Silkeborgcom's Blog


Smukke bjerge med fantastisk udsigt over Silkeborg Søerne
29/03/2012, 14:44
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

Der er ikke så mange der ved det. Men der findes en udsigt over Silkeborg Søerne, der er mindst ligeså smuk, som den du kan opleve fra Himmelbjerget. Og naturen her er helt unik.

De 2 bjerge Sindbjerg og Stoubjerg ligger ved Sejs nord for Silkeborg Søerne. Området på og omkring bjergene er fredet, og naturen her bliver omhyggeligt plejet. Så det er et af de få steder, hvor lyngen lov til at gro, ligesom på de store jyske hedestrækninger i gamle dage.

Godt nok er bjergene ikke helt så høje som de 147 m., som Himmelbjerget måler – de er henholdsvis 103 og 99 m. – men til gengæld så får man virkelig en klar oplevelse af at klatre op ad et bjerg her. For hvor man kan køre næsten op til toppen af Himmelbjerget, så må du her selv pænt klatre op til toppene. Heldigvis er der gode stier derop, og der er mulighed for at standse op undervejs og holde et lille hvil. Så ”bjergbestigere” i alle aldre kan være med.

Og når du så har kæmpet dig helt op til toppen, så venter belønningen i form af en pragtfuld udsigt, hvor du kan se hele rækken af søer fra Silkeborg og ud til Himmelbjerget.

Sindbjerg og Stoubjerg har fået deres særprægede navne fra henholdsvis det nordiske ord ”sinder”, der betyder slagger (som man får, når man laver trækul), og ”stue” – som måske stammer fra en idé om at bjerget kan have været bolig for underjordiske væsner – eller måske ”stub”, som i træstubbe, der har været brugt til at lave trækul af.

Området blev fredet i 1919. På toppen af Sindbjerg står en mindesten for den daværende ejer af området, der i sin tid stod bag fredningen.

Området omkring Sindbjerg og Stoubjerg optræder faktisk i en berømt dansk film. Skuespilleren Allan Olsen fik i 1977 sit gennembrud i filmen ”Mig & Charlie”, der er baseret på en bog af Silkeborg-forfatteren Bent Rasmussen. Bogen – og filmen – foregår på Silkeborg-egnen, og i en central scene, hvor Charlie (Allan Olsen) for første gang møde sin senere gode ven Steffen (Kim Jensen), forsøger Charlie at hugge Steffens knallert. Han kan dog ikke få den startet, og Charlie smider knallerten fra sig, mens han spæner af sted og råber højt og inderligt: ”BONDERØV”. Scenen er filmet lige ved foden af Sindbjerg og Stoubjerg, der på den måde har fået en varig plads i dansk spillefilmshistorie.

Reklamer


Silkeborg – en midtjysk havneby
11/03/2012, 21:26
Filed under: Silkeborg

“Er Silkeborg en havneby ? Det kan da ikke passe”
Den reaktion møder man ofte hos turister, der kommer til byen. Og sandt at sige, så er det jo heller ikke lige den tanke der først ligger for, når man besøger en by, der ligger omtrent så langt inde midt i Jylland, som man kan komme.
Men det er skam ganske vist. Silkeborg HAR en havn – en flodhavn, helt præcist.
Bl.a. er den berømte hjuldamper “Hjejlen” hjemmehørende i Silkeborg Havn.

Historien om Silkeborg som havneby er næsten lige så gammel som byens egen historie.
Da Silkeborg blev grundlagt rundt omkring en ny papirfabrik i midten af 1800-tallet var der ingen ordentlige transportmuligheder til byen. Jernbanen var endnu ikke kommet hertil, og de veje der førte til Silkeborg var ikke andet end hullede hjulspor. Man måtte altså finde på noget andet for at få transporteret alt det papir, der blev produceret på den nye papirfabrik UD af byen og få byggematerialer, kolonialvarer og alt andet, som den nye by havde brug for, IND til byen.

Løsningen blev transport ad vandvejen – helt nøjagtig ad Gudenåen, der flyder gennem Silkeborg og nordpå til Randers, hvor den løber ud i Kattegat.
I 1840’erne, 50’erne og 60’erne sejlede store fladbundede pramme i fast rutefart op og ned ad Gudenåen. I Silkeborg lagde de til ved en havneplads neden for den opstemning af åen, der sørgede for, at man kunne udnytte vandkraften til at drive maskinerne på papirfabrikken.

Men fra 1861 begyndte en ny trafik på Gudenåen – denne gang på den anden side af opstemningen fra Silkeborg og sydpå. Det var hjuldamperen Hjejlen, der begyndte sin faste rutefart på Silkeborg Søerne, hvor den – som den også gør det i dag – sejlede turister rundt på søerne og ud til Himmelbjerget.

Ud over Hjejlen, så blev Silkeborg Søerne også befærdet af pramme, der var fyldt med tømmer, fældet i de store skove langs med Silkeborg Søerne.
Når prammene ankom til havnen måtte al tømmeret møjsommeligt slæbes over på den anden side af opstemningen af Gudenåen og så lastes i andre pramme, der kunne sejle det videre op ad åen til Randers. Det var et temmelig besværligt arbejde. Men på et tidspunkt fik nogen den lyse idé at grave en kanal, der gik fra NEDENFOR opstemningen og hen langs med havnen, der lå OVENFOR opstemningen. På den måde kunne pramme lægge til ved havnen OVENFOR opstemningen, og tømmer herfra kunne, via en slidske, losses direkte ned i pramme, der lå NEDENFOR opstemningen – og, som efter endt lastning, kunne fortsætte transporten op til Randers.

 

Transporten af tømmer ad vandvejen aftog efterhånden, da jernbanen kom til Silkeborg. Så i 1920 blev kanalen sløjfet, og der blev i stedet anlagt en kammersluse, så kanoer, kajakker, robåde – og i begyndelsen også mindre motorbåde – kunne blive sluset igennem.
Slusen har i dag utrolig stor betydning for de mange tusinde kanoturister, der hvert år vælger at sejle på Gudenåen. De slipper for møjsommeligt at skulle hale deres kano op af vandet og slæbe den et langt stykke og så sætte den i igen. I dag kan de bare sejle ind i slusen, og så sidde her stille og roligt og vente indtil vandstanden er blevet sænket eller hævet og så sejle videre, når sluseportene åbner igen.

Men størst betydning har havnen i Silkeborg i dag for Hjejlebådene og deres trafik på Silkeborg Søerne. Hjejleflåden er i tidens løb vokset til 7 skibe, der ligger til her. Ved deres anløbssted på havnens østre bred, blev der i 1911 bygget den smukke “Hjejlekiosken”, der foruden kiosk, også fungerer som kontor for Hjejleselskabet, der driver bådene.
På den anden side af havnen, den vestre, er der i dag værksted og bedding for Hjejlebådene. Her bliver hjuldamperen Hjejlen hvert år, efter sæsonen, hevet op og bliver malet og repareret og grundigt vedligeholdt. Alle de andre både i Hjejleflåden kommer på bedding hvert andet år.

Desuden er havnen i Silkeborg i dag også et yndet rekreativt område. Både ved Hjejlekiosken og ved Slusekiosken på den modsatte side af havnen sidder mange turister hver sommer og hygger sig og spiser en is eller nyder en kølig forfriskning, mens de kigger på havnelivet og på både og kanoer, der sejler forbi.
Desuden er en stor del af den årlige Riverboat Jazz Festival henlagt til havneområdet, hvor festivalgæster – især på varme junidage – sidder på bolværket med en fadøl eller sodavand og nyder de herlige jazztoner.