I 2014 ville maleren Asger Jorn være fyldt 100 år – hvis han havde levet. Jorn døde i 1973, 59 år gammel, men hans kunst lever i bedste velgående, og han er i dag mere berømt end nogensinde, både her og i udlandet. Derfor er det også oplagt, at den runde fødselsdag blev markeret i hans hjemby Silkeborg med en stribe arrangementer.
Fejringen sker naturligvis først og fremmest på Jorns ”eget” museum, Museum Jorn, der foruden nogen af hans hovedværker også rummer Jorns private kunstsamling, som han donerede til museet før sin død. Her findes bl.a. værker af hans kolleger i den kendte ”Cobra”-bevægelse. På museet kan du hen over sommeren opleve udstillingen ”Expo Jorn – Kunst er Fest”, hvor der, foruden naturligvis billeder af Jorn selv, også præsenteres værker af Edvard Munch, Picasso, Kandinsky, Miro, Klee, Le Corbusier, Alechinsky, Pollock m.fl.
På det lokalhistoriske museum, Museum Silkeborg, fokuseres der – naturligt nok – på hvad Jorn betød for Silkeborg, og – nok så væsentligt: Hvad Silkeborg betød for Jorn. Han voksede op i byen, gik i skole her, var spejder, gik på seminariet i Silkeborg og blev uddannet som lærer, og det var til Silkeborg, han blev hentet tilbage, da venner fandt ham syg og afkræftet i Paris efter hans første ophold her. I Silkeborg kom han på tuberkulose-sanatorium, hvor han fik lov til at indrette et atelier i kapellet. Her malede han under opholdet nogen af sine stærkeste billeder. På Museum Silkeborg bliver der bl.a. genskabt Jorns første museums-udstilling i Silkeborg i 1954. Jubilæumsudstillingen hedder ”Skønnest er det vi ikke fatter” og den løber fra 1. maj-31.okt.
På KunstCentret Silkeborg Bad kan du opleve en ganske usædvanlig udstilling: En gruppe udviklingshæmmede viser kunst inspireret af et af Asger Jorns værker. Medlemmerne af gruppen er alle elever på en skole i Lysbro ved Silkeborg, hvor man arbejder specielt med kunstterapi. Elever herfra har tidligere udstillet på både Museum Jorn og på det berømte museum Louvre i Paris. Du kan se udstillingen ”Af Den Stumme Myte – Lysbro Kunst” på KunstCentret Silkeborg Bad 26. apr.-7. sep.
At Asger Jorn og foldbold skulle have noget med hinanden at gøre, er måske lidt overraskende – men det er ikke desto mindre tilfældet. Faktisk opfandt Jorn en helt ny måde at spille fodbold på: I stedet for at spille til 2 mål, som man normal gør, så foreslog han, at man kunne prøve at spille til 3 mål – på en 6-kantet bane. Vinderen af en kamp ville så være det hold, der havde ladet færrest mål gå ind. Triolektisk foldbold, hedder det, og i jubilæumsåret bliver der spillet en hel del af den slags i Silkeborg. De usædvanlige bold-aktiviteter kulminerer, når SIF’s 1. divisionshold under Regattaen i august spiller showkamp på – må man sige – nogen lidt andre baneforhold, end de er vant til.
Det er bare nogen af de mange aktiviteter i Silkeborg i Jorn-jubilæumsåret. Du kan læse om alt det hele på siden: www.jorn100.dk
Du kan også hente flere oplysninger på en ny Jorn-app. Med den på din mobiltelefon, kan du gå rundt i Silkeborg til de steder i byen, der betød noget for Jorn: Hvor han boede, arbejdede, blev uddannet osv. App’en ”Jorns Silkeborg” kan hentes fra april.
I dag passerer der ikke mange biler her. Langt de fleste bilister vælger i stedet den nye motorvej, der går tæt på. Så kun få ser granitkorset, der står i vejsiden. Men tidligere var vejen en del af den befærdede hovedvej fra Ringkøbing over Silkeborg til Århus. Her kom en vinterdag tidligt i januar 1944 en bil kørende med 6 mænd i. Ved Hørbylunde vest for Silkeborg standsede bilen og en af mændene blev beordret ud. I det han trådte ud, blev han skudt ned på klods hold. De øvrige mænd efterlod en seddel på liget – ”Du Svin har alligevel arbejdet for Tyskland” stod der på ubehjælpsomt dansk. Så satte de sig ind i bilen igen og fortsatte mod Gestapos hovedkvarter i Århus.
Manden, der blev skudt hed Kaj Munk. Han var kendt af stort set alle danskere – både som forfatter til adskillige skuespil og som en ivrig debattør. Hans meninger var til tider ganske markante. I 30’erne havde han givet udtryk sin uforbeholdne beundring for den italienske diktator Mussolini og for de ting, der skete i Tyskland efter nazisternes magtovertagelse. Men efter at Danmark først var blevet besat af tyskerne i 1940, og især senere, da den danske regering i 1943 valgte at gå af, ændredes hans sympatier markant.
På grund af pressecensuren kunne Kaj Munk ikke udtrykke sin kritiske holdning til besættelsesmagten i aviser. Hans platform blev i stedet prædikestolen i Vedersø Kirke, hvor mange mennesker hver søndag samledes for at høre Munks prædikener, der blev ivrigt citeret i de illegale blade. De fik større og større udbredelse, efterhånden som de etablerede mediers muligheder for at viderebringe sandheden blev stadigt mindre.
For Kaj Munk blev situationen blev efterhånden kritisk. Han var udmærket klar over, at han havde tyskernes fulde bevågenhed, men det fik ham ikke til at moderere sine udtalelser. Tvært imod: Nytårsdag 1944 holdt han sin hidtil skrappeste prædiken, hvor han ikke alene kritiserede den tyske besættelsesmagt, men også de danskere, der arbejdede for dem – han kaldte direkte, det de gjorde for ”landsforræderisk færd”. Kaj Munk fortalte også sin menighed, at han godt var klar over, at han var i fare. Ofte lå han om natten og ventede på, at tyskerne skulle komme og hente ham. Og han kom ikke til at vente længe.
Den 4. januar ankom en bil med 5 mænd til præstegården i Vedersø, hvor Kaj Munk boede. De præsenterede sig som betjente fra kriminalpolitiet, og Munk fik besked på at følge med til afhøring. Han fulgte med ud i bilen, der kørte afsted mod Århus. Men ved Hørbylunde Bakke standsede den op, og Munk blev beordret ud.
Det er nu 70 år siden, at en forbipasserende cyklist en tidlig morgen fandt liget af Kaj Munk i grøften ved Hørbylunde. Det var ganske åbenlyst at han var død, men liget blev alligevel kørt til sygehuset i Silkeborg, hvor lægerne blot kunne konstatere, at døden var indtruffet takket være tre pistolskud affyret på klods hold.
Munk blev ført hjem til Vedersø Kirke, hvor han blev begravet under deltagelse af flere hundrede mennesker. Han fik hurtigt status som national martyr og blev et samlende symbol for modstandskampen.
Ved Hørbylunde Bakke rejste anonyme personer et primitivt trækors på stedet, hvor Kaj Munk blev myrdet. Korset blev fjernet umiddelbart efter, men et nyt blev sat op i stedet – stadigt af anonyme personer. Det gentog sig flere gange i besættelsens forløb, men hver gang blev et nyt kors sat op.
På 10-års dagen, i 1954, blev der på stedet opsat et smukt granitkors, udført af billedhuggeren Jens Peter Junggreen Have. Ved korset er der altid blomster – og det har der været siden 1944. Det er ikke nogen offentlig myndighed, der står for det, men private personer på eget initiativ.
Fra området omkring korset går der i øvrigt en vandresti, så besøgende kan gå en tur ud og nyde synet af de smukke lyngklædte bakker.
Hovedvejen Ringkøbing-Silkeborg-Århus er i dag flyttet ud på den nye midtjyske motorvej. Men det er værd at tage en afstikker ind til Hørbylunde og mindes en af de mest dramatiske begivenheder under besættelsen – en begivenhed, der fik afgørende betydning for den danske modstandsvilje mod den tyske besættelsesmagt.
Silkeborgcom's Blog 