrede til, trækstien blev oversvømmet i perioder af året, ålegårde – dvs. spærringer ude i åen, der ledte ålene ind i ruser – blokerede for sejladsen og nogen af broerne over åen var for lave. Således måtte pramfolkene, når de passerede broerne ved Resenbro og Kongensbro, ofte losse noget af godset ombord og bære det over på den anden side af broen og læsse det på igen.

Det var en uholdbar situation. Så i løbet af 1850’erne bevilgede Staten penge til, at Gudenåen kunne blive uddybet og reguleret, så den blev bedre egnet til pramdrift. Åen blev gjort tilstrækkelig bred til at 2 pramme kunne passere hinanden. Desuden blev Trækstien gjort 3 meter bred, og hævet 2 meter over sommervandstanden, så risikoen for oversvømmelser blev formindsket.

Paradoksalt nok protesterede indehaveren af Silkeborg Papirfabrik, Michael Drewsen voldsomt mod, at man brugte mange penge på at gøre åen sejlbar for pramme. Han mente at den ”gammeldags” pramfart snart ville blive afløst af sejlads med dampbåde på Gudenåen. Så vidt kom det dog aldrig. Og Drewsen var faktisk en af dem, der nød godt af, at bl.a. papir kunne fragtes fra Silkeborg på en nem og billig måde på pramme.

Pramdriften kulminerede i 1860’erne og begyndelsen af 70’erne – indtil jernbanen kom til Silkeborg i 1871.
Herefter aftog behovet for denne form for transport gradvist. Men der sejlede dog fortsat pramme på Gudenåen frem til 1920, hvor etableringen af Tangeværket definitivt satte en stopper for mulighederne for at sejle hele vejen fra Silkeborg til Randers.

Men Trækstien var der stadig, selvom den ikke blev brugt til sit oprindelige formål. Allerede i 1917 havde lodsejerne langs åen søgt om at få den nedlagt, men fik afslag. Efterhånden som pramfarten ophørte, begyndte flere lodsejere at betragte stien som deres private område og bortviste folk der gik tur langs den. Efter ønske fra Silkeborg Kommune, Silkeborg Turistforening og Danmarks Naturfredningsforening blev der imidlertid i 1936 afsagt en kendelse om, at stien skulle være åben for gående færdsel, og der blev sat skilte op om det langs med åen.

4- Træbro1

Trækstien var herefter i mange år en yndet vandrerute. Men på grund af stigende vandstand i Gudenåen, har stien nu i flere år ikke være farbar på flere strækninger på grund af oversvømmelser. Der er imidlertid sat forskellige projekter i gang for at sikre, at den kan befærdes, trods den højere vandstand.
I Favrskov Kommune har man bl.a. bygget træbroer på en stor del af strækningen mellem Kongensbro og Ans.
I Silkeborg Kommune er der taget initiativ til et såkaldt ”grønt partnerskab” med deltagelse af kommunen, Naturstyrelsen og en række lokale organisationer, der skal arbejde sammen om at sikre stien på strækningen mellem Silkeborg og Kongensbro.
Her er det planen at hæve den, så man er sikker på, at den ligger ”oven vande” den største del af året.

Så forhåbentlig kan Trækstien så igen blive en yndet vandrerute for både turister og lokale beboere.



Indelukket i Silkeborg – oplevelser og aktiviteter for alle
28/03/2014, 11:40
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

1

Indelukket har det hele – og noget for enhver smag.
Det store park- og skovområde, der ligger lige ned til Gudenåen i Silkeborg er et elsket rekreativt område – både for turister og lokale silkeborgensere.
Det rummer både et kunstmuseum, en lystbådehavn, et friluftsteater, en campingplads, en rhododendron-ø – og muligheden for en smuk vandretur langs med Gudenåen.
Og så er det – til overflod – hjemsted for de lokale kajakroere, minigolfspiller og petanquespillere.

Området er åbent for alle – men hvorfor hedder det så Indelukket ?
Ja, det var oprindeligt en del af det lokale statsskovdistrikt, og skovridderen havde hegnet hele området inde, således at publikum var udelukket – heraf navnet ”Indelukket”.
I 1899 købte Silkeborg Kommune området af staten – med det formål at skabe et sted, der kunne være til fornøjelse for de besøgende.
I første omgang blev der anlagt en festplads med borde og bænke – og etableret en færgefart tværs over Gudenåen, og til det store skovområde ovre på den anden side af vandet.
Færgefarten fortsatte frem til 1969. ”Færgen” var alle årene en robåd, hvor passagerer, for en billig penge, kunne bliver roet over på den anden side af åen.

Indelukket

Omkring 1920 blev der anlagt bådebroer til motorbåde og kanoer.
Senere fik Indelukket sin helt egen havn. I 1939 til 1941 gravede unge arbejdsløse to brede kanaler i en rundbue ind fra åen, således at der opstod to små øer, der begge blev forbundet med land med to broer.
En del af den opgravede jord blev brugt i forbindelse med etableringen af et stort friluftsteater. Det stod færdigt i 1945 og dannede i de første år rammen om opførelsen af friluftsteaterforestillinger. I de senere år er det hovedsageligt blevet brugt i forbindelse med koncerter og er i dag hjemsted for både Nye Hede Rytmer-rockfestivalen og den årlige country-festival.

3

Indelukket byder også på Danmarks ældste 18-hullers minigolfbane. Den er anlagt i 1950 under navnet en ”babygolfbane”. ”Baby” er så senere blevet til ”Mini” og banen fungerer stadig i bedste velgående.

Indelukkets minigolf

Friluftsliv kræver, at man har et sted at overnatte – i hvert fald, hvis man kommer langvejs fra. Og i Silkeborg blev Indelukket brug til det formål – før byen fik en campingplads. Alle i 1930 fik besøgende anvist plads i Indelukket, hvor de kunne stille telt op. Det udviklede sig til en decideret lejrplads, der hurtigt blev så stor en succes, at den i 1940 måtte udvides. I 1945 blev pladsen flyttet til den sydlige del af området. Og her blev den efterhånden til en decideret campingplads. Og det er i dag en moderne 3-stjernet en af slagsen.

Højt over lystbådehavnen troner skulpturen ”Frihedskæmperen” af billedhuggeren Knud Nellemose – en stor skulptur af en nøgen mand. Den blev rejst efter 2. verdenskrig til minde om den danske frihedskamp. I 2012 blev hele skulpturen stjålet og skåret i småstykket, der blev forsøgt solgt som skrot. På det tidspunkt var Knud Nellemose desværre død, men på basis af en gipskopi har man fået lavet en ny skulptur, der blev officielt indviet af Dronning Margrethe i 2014.

5

Indelukket har også sin egen rhododendron-ø med beplantninger med den smukke blomst. De store planter blev i 1998-99 flyttet hertil, da de stod i vejen i forbindelse med anlægsarbejder ved Silkeborg Kajakklub og Silkeborg Museum. Så nu er de samlet på et sted, til glæde for publikum.

Silkeborg Kunstmuseum

Og så er der jo Museum Jorn. Silkeborgs kunstmuseum flyttede i 1982 til de nuværende smukke omgivelser. Her har museets gæster undervejs rundt i udstillingen også mulighed for at se den flotte udsigt ud over Gudenåen.

Så, ja: Indelukket har det hele.



Hårde strabadser for seje løbere – og god underholdning for publikum
19/02/2014, 14:10
Filed under: Silkeborg

NXM3

Hvis man ikke lige selv har prøvet den slags, så kunne man godt få en mistanke om, at deltagerne er bindegale: I løbet af to dage kaster de sig – frivilligt – ud i de værste strabadser, hvor de løber om kap i noget af det mest kuperede terræn, vi har i Danmark – vader gennem mudderhuller – kurer på halen ned af stejle skrænter – kaster sig ud i åer og vandløb – alt sammen bare for at komme først.

Men det mærkelige er, at de synes at det er sjovt – og at de gladeligt vender tilbage år efter år. Deltagerne i Nordisk Extrem Maraton i Silkeborg, der afvikles d. 31. maj – 1. juni 2014, er virkeligt lidt ud over det sædvanlige – i hvert fald hvad angår entusiasme og udholdenhed.

NXM6

Løbet er et ”bjergløb” – så meget som det nu kan blive i det forholdsvist flade Danmark. Men med valget af Silkeborg som udgangspunkt, befinder løberne sig lige i hjertet af det midtjyske søhøjland, hvor højdeforskellene trods alt er store nok til at give selv den sejeste løber mere end rigeligt med udfordringer.

NXM2

Extrem maratonet løbes over forskellige distancer. De mest hårdføre løber over 2 dage og overnatter ude i naturen, hvor de skal være selvforsynende. Det vil sige, at der er ikke noget med at stikke ind til den lokale købmand og købe forsyninger. Alt skal medbringes fra start, og så må man ellers supplere med, hvad man kan finde af kildevand og bær og lign.

NXM5

Løbet i år bliver lidt specielt, for der bliver nemlig mulighed for publikum for at følge løberne undervejs, mens de gennemgår de mange strabadser (- der bl.a. indebærer at de skal ud midt i Gudenåen for at hente en post der). Tre kamerahold filmer ude på ruten, og billeder herfra bliver sendt ud på en storskærm ved start- og målområdet ved ”Vejlsøhus” på Vejlsøvej i Silkeborg. Løbet kan også følges via live-streaming på hjemmesiden www.racingdenmark.com .

Derud over så bliver 50 af holdene udstyret med såkaldte gps-trackere, således at man hele tiden kan følge dem på et elektronisk kort, der også bliver vist på både storskærm og hjemmeside.

NXM4

Der er således lagt op til en rigtig publikumsvenlig event, hvor de der ser på også får en oplevelse. Og der bliver garanteret nok at følge med i. For der er ikke nogen tvivl om, at konkurrencen bliver hård. I forvejen er der udlovet præmier til de hurtigste løbere til en værdi af over 100.000 kr. Men for nu lige at sætte deltagerne ekstra op, så har arrangørerne udlovet en ekstra ”dusør” på 10.000 kr. til de, der er i stand til at slå ”Team Dirtytrail”, et lokalt løbehold fra Silkeborg-området, der regnes som storfavoritter til at vinde løbet og umulige at slå. Men lad os nu se —



Silkeborg fejrer Asger Jorns 100-års fødselsdag
15/01/2014, 17:10
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

Asger_Jorn_(1963)_by_Erling_Mandelmann

I 2014 ville maleren Asger Jorn være fyldt 100 år – hvis han havde levet. Jorn døde i 1973, 59 år gammel, men hans kunst lever i bedste velgående, og han er i dag mere berømt end nogensinde, både her og i udlandet. Derfor er det også oplagt, at den runde fødselsdag blev markeret i hans hjemby Silkeborg med en stribe arrangementer.

?????????????????????

Fejringen sker naturligvis først og fremmest på Jorns ”eget” museum, Museum Jorn, der foruden nogen af hans hovedværker også rummer Jorns private kunstsamling, som han donerede til museet før sin død. Her findes bl.a. værker af hans kolleger i den kendte ”Cobra”-bevægelse. På museet kan du hen over sommeren opleve udstillingen ”Expo Jorn – Kunst er Fest”, hvor der, foruden naturligvis billeder af Jorn selv, også præsenteres værker af Edvard Munch, Picasso, Kandinsky, Miro, Klee, Le Corbusier, Alechinsky, Pollock m.fl.

Le vent nous emporte. 1970

På det lokalhistoriske museum, Museum Silkeborg, fokuseres der – naturligt nok – på hvad Jorn betød for Silkeborg, og – nok så væsentligt: Hvad Silkeborg betød for Jorn. Han voksede op i byen, gik i skole her, var spejder, gik på seminariet i Silkeborg og blev uddannet som lærer, og det var til Silkeborg, han blev hentet tilbage, da venner fandt ham syg og afkræftet i Paris efter hans første ophold her. I Silkeborg kom han på tuberkulose-sanatorium, hvor han fik lov til at indrette et atelier i kapellet. Her malede han under opholdet nogen af sine stærkeste billeder. På Museum Silkeborg bliver der bl.a. genskabt Jorns første museums-udstilling i Silkeborg i 1954. Jubilæumsudstillingen hedder ”Skønnest er det vi ikke fatter” og den løber fra 1. maj-31.okt.

På KunstCentret Silkeborg Bad kan du opleve en ganske usædvanlig udstilling: En gruppe udviklingshæmmede viser kunst inspireret af et af Asger Jorns værker. Medlemmerne af gruppen er alle elever på en skole i Lysbro ved Silkeborg, hvor man arbejder specielt med kunstterapi. Elever herfra har tidligere udstillet på både Museum Jorn og på det berømte museum Louvre i Paris. Du kan se udstillingen ”Af Den Stumme Myte – Lysbro Kunst” på KunstCentret Silkeborg Bad 26. apr.-7. sep.

Triolektisk2

At Asger Jorn og foldbold skulle have noget med hinanden at gøre, er måske lidt overraskende – men det er ikke desto mindre tilfældet. Faktisk opfandt Jorn en helt ny måde at spille fodbold på: I stedet for at spille til 2 mål, som man normal gør, så foreslog han, at man kunne prøve at spille til 3 mål – på en 6-kantet bane. Vinderen af en kamp ville så være det hold, der havde ladet færrest mål gå ind. Triolektisk foldbold, hedder det, og i jubilæumsåret bliver der spillet en hel del af den slags i Silkeborg. De usædvanlige bold-aktiviteter kulminerer, når SIF’s 1. divisionshold under Regattaen i august spiller showkamp på – må man sige – nogen lidt andre baneforhold, end de er vant til.

Asger Jorn.1964

Det er bare nogen af de mange aktiviteter i Silkeborg i Jorn-jubilæumsåret. Du kan læse om alt det hele på siden: www.jorn100.dk

Du kan også hente flere oplysninger på en ny Jorn-app. Med den på din mobiltelefon, kan du gå rundt i Silkeborg til de steder i byen, der betød noget for Jorn: Hvor han boede, arbejdede, blev uddannet osv. App’en ”Jorns Silkeborg” kan hentes fra april.