Silkeborgcom's Blog


Thorsø – en sø med mange spændende historier
15/01/2016, 14:24
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

4

En gammel middelalderborg bygget på pæle ude midt i søen – og en skihopbakke, hvor der er afholdt internationale skihopstævner. Thorsø ved Silkeborg – og området omkring den – rummer flere spændende historier.

Søens oprindelige navn, ”Wirklang”, antyder, at der måske kunne være noget interessant her. Wirklang betyder den lange sø ved et forsvarsanlæg (et ”virke” ligesom i ”Dannevirke”).
Man har bare ikke vidst, hvor forsvarsanlægget lå, før et par amatørarkæologer i 1994 og 1995, under dykninger i den østlige ende af søen ved søbadet her, fandt en hel række egestolper, der var rammet ned i søbunden.

Senere opmålinger på stedet viste, at der sandsynligvis har været opført en bygning på 5,5 x 5,5 m. bygget på pæle og med en bro, der førte ind til land. Egepælene blev fældet i 1333, viste dendrokronologiske undersøgelser – og det passer meget godt med en teori om, at bygningen kan være brug som tilflugtssted i en urolig periode fra 1332 til 1340. Her var Danmark uden konge og den berygtede Grev Gert – ”Den Kullede Greve”, der senere fik hugget hovedet af af Niels Ebbesen – og hans tropper hærgede i området.

Man har ikke nogen skriftlige kilder, der fortæller om forsvarsværket. Så ud over et lerkar og en bronze-jydepotte, der blev fundet på søbunden, er egepælene det eneste vidnesbyrd vi har om borgen i søen.

3

Søens navn ”Winklang” blev i øvrigt senere adopteret af landsbyen, der voksede op ved søen og blev til ”Virklund”.
Det nuværende navn ”Thorsø” stammer ganske givet fra det gamle danske ord ”toe”, der betyder ”vaske”. Så ”Toesø” – eller Thorsø, som den senere kom til at hedde, er altså stedet, hvor Virklund-borgerne tog hen for at vaske.

Området omkring Thorsø har senere – meget senere – dannet ramme om væsentligt mindre krigeriske og mere muntre begivenheder.
I slutningen af 1940’erne var bakkerne syd for byen nemlig et dansk skisportscentrum.
På Duedalsbjerg, der skråner stejlt ned mod søen, blev der anlagt dels en styrtløbsløjpe, og dels – lidt mere spektakulært, et skihop.
Skihoppet var arkitekttegnet. Der var først et fald på 20 meter ned til afsættet, der var bygget af træ. Herefter kom et fald på yderligere 20 meter og til sidst et afkørselsområde, hvor hopperne kunne nå at tage farten af. Og det skulle de også helst, for selve skihoppet lå et stykke oppe på en bjergside, så hvis ikke skihopperne fik bremset, risikerede de at ryge ud over en kant og videre ned af bjerget.

100_0092

Hoppet stod færdigt til brug i marts 1944, men selv om skiføret i 1945 var godt, havde man ikke mod på at tage det i brug. Først den 3. marts 1946 blev skihoppet ved Silkeborg officielt indviet ved et stævne, hvor nordmanden Øjvind Skjaggestad præsterede et hop på ikke mindre end 24,60 meter. Det længste hop der er foretaget på skihopbakken var på 29,5 meter.

Skihoppet lagde i de følgende vintre sne til flere store stævner, der trak tusindvis af tilskuere, der skulle ud og opleve den halsbrækkende sport. Således måtte Horsens-Bryrup-Silkeborg jernbanen i forbindelse med et stævne i 1948 ligefrem indsætte særtog mellem Silkeborg og Virklund for at fragte de mange skisports-tilskuere frem og tilbage – og den lokale bager havde rivende afsætning på varme boller.

100_0093

Skihoppet blev opgivet i 1955, og selve afsættet, der var bygget af træ blev pillet ned. Herefter fik skihopbakken desværre lov til at gro til. Men i dag er den gamle bakke heldigvis ryddet for træer, så man kan danne sig et tydeligt indtryk af hvor den forløb. Og det kan absolut anbefales at klatre op på toppen, og stå der og kigge ned og forestille sig hvilke tanker der gik igennem hovedet på de modige skihoppere lige før de kastede sig i ned i afgrunden for øjnene af flere tusinde tilskuere.

Reklamer


Grathe Hede – et blodigt slag formede Danmarkshistorien
19/09/2014, 09:45
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

Grathe Hede ved Thorning. Juni 2011.

Det ligner en ganske fredelig mark, når man umiddelbart kigger på den. Men på Grathe Hede nordvest for Silkeborg blev hundredevis af mænd brutalt hugget ned i et blodigt slag. Efter kampen kunne sejrherren forlade slagmarken med bevidstheden om, at nu var det ham, der var konge af Danmark.

Slaget på Grathe Hede er en del af et af de mere dramatiske kapitler i Danmarkshistorien. Tre mænd, Svend, Knud og Valdemar kæmpede om at blive landets konge. Efter lang tids strid mødtes de i Roskilde til et forsoningsmøde. Men under mødet slog Svend Knud ihjel og sårede Valdemar alvorligt. Det lykkedes dog for Valdemar at flygte fra stedet og videre til Jylland, hvor han fik samlet en hær. Men Svend satte efter ham med en større hærstyrke. De tørnede sammen på Grathe Hede, hvor Valdemars tropper hurtigt fik overtaget. Svend forsøgte at flygte fra stedet, men endte med at få hovedet kløvet af en lokal bonde, der genkendte ham. Det var d. 23. oktober 1157.

Svend var aftenen før kommet til stedet. Han placerede sit ”hovedkvarter” på Grågården, efter først at have jaget beboerne bort – dog minus bondens kone, som han beholdt og – meget mod hendes vilje – tilbragte natten sammen med. Ifølge overleveringen var det faktisk bonden på Grågård, der efter slaget opdagede Svend, der sad tilbage, efter at have givet sine folk besked på at forsøge at redde sig. Bonden kløvede på stedet Svends hoved, ganske givet som tak for sidst.

2

Selve slaget var kort, men meget voldsomt. Afgørelsen faldt, da Svend tog fejl af, hvor Valdemars hovedstyrke var placeret. Da han opdagede sin fejl, flygtede han fra stedet, men hans flugten sluttede, da han kom ud i sumpet terræn ved Hauge Sø, hvorfra han ikke kunne undslippe.

Med sejren på Grathe Hede var Valdemar nu eneherskende konge i Danmark.
Han fik senere tilnavnet ”Den Store” og det lykkedes ham at samle riget. Han lod desuden bygge en række borge landet over til beskyttelse mod udenlandske fjender, bl.a. vendiske sørøvere, der hærgede langs de danske kyster.

Tilbage på Grathe Hede lod Valdemar – ifølge overleveringen – bygge et kapel på det sted, hvor Svend blev dræbt. Sandsynligheden taler dog for, at der tidligere har stået et trækapel på stedet, der ligger lige op ad Hærvejen.
Kapellet blev revet i ned efter Reformationen i 1536. Nogen af stenene her fra blev brugt på den nærliggende Grågård. Arkæologer fra Nationalmuseet udgravede tomten efter kapellet i 1891. Umiddelbart nord for fandt de en grav med skelettet af en høj mand med kløvet hoved – formentlig Kong Svend.

3

På stedet blev der i 1892 rejst en 5 meter høj mindestøtte, bekostet af forfatteren Thor Lange.
En markvej fører derind fra Grågård på Grågårdevej 29. 8620 Kjellerup.

Ved udgravninger tæt på stedet fandt man i 2007 et fint bevaret smykke, et kors, der nemt kan have tilhørt en af deltagerne i slaget.
På Grathe Hede har man desuden fundet en hel del våben, især økser, fra det famøse slag. Desuden kan man på Museum Silkeborg se økser, fundet ved Bølling Sø, som man mener stammer fra slaget.

(Foto: Troels Witter, Nico-dk, Konnerup)



Trækstien – fra arbejdsvej til yndet vandrerute
22/08/2014, 15:24
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

2-Svostrup

Du kan gå nogen utroligt smukke ture langs med Gudenåen på Trækstien, der strækker sig næsten 80 km langs åen fra Silkeborg til Randers. Men det, der i dag er en idyllisk vandrerute, var engang en vigtig arbejdsvej, hvor hårdføre mænd knoklede med at trække tungtlastede pramme op ad åen.

Den første officielle sti blev anlagt i begyndelsen af 1800-tallet. Men der har formentlig været en trampet sti langs åen lige så længe, der har sejlet pramme her – og det vil sige siden begyndelsen af 1400-tallet.

Pramtrafikken på Gudenåen havde sit højdepunkt i midten af 1800-tallet. Her bidrog den i høj grad til, at den nye unge by Silkeborg blomstrede – bl.a. takket være de gode muligheder for transport ad vandvejen.
Man regner med, at der i den periode, hvor der sejlede flest pramme, har været en fast trafik med omkring 120 af slagsen på åen.

1-Kaag

De specielle fladbundede pramme – eller ”kåge” som de blev kaldt – kunne laste op til 25 tons papir, byggematerialer, købmandsvarer og lign. De fandtes i forskellige størrelser – de største kunne være op til 24 meter lange og 6 meter brede.
På turen mellem Silkeborg og Randers, hvor sejladsen gik medstrøms, blev prammene staget frem af 2 mænd ombord. Desuden var der mulighed for at sætte sejl, når vinden var til det. Turen tog typisk 1-2 dage.
Det tog noget længere tid den anden vej. Der gik turen nemlig mod strømmen. Her blev prammene trukket af pramdragere. Det var hårdføre folk, der gik inde på Trækstien og trak de tungt lastede pramme med en sele over skuldrene. Når de nåede til Bjerringbro måtte de imidlertid overdrage træk-arbejdet til heste – strømmen var simpelthen for stærk.
Disse pramdragere havde et hårdt og utaknemmeligt job, og de var rimeligt berygtede for at indtage rigeligt med våde varer. Det var der gode muligheder for undervejs, for langs med åen lå en stribe kroer med jævne mellemrum. Her bidrog pramdragerne til, at der ofte var et heftigt leben.

3-Randers

Den første ”officielle” træksti stod færdig i 1810. Den blev etableret på initiativ af ejeren af Silkeborg Hovedgård, H.P. Ingerslev, der gerne ville have en nem transportvej for den megen tømmer, der kom fra Silkeborg Skovene. Han fik et lån på 100.000 rigsdaler af Staten til at uddybe åen fra Silkeborg til Bjerringbro til 3 fod (= knap en meter) og til at anlægge en træksti.

Det gik dog trægt med pramfarten til at begynde med: Åen mudrede til, trækstien blev oversvømmet i perioder af året, ålegårde – dvs. spærringer ude i åen, der ledte ålene ind i ruser – blokerede for sejladsen og nogen af broerne over åen var for lave. Således måtte pramfolkene, når de passerede broerne ved Resenbro og Kongensbro, ofte losse noget af godset ombord og bære det over på den anden side af broen og læsse det på igen.

Det var en uholdbar situation. Så i løbet af 1850’erne bevilgede Staten penge til, at Gudenåen kunne blive uddybet og reguleret, så den blev bedre egnet til pramdrift. Åen blev gjort tilstrækkelig bred til at 2 pramme kunne passere hinanden. Desuden blev Trækstien gjort 3 meter bred, og hævet 2 meter over sommervandstanden, så risikoen for oversvømmelser blev formindsket.

Paradoksalt nok protesterede indehaveren af Silkeborg Papirfabrik, Michael Drewsen voldsomt mod, at man brugte mange penge på at gøre åen sejlbar for pramme. Han mente at den ”gammeldags” pramfart snart ville blive afløst af sejlads med dampbåde på Gudenåen. Så vidt kom det dog aldrig. Og Drewsen var faktisk en af dem, der nød godt af, at bl.a. papir kunne fragtes fra Silkeborg på en nem og billig måde på pramme.

Pramdriften kulminerede i 1860’erne og begyndelsen af 70’erne – indtil jernbanen kom til Silkeborg i 1871.
Herefter aftog behovet for denne form for transport gradvist. Men der sejlede dog fortsat pramme på Gudenåen frem til 1920, hvor etableringen af Tangeværket definitivt satte en stopper for mulighederne for at sejle hele vejen fra Silkeborg til Randers.

Men Trækstien var der stadig, selvom den ikke blev brugt til sit oprindelige formål. Allerede i 1917 havde lodsejerne langs åen søgt om at få den nedlagt, men fik afslag. Efterhånden som pramfarten ophørte, begyndte flere lodsejere at betragte stien som deres private område og bortviste folk der gik tur langs den. Efter ønske fra Silkeborg Kommune, Silkeborg Turistforening og Danmarks Naturfredningsforening blev der imidlertid i 1936 afsagt en kendelse om, at stien skulle være åben for gående færdsel, og der blev sat skilte op om det langs med åen.

4- Træbro1

Trækstien var herefter i mange år en yndet vandrerute. Men på grund af stigende vandstand i Gudenåen, har stien nu i flere år ikke være farbar på flere strækninger på grund af oversvømmelser. Der er imidlertid sat forskellige projekter i gang for at sikre, at den kan befærdes, trods den højere vandstand.
I Favrskov Kommune har man bl.a. bygget træbroer på en stor del af strækningen mellem Kongensbro og Ans.
I Silkeborg Kommune er der taget initiativ til et såkaldt ”grønt partnerskab” med deltagelse af kommunen, Naturstyrelsen og en række lokale organisationer, der skal arbejde sammen om at sikre stien på strækningen mellem Silkeborg og Kongensbro.
Her er det planen at hæve den, så man er sikker på, at den ligger ”oven vande” den største del af året.

Så forhåbentlig kan Trækstien så igen blive en yndet vandrerute for både turister og lokale beboere.



Indelukket i Silkeborg – oplevelser og aktiviteter for alle
28/03/2014, 11:40
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

1

Indelukket har det hele – og noget for enhver smag.
Det store park- og skovområde, der ligger lige ned til Gudenåen i Silkeborg er et elsket rekreativt område – både for turister og lokale silkeborgensere.
Det rummer både et kunstmuseum, en lystbådehavn, et friluftsteater, en campingplads, en rhododendron-ø – og muligheden for en smuk vandretur langs med Gudenåen.
Og så er det – til overflod – hjemsted for de lokale kajakroere, minigolfspiller og petanquespillere.

Området er åbent for alle – men hvorfor hedder det så Indelukket ?
Ja, det var oprindeligt en del af det lokale statsskovdistrikt, og skovridderen havde hegnet hele området inde, således at publikum var udelukket – heraf navnet ”Indelukket”.
I 1899 købte Silkeborg Kommune området af staten – med det formål at skabe et sted, der kunne være til fornøjelse for de besøgende.
I første omgang blev der anlagt en festplads med borde og bænke – og etableret en færgefart tværs over Gudenåen, og til det store skovområde ovre på den anden side af vandet.
Færgefarten fortsatte frem til 1969. ”Færgen” var alle årene en robåd, hvor passagerer, for en billig penge, kunne bliver roet over på den anden side af åen.

Indelukket

Omkring 1920 blev der anlagt bådebroer til motorbåde og kanoer.
Senere fik Indelukket sin helt egen havn. I 1939 til 1941 gravede unge arbejdsløse to brede kanaler i en rundbue ind fra åen, således at der opstod to små øer, der begge blev forbundet med land med to broer.
En del af den opgravede jord blev brugt i forbindelse med etableringen af et stort friluftsteater. Det stod færdigt i 1945 og dannede i de første år rammen om opførelsen af friluftsteaterforestillinger. I de senere år er det hovedsageligt blevet brugt i forbindelse med koncerter og er i dag hjemsted for både Nye Hede Rytmer-rockfestivalen og den årlige country-festival.

3

Indelukket byder også på Danmarks ældste 18-hullers minigolfbane. Den er anlagt i 1950 under navnet en ”babygolfbane”. ”Baby” er så senere blevet til ”Mini” og banen fungerer stadig i bedste velgående.

Indelukkets minigolf

Friluftsliv kræver, at man har et sted at overnatte – i hvert fald, hvis man kommer langvejs fra. Og i Silkeborg blev Indelukket brug til det formål – før byen fik en campingplads. Alle i 1930 fik besøgende anvist plads i Indelukket, hvor de kunne stille telt op. Det udviklede sig til en decideret lejrplads, der hurtigt blev så stor en succes, at den i 1940 måtte udvides. I 1945 blev pladsen flyttet til den sydlige del af området. Og her blev den efterhånden til en decideret campingplads. Og det er i dag en moderne 3-stjernet en af slagsen.

Højt over lystbådehavnen troner skulpturen ”Frihedskæmperen” af billedhuggeren Knud Nellemose – en stor skulptur af en nøgen mand. Den blev rejst efter 2. verdenskrig til minde om den danske frihedskamp. I 2012 blev hele skulpturen stjålet og skåret i småstykket, der blev forsøgt solgt som skrot. På det tidspunkt var Knud Nellemose desværre død, men på basis af en gipskopi har man fået lavet en ny skulptur, der blev officielt indviet af Dronning Margrethe i 2014.

5

Indelukket har også sin egen rhododendron-ø med beplantninger med den smukke blomst. De store planter blev i 1998-99 flyttet hertil, da de stod i vejen i forbindelse med anlægsarbejder ved Silkeborg Kajakklub og Silkeborg Museum. Så nu er de samlet på et sted, til glæde for publikum.

Silkeborg Kunstmuseum

Og så er der jo Museum Jorn. Silkeborgs kunstmuseum flyttede i 1982 til de nuværende smukke omgivelser. Her har museets gæster undervejs rundt i udstillingen også mulighed for at se den flotte udsigt ud over Gudenåen.

Så, ja: Indelukket har det hele.



Silkeborg fejrer Asger Jorns 100-års fødselsdag
15/01/2014, 17:10
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

Asger_Jorn_(1963)_by_Erling_Mandelmann

I 2014 ville maleren Asger Jorn være fyldt 100 år – hvis han havde levet. Jorn døde i 1973, 59 år gammel, men hans kunst lever i bedste velgående, og han er i dag mere berømt end nogensinde, både her og i udlandet. Derfor er det også oplagt, at den runde fødselsdag blev markeret i hans hjemby Silkeborg med en stribe arrangementer.

?????????????????????

Fejringen sker naturligvis først og fremmest på Jorns ”eget” museum, Museum Jorn, der foruden nogen af hans hovedværker også rummer Jorns private kunstsamling, som han donerede til museet før sin død. Her findes bl.a. værker af hans kolleger i den kendte ”Cobra”-bevægelse. På museet kan du hen over sommeren opleve udstillingen ”Expo Jorn – Kunst er Fest”, hvor der, foruden naturligvis billeder af Jorn selv, også præsenteres værker af Edvard Munch, Picasso, Kandinsky, Miro, Klee, Le Corbusier, Alechinsky, Pollock m.fl.

Le vent nous emporte. 1970

På det lokalhistoriske museum, Museum Silkeborg, fokuseres der – naturligt nok – på hvad Jorn betød for Silkeborg, og – nok så væsentligt: Hvad Silkeborg betød for Jorn. Han voksede op i byen, gik i skole her, var spejder, gik på seminariet i Silkeborg og blev uddannet som lærer, og det var til Silkeborg, han blev hentet tilbage, da venner fandt ham syg og afkræftet i Paris efter hans første ophold her. I Silkeborg kom han på tuberkulose-sanatorium, hvor han fik lov til at indrette et atelier i kapellet. Her malede han under opholdet nogen af sine stærkeste billeder. På Museum Silkeborg bliver der bl.a. genskabt Jorns første museums-udstilling i Silkeborg i 1954. Jubilæumsudstillingen hedder ”Skønnest er det vi ikke fatter” og den løber fra 1. maj-31.okt.

På KunstCentret Silkeborg Bad kan du opleve en ganske usædvanlig udstilling: En gruppe udviklingshæmmede viser kunst inspireret af et af Asger Jorns værker. Medlemmerne af gruppen er alle elever på en skole i Lysbro ved Silkeborg, hvor man arbejder specielt med kunstterapi. Elever herfra har tidligere udstillet på både Museum Jorn og på det berømte museum Louvre i Paris. Du kan se udstillingen ”Af Den Stumme Myte – Lysbro Kunst” på KunstCentret Silkeborg Bad 26. apr.-7. sep.

Triolektisk2

At Asger Jorn og foldbold skulle have noget med hinanden at gøre, er måske lidt overraskende – men det er ikke desto mindre tilfældet. Faktisk opfandt Jorn en helt ny måde at spille fodbold på: I stedet for at spille til 2 mål, som man normal gør, så foreslog han, at man kunne prøve at spille til 3 mål – på en 6-kantet bane. Vinderen af en kamp ville så være det hold, der havde ladet færrest mål gå ind. Triolektisk foldbold, hedder det, og i jubilæumsåret bliver der spillet en hel del af den slags i Silkeborg. De usædvanlige bold-aktiviteter kulminerer, når SIF’s 1. divisionshold under Regattaen i august spiller showkamp på – må man sige – nogen lidt andre baneforhold, end de er vant til.

Asger Jorn.1964

Det er bare nogen af de mange aktiviteter i Silkeborg i Jorn-jubilæumsåret. Du kan læse om alt det hele på siden: www.jorn100.dk

Du kan også hente flere oplysninger på en ny Jorn-app. Med den på din mobiltelefon, kan du gå rundt i Silkeborg til de steder i byen, der betød noget for Jorn: Hvor han boede, arbejdede, blev uddannet osv. App’en ”Jorns Silkeborg” kan hentes fra april.



Se stedet ved Silkeborg, hvor Kaj Munk blev myrdet
10/01/2014, 14:46
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

2

I dag passerer der ikke mange biler her. Langt de fleste bilister vælger i stedet den nye motorvej, der går tæt på. Så kun få ser granitkorset, der står i vejsiden. Men tidligere var vejen en del af den befærdede hovedvej fra Ringkøbing over Silkeborg til Århus. Her kom en vinterdag tidligt i januar 1944 en bil kørende med 6 mænd i. Ved Hørbylunde vest for Silkeborg standsede bilen og en af mændene blev beordret ud. I det han trådte ud, blev han skudt ned på klods hold.  De øvrige mænd efterlod en seddel på liget – ”Du Svin har alligevel arbejdet for Tyskland” stod der på ubehjælpsomt dansk. Så satte de sig ind i bilen igen og fortsatte mod Gestapos hovedkvarter i Århus.

3

Manden, der blev skudt hed Kaj Munk. Han var kendt af stort set alle danskere – både som forfatter til adskillige skuespil og som en ivrig debattør. Hans meninger var til tider ganske markante. I 30’erne havde han givet udtryk sin uforbeholdne beundring for den italienske diktator Mussolini og for de ting, der skete i Tyskland efter nazisternes magtovertagelse. Men efter at Danmark først var blevet besat af tyskerne i 1940, og især senere, da den danske regering i 1943 valgte at gå af, ændredes hans sympatier markant.

På grund af pressecensuren kunne Kaj Munk ikke udtrykke sin kritiske holdning til besættelsesmagten i aviser. Hans platform blev i stedet prædikestolen i Vedersø Kirke, hvor mange mennesker hver søndag samledes for at høre Munks prædikener, der blev ivrigt citeret i de illegale blade. De fik større og større udbredelse, efterhånden som de etablerede mediers muligheder for at viderebringe sandheden blev stadigt mindre.

For Kaj Munk blev situationen blev efterhånden kritisk. Han var udmærket klar over, at han havde tyskernes fulde bevågenhed, men det fik ham ikke til at moderere sine udtalelser. Tvært imod: Nytårsdag 1944 holdt han sin hidtil skrappeste prædiken, hvor han ikke alene kritiserede den tyske besættelsesmagt, men også de danskere, der arbejdede for dem – han kaldte direkte, det de gjorde for ”landsforræderisk færd”. Kaj Munk fortalte også sin menighed, at han godt var klar over, at han var i fare. Ofte lå han om natten og ventede på, at tyskerne skulle komme og hente ham. Og han kom ikke til at vente længe.

Den 4. januar ankom en bil med 5 mænd til præstegården i Vedersø, hvor Kaj Munk boede. De præsenterede sig som betjente fra kriminalpolitiet, og Munk fik besked på at følge med til afhøring. Han fulgte med ud i bilen, der kørte afsted mod Århus. Men ved Hørbylunde Bakke standsede den op, og Munk blev beordret ud.

Det er nu 70 år siden, at en forbipasserende cyklist en tidlig morgen fandt liget af Kaj Munk i grøften ved Hørbylunde. Det var ganske åbenlyst at han var død, men liget blev alligevel kørt til sygehuset i Silkeborg, hvor lægerne blot kunne konstatere, at døden var indtruffet takket være tre pistolskud affyret på klods hold.

Munk blev ført hjem til Vedersø Kirke, hvor han blev begravet under deltagelse af flere hundrede mennesker. Han fik hurtigt status som national martyr og blev et samlende symbol for modstandskampen.

4

Ved Hørbylunde Bakke rejste anonyme personer et primitivt trækors på stedet, hvor Kaj Munk blev myrdet. Korset blev fjernet umiddelbart efter, men et nyt blev sat op i stedet – stadigt af anonyme personer. Det gentog sig flere gange i besættelsens forløb, men hver gang blev et nyt kors sat op.

På 10-års dagen, i 1954, blev der på stedet opsat et smukt granitkors, udført af billedhuggeren Jens Peter Junggreen Have. Ved korset er der altid blomster – og det har der været siden 1944. Det er ikke nogen offentlig myndighed, der står for det, men private personer på eget initiativ.

1

Fra området omkring korset går der i øvrigt en vandresti, så besøgende kan gå en tur ud og nyde synet af de smukke lyngklædte bakker.

Hovedvejen Ringkøbing-Silkeborg-Århus er i dag flyttet ud på den nye midtjyske motorvej. Men det er værd at tage en afstikker ind til Hørbylunde og mindes en af de mest dramatiske begivenheder under besættelsen – en begivenhed, der fik afgørende betydning for den danske modstandsvilje mod den tyske besættelsesmagt.



Gudenåen – Danmarks eneste flod
14/11/2013, 18:00
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

1-Gudenåens udspring

Gudenåen er Danmarks længste å. Det er også Danmarks eneste flod. Den bruges som transportvej – i gamle dage for gods – i dag mest for turister, som fiskevand, til at producere elektricitet, som rekreativ aktivitet for kano-roere – og meget andet. Og langs med åen finder du en stribe spændende attraktioner:

2-Badeland

Lige ved siden af Gudenåens udspring lå Danmarks første badeland. Og du kan stadig se resterne af det. I 1930’erne byggede en driftig lokal mand både store svømmebassiner og en børnepool, der blev fyldt med vand, direkte fra Gudenåen. Der var også både vandrutschebane, vipper, omklædningsrum og en cafe til de besøgende. Stedet blev et yndet udflugtsmål og det vrimlede med liv her om sommeren. Men efter en drukneulykke i 1947 blev badelandet lukket. I dag ligger bare de tomme forvitrede betonbassiner tilbage som et spændende minde om det, der engang var en populær turistattraktion.

3-Jernbanebro

Det, der engang var en kæmpestor jernbanebro over Gudenå, ligger i dag begavet under jorden.  Og hvis du cykler af Naturstien Horsens-Silkeborg kører du lige over den. Ved Vestbirk førte en 15 meter høj gitterbro jernbanen over Gudenåen. Men i 1929 valgte man, i stedet for at udvide broen, da jernbanen skulle ombygges fra smalsporet til normal sporbredde, at bygge en dæmning over åen. Men broen ligger stadig inde i dæmningen – og kan engang til sin tid graves frem af arkæologer.

4-Fiskeri

I dag giver lystfisker-turisme gode indtægter til Gudenå-området. Men i middelalderen var det klostrene langs åen, der tjente godt på fiskeriet. Faktisk så godt, at de fromme munke på klostrene ind i mellem kom op og toppes om fiskerettigheder. Bl.a. på strækningen mellem Mossø og Salten Ås udløb i Gudenåen, hvor både Øm og Vissing klostre havde store ålegårde, dvs. afspærringer af åen, hvor fisk blev opfanget. Salg af fisk gav store indtægter til klostrene, især i den katolske fastetid på 40 dage omkring fastelavn, hvor det ikke var tilladt at spise kød.

5-Dynæs

En kongedatter måtte ikke få sin udkårne prins for sin far. Men prinsen røvede datteren og de stak begge af til hest, skarpt forfulgt at kongen og hans mænd. Da prinsen prøvede at undslippe over en å, druknede både han og kongedatteren. Det dramatiske sagn knytter sig til voldstedet Dynæs ved Gudenåen – hvor der faktisk har stået en kongeborg. Du kan besøge voldstedet – og læse mere om den dramatiske historie her: http://bit.ly/HwfnLN

6-Svostrup Kro

”Pramdragere” kaldte man de hårdføre mænd, der i 1800-tallet trak de store last-pramme op ad Gudenåen – mod strømmen – på strækningen mellem Randers og Silkeborg. Det var rigtig hårdt arbejde, så pramdragerne havde brug for at få noget at styrke sig på undervejs. Derfor opstod der ”pramdragerkroer” bl.a. i Ans, Kongensbro, Svostrup og Resenbro. Den ældste af dem er Svostrup Kro fra 1834. Den eksisterer stadig i bedste velgående og er i dag en hyggelig kro, hvor du kan få en glimrende frokost – eller en overnatning – lige ved Gudenåens bredder.

7-Pramdragere

En gang var Gudenåen næsten en ren ”vand-motorvej”. Før jernbanen kom til Silkeborg i 1871 blev hovedparten af alt det gods, der skulle fragtes til og fra byen, sejlet på store pramme ad Gudenåen til Randers. Da pramfarten var på sit højeste i 1860’erne, blev åen befærdet af op mod 200 pramme, hvoraf alene de 80 gik i fast rutefart mellem Silkeborg og Randers. Senere faldt trafikken markant, men fortsatte dog i mindre målestok, indtil byggeriet af Tangeværket i 1920 definitivt satte en stopper for pramfarten.

8-Tangeværket2

Gudenåen kan bruges til meget – også til at producere strøm. Siden 1921 har Tangeværket ved Bjerringbro produceret miljørigtig energi, der overhovedet ikke forurener. Da værket blev etableret, dækkede el-produktionen over 20 % af Jyllands strømforbrug. I dag leverer værket strøm til, hvad der svarer til 3.000 husstandes forbrug. Ud over Tangeværket producerer også Vestbirk Vandkraftværk syd for Mossø elektricitet ved hjælp af vandkraft fra Gudenåen – dog ikke i helt de samme mængder som ”storebror” ved Bjerringbro.

9-Flod

Vidste du, at Gudenåen er Danmarks eneste flod ? Og nej, det er ikke fordi, at det er landets længste vandløb – og det har heller ikke noget med vandmængden at gøre. Det er fordi, at der er fundet en døgnflue ved åen. Og den slags lever kun ved floder. Ergo må Gudenåen være en flod. Forskere har også bl.a. fundet vårfluelaver og forskellige andre insekter, der ifølge biologibøgerne kun lever ved floder. Så den er god nok. Men indtil videre er der nu ikke nogen, der har prøvet at ændre vandløbets navn til GudenFLODEN. Og det sker nok heller ikke.