Silkeborgcom's Blog


Spis middag 50 m. over jordens overflade
12/07/2011, 15:12
Filed under: Silkeborg

Bliv hejst 50 meter op med en kæmpekran og spis en luksusmiddag oppe i himlen, mens du nyder den smukke udsigt over Silkeborg.
Årets Ildfestregatta i Silkeborg byder på en helt speciel nyhed: ”Dinner in the sky”. I 45 minutter mister middagsgæster bogstavelig talt jordforbindelsen, mens de sidder bænket ved middagsbordet højt over Silkeborgs tage. Og selv om mange af Silkeborgs restauranter og caféer kan prale med utroligt smukke udsigter over Silkeborg søerne og Gudenåen, så slår det her nok alt i den henseende. Deltagerne får simpelthen udsigt over HELE Silkeborg Midtby.


Der er plads til 22 personer rundt omkring det svævende bord, hvor gæsterne sidder forsvarligt spændt fast med sikkerhedsseler.
Under regattaen er der mulighed for firmaer for at købe ”et løft” for sig selv og på den måde give medarbejderne en usædvanlig oplevelse. Det enkelte firma kan så selv sammensætte middagsmenuen.
Men enkeltpersoner kan også købe billet til en tur ved ”det flyvende bord”. Fredag d. 19. august kan du nyde kaffe og kagebord i – tør man sige – meget luftige omgivelser i 45 minutter for 850 kr. Eller du kan, senere samme dag, vælge den lidt billigere udgave: 450 kr. for 15 minutter i luften, mens du indtager et glas cava og spiser kransekage. Billetter køber du hos Silkeborg Turistbureau.

Reklamer