Silkeborgcom's Blog


Trækstien – fra arbejdsvej til yndet vandrerute
22/08/2014, 15:24
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

2-Svostrup

Du kan gå nogen utroligt smukke ture langs med Gudenåen på Trækstien, der strækker sig næsten 80 km langs åen fra Silkeborg til Randers. Men det, der i dag er en idyllisk vandrerute, var engang en vigtig arbejdsvej, hvor hårdføre mænd knoklede med at trække tungtlastede pramme op ad åen.

Den første officielle sti blev anlagt i begyndelsen af 1800-tallet. Men der har formentlig været en trampet sti langs åen lige så længe, der har sejlet pramme her – og det vil sige siden begyndelsen af 1400-tallet.

Pramtrafikken på Gudenåen havde sit højdepunkt i midten af 1800-tallet. Her bidrog den i høj grad til, at den nye unge by Silkeborg blomstrede – bl.a. takket være de gode muligheder for transport ad vandvejen.
Man regner med, at der i den periode, hvor der sejlede flest pramme, har været en fast trafik med omkring 120 af slagsen på åen.

1-Kaag

De specielle fladbundede pramme – eller ”kåge” som de blev kaldt – kunne laste op til 25 tons papir, byggematerialer, købmandsvarer og lign. De fandtes i forskellige størrelser – de største kunne være op til 24 meter lange og 6 meter brede.
På turen mellem Silkeborg og Randers, hvor sejladsen gik medstrøms, blev prammene staget frem af 2 mænd ombord. Desuden var der mulighed for at sætte sejl, når vinden var til det. Turen tog typisk 1-2 dage.
Det tog noget længere tid den anden vej. Der gik turen nemlig mod strømmen. Her blev prammene trukket af pramdragere. Det var hårdføre folk, der gik inde på Trækstien og trak de tungt lastede pramme med en sele over skuldrene. Når de nåede til Bjerringbro måtte de imidlertid overdrage træk-arbejdet til heste – strømmen var simpelthen for stærk.
Disse pramdragere havde et hårdt og utaknemmeligt job, og de var rimeligt berygtede for at indtage rigeligt med våde varer. Det var der gode muligheder for undervejs, for langs med åen lå en stribe kroer med jævne mellemrum. Her bidrog pramdragerne til, at der ofte var et heftigt leben.

3-Randers

Den første ”officielle” træksti stod færdig i 1810. Den blev etableret på initiativ af ejeren af Silkeborg Hovedgård, H.P. Ingerslev, der gerne ville have en nem transportvej for den megen tømmer, der kom fra Silkeborg Skovene. Han fik et lån på 100.000 rigsdaler af Staten til at uddybe åen fra Silkeborg til Bjerringbro til 3 fod (= knap en meter) og til at anlægge en træksti.

Det gik dog trægt med pramfarten til at begynde med: Åen mudrede til, trækstien blev oversvømmet i perioder af året, ålegårde – dvs. spærringer ude i åen, der ledte ålene ind i ruser – blokerede for sejladsen og nogen af broerne over åen var for lave. Således måtte pramfolkene, når de passerede broerne ved Resenbro og Kongensbro, ofte losse noget af godset ombord og bære det over på den anden side af broen og læsse det på igen.

Det var en uholdbar situation. Så i løbet af 1850’erne bevilgede Staten penge til, at Gudenåen kunne blive uddybet og reguleret, så den blev bedre egnet til pramdrift. Åen blev gjort tilstrækkelig bred til at 2 pramme kunne passere hinanden. Desuden blev Trækstien gjort 3 meter bred, og hævet 2 meter over sommervandstanden, så risikoen for oversvømmelser blev formindsket.

Paradoksalt nok protesterede indehaveren af Silkeborg Papirfabrik, Michael Drewsen voldsomt mod, at man brugte mange penge på at gøre åen sejlbar for pramme. Han mente at den ”gammeldags” pramfart snart ville blive afløst af sejlads med dampbåde på Gudenåen. Så vidt kom det dog aldrig. Og Drewsen var faktisk en af dem, der nød godt af, at bl.a. papir kunne fragtes fra Silkeborg på en nem og billig måde på pramme.

Pramdriften kulminerede i 1860’erne og begyndelsen af 70’erne – indtil jernbanen kom til Silkeborg i 1871.
Herefter aftog behovet for denne form for transport gradvist. Men der sejlede dog fortsat pramme på Gudenåen frem til 1920, hvor etableringen af Tangeværket definitivt satte en stopper for mulighederne for at sejle hele vejen fra Silkeborg til Randers.

Men Trækstien var der stadig, selvom den ikke blev brugt til sit oprindelige formål. Allerede i 1917 havde lodsejerne langs åen søgt om at få den nedlagt, men fik afslag. Efterhånden som pramfarten ophørte, begyndte flere lodsejere at betragte stien som deres private område og bortviste folk der gik tur langs den. Efter ønske fra Silkeborg Kommune, Silkeborg Turistforening og Danmarks Naturfredningsforening blev der imidlertid i 1936 afsagt en kendelse om, at stien skulle være åben for gående færdsel, og der blev sat skilte op om det langs med åen.

4- Træbro1

Trækstien var herefter i mange år en yndet vandrerute. Men på grund af stigende vandstand i Gudenåen, har stien nu i flere år ikke være farbar på flere strækninger på grund af oversvømmelser. Der er imidlertid sat forskellige projekter i gang for at sikre, at den kan befærdes, trods den højere vandstand.
I Favrskov Kommune har man bl.a. bygget træbroer på en stor del af strækningen mellem Kongensbro og Ans.
I Silkeborg Kommune er der taget initiativ til et såkaldt ”grønt partnerskab” med deltagelse af kommunen, Naturstyrelsen og en række lokale organisationer, der skal arbejde sammen om at sikre stien på strækningen mellem Silkeborg og Kongensbro.
Her er det planen at hæve den, så man er sikker på, at den ligger ”oven vande” den største del af året.

Så forhåbentlig kan Trækstien så igen blive en yndet vandrerute for både turister og lokale beboere.

Reklamer

Skriv en kommentar so far
Skriv en kommentar



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: