Silkeborgcom's Blog


Klosterriget ved Silkeborg
28/10/2010, 12:09
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

I sin bogserie ”Den danske Klosterrute” omtaler forfatteren Jens Kristian Krarup strækningen langs Gudenåen ved Silkeborg som ”Klosterriget ved Silkeborg”.
Søhøjlandet er da også ganske enestående, da det suverænt er det område i Danmark der har den største koncentration af klostre.
Og mange steder kan man stadig se rester af de omfattende klosterbyggerier.

Man har kendskab til eksistensen af i alt 135 klostre i middelalderen i Danmark
En væsentlig del af dem lå langs Gudenåen.

Etablering af klostre her indebar flere fordele:
– I den tidligere middelalder blev kystegnene i Danmark flere gange udsat for angreb og plyndringer fra bl.a. vendere, der kom sejlende sydfra fra det nuværende Tyskland og Polen. Det var derfor væsentligt sikrere at etablere sig inde i landet.
– Etablering ved et vandløb gav mulighed for at udnytte vandkraften til at drive vandmøller. Det havde stor betydning på et tidspunkt, hvor vandkraften var den eneste tilgængelige energikilde.
– Fiskeri i åer og søer var en nem måde både at skaffe mad, der opfyldte de strenge fasteregler som klostrenes munke var underlagt og samtidig var salg af fisk en vigtig indtægtskilde til klostrene.
– Vandveje kunne bruges til transport af f.eks. byggematerialer, på et tidspunkt hvor al samfærdsel og transport udgjorde et problem.

Både fra skriftlige kilder og fra arkæologiske udgravninger har vi stor viden om livet på de midt- og østjyske klostre i middelalderen.
To af de væsentligste klostre var Øm Kloster syd for Silkeborg og Tvilum Kloster nord for byen.

Øm Kloster
 
I 1172 ankom en gruppe cisterciensermunke til Øm. De var 7 år tidligere draget ud fra Vitskøl Kloster i Nørrejylland for at grundlægge et nyt kloster i det østjyske. Men forsøg på at etablere sig både i Sminge, i Veng og på Kalvø var slået fejl – enten var jorden der hvor de slog sig ned ikke frugtbar nok til at brødføde munkene, eller de kom i karambolage med lokale standspersoner eller de måtte leve i isolation i ugevis, fordi de om vinteren ikke kunne komme fra den ø hvor de boede og over til fastlandet.
Men efter lang tids søgen fandt de endelig det ideelle sted at slå sig ned: Ved Mossøens bredder, på et sted hvor jorden var god, hvor der var rigelig mulighed for fiskeri, hvor man kunne udnytte vandkraft og hvor der frem for alt var utrolig smukt. ”Care Insula” – eller ”den kære ø” kaldte munkene stedet ved Øm, hvor de besluttede at slå sig ned og bygge et kloster.
Placeringen lige midt i mellem Mossø og Gudensø var ideel, for forskellen i vandstanden i de 2 søer betød, at hvis man gravede en kanal mellem dem – lige ved klostret – så ville der løbe en strøm forbi, der dels kunne drive en vandmølle, og dels virke som kloakering der ledte latrin væk fra klostrets hospital. Så munkene gravede hele 2 kanaler ved klostret – og i øvrigt en 3. lidt derfra der var beregnet til skibsfart mellem de 2 søer.
Gradvist blev klostret udbygget med kirke og klosterbygninger. Der fandtes ingen byggematerialer på stedet, så både kampesten, kalk, tømmer, ler til teglsten og brænde måtte fragtes til Øm på pramme op ad Gudenåen.
Klostret blev med tiden overordentligt velhavende. Ikke mindst takket være indtægter fra de omkring 250 landbrugsejendomme, med tilhørende omkring 15.000 tønder land jord, som man efterhånden kom op på at eje.
Nogen af de mange indtægter blev brugt til at drive et hospital, der lå i tilknytning til klostret. Her var plads til omkring 50 patienter, der bl.a. blev behandlet med udtræk fra lægeurter, der blev dyrket i klostrets have. Munkene har desuden udført forskellige former for kirurgi, bl.a. trepanering, hvor man har boret hul i kraniet på patienter for at lette presset fra f.eks. en blodansamling eller betændelse. Og man kan faktisk se på kranier man har fundet ved udgravninger, at nogen af patienterne har overlevet det drastiske indgreb.


 
Cistercienser-munkene fortsatte med at drive kloster i Øm helt frem til 1560. Her blev bygningerne overtaget af kongen, Frederik d. 2. Han opholdt sig her i flere omgange, men valgte imidlertid året efter at lade det tidligere kloster nedrive, og i stedet bruge byggematerialerne i forbindelse med opførelsen af Skanderborg Slot.

Hvad kan man se i dag:

Området, hvor klostret lå, er i dag omdannet til museum. Her kan man se tydelige omrids af klostertomten, og der er desuden et museum hvor der er udstillet nogen af de mange effekter, der er fundet i tidens løb i forbindelse med flere udgravninger. Og så rummer museet også en lille del af de utallige kranier og skeletter, man har fundet ved udgravning af ikke mindre end 921 grave i området omkring klostret.
Desuden findes der en klosterhave med lægeurter af den slags, som munkene brugte på det tilknyttede hospital.
Klokken fra klosterkirken i Øm hænger i dag i Hesselager Kirke på Fyn. På den står, at den er støbt til abbed Christiern på Øm i 1490.

Beliggenhed:

Munkevej 8
Emborg
8680 Ry
 
Tvilum Kloster

Klostret blev grundlagt mellem 1246 og 1249 og blev først beboet af augustinermunke, der flyttede hertil fra et kloster i Dalby i Skåne, som på det tidspunkt hørte under Danmark.
Området som klostret blev bygget på, var oprindelig ejet af biskoppen i Ribe, biskop Gunnar. Han forærede det til augustinerne, og samtidig supplerede biskoppen i Århus gaven med sognekirkerne i Tvilum og Gjern.

I forbindelse med udgravninger har man fundet et stykke råkalk, der har været anvendt til fremstilling af mørtel i forbindelse med byggeriet af klostret. Kalken er af en type, der bl.a. findes ved kystområder nord for Grenå. Og det kan tyde på, at byggematerialer er blevet fragtet med pramme op ad Gudenåen til Tvilum.

At klostret blev bygget lige ned til Gudenåen, gav munkene rig mulighed for at udnytte fiskeriet her.
Et par mindre bække på stedet blev formentlig udnyttet til at bygge vandmøller.

Den nuværende Tvilum Kirke udgjorde oprindelig den ene fløj i det firlængede kloster. Udgravninger på det der i dag er kirkegård syd for kirken har bekræftet, at klosterbygningerne oprindelig lå her. Således har kirken udgjort nordfløjen, østfløjen rummede sovesalen (dormitoriet) og kapitelsalen, sydfløjen køkkenet og spisesalen for munkene og vestfløjen spise-, sove- og opholdsrum for lægbrødrene.

I forbindelse med en restaurering af klosterkirken dukkede et kalkmaleri fra Valdemar Atterdags tid, omkring 1350, op. På nordvæggen står der VOLDOMARUS REX og der er rester af våbenskjolde. Det viser at kongen må have besøgt klostret. Og det er egentlig ikke overraskende. For blandt klostrets forpligtigelser var at stille heste og hunde til rådighed i forbindelse med kongelige jagter. Desuden skulle kongen, hvis han var på hastigt ridt gennem landet, have mulighed for at skifte til friske heste, der skulle stå klar i Tvilum.

Ved udgravninger har man fundet store mængder slagge. Den stammer ganske givet fra såkaldte jernkloder – klumper af råjern – som klostret har modtaget som landgilde, dvs. som afgifter fra lokale bønder, der kunne udvinde råjernet på deres jorde. På grund af det høje slaggeindhold var jernet i første omgang uegnet til at bruge til smedning. Men hvis man opvarmer det meget kan man skille slaggen fra. Og på klostret har man åbenbart haft en fast produktion med, på den måde, at klargøre jernet til videre forarbejdning.

Klostret fungerede indtil reformationen i 1536, hvor det blev nedlagt og bygningerne overdraget til Silkeborg Slot.
3 af klostrets fløje blev senere revet ned og byggematerialerne brugt til andre byggerier i området. Således kan man bl.a. i dag finde kampesten fra klostret i gulvet i vinkælderen på den nærliggende Svostrup Kro..

Hvad kan man se i dag:

Klosterkirken er velbevaret og bruges stadig som sognekirke.
Den rummer bl.a. en stor 3-fløjet altertavle fra omkring 1500 – altså mens kirken stadigt fungerede som klosterkirke.
I kirken findes desuden et krucifiks, der er fra klostertiden.

Herregården Tvilumgård, der ligger umiddelbart nordøst for Tvilum Kirke, tilhørte klostret. Den blev oprindeligt bygget i 1250, og var i klostrets eje frem til reformationen. Den nuværende hovedbygning er opført i 1870.

Og herregården Palstrup, der ligger syd for Rødkjærsbro, hørte i 1400-tallet under Tvilum Kloster. Den nuværende hovedbygning er opført omkring 1740.

Ved lavvande i Gudenåen, kan man neden for kirken se en stensætning ved bredden af åen.. Den menes at være resterne af en ålekiste, som har tilhørt klostret.

Beliggenhed:

Klostervej 1
Tvilum
8882 Fårvang



Spørg om Silkeborg
27/10/2010, 09:57
Filed under: Spørg om Silkeborg

Spørgsmål:

Har I detaljerede dybdekort over Julsø, Borresø og Tange Sø? Kortene skal bruges til lystfiskeri.
 
Jakob Højstrup
Sepstrupvej 47
8653 Them

Svar:

Ja, vi har faktisk flere gode kort på Silkeborg Turistbureau.
Dels i vores Lystfiskerguide, der foruden gode råd og tips til lystfskere, også indeholder dybdekort over Brassø, Borresø, Julsø, Ørnsø og Silkeborg Langsø. Guiden koster 40,- kr.
Hvis du er interessere i et VIRKELIG detaljeret kort, så har vi et søkort over Brassø, Borresø og Julsø med vanddybder. Det koster 100,- kr.
Ang. et kort over Tange Sø, så kan du finde det her: http://www.bjerringbro-sportsfisker.dk/kortbog/tangesoedybde.pdf

Venlig hilsen

Lars Christensen
Silkeorg Turistbureau



Smid snørren ud hele året
25/10/2010, 15:32
Filed under: Silkeborg

I Silkeborg kan du fiske hele året.
Og der er masser af fisk, at komme efter: Bækørred, søørred, sandart, aborre, gedde, ål, skalle og brasen er blandt de fisk, som du kan få på krogen.

Sandarten er en utroligt velsmagende fisk, og den er en af Silkeborg Søernes ”specialiteter”. Den trives ofte på bunden af uklare søer, hvor den jager sit bytte. Den kan fanges året rundt – om sommeren med levende agn, om vinteren med kunstigt.

Ørred er en anden af søernes og åernes spændende fisk. Bækørreden forekommer i de fleste midt- og østjyske vandløb. Søørred er en del sjældnere, men man kan være heldig, at fange en i Silkeborg Søerne. De fanges med blink fra båd eller bredden.

Gedder kan blive op til 15 kg. Og der er fanget nogle velvoksne eksemplarer af arten bl.a. i Silkeborg Langsø. Gedderne fanges bedst med flue enten fra båd på åbent vand eller fra bredden.

Aborren findes man i de fleste søer. Fanges bedst i højt og klart vejr. Der står fiskene oftest oppe ved vandoverfladen. Kan også fanges om vinteren ved isfiskeri.

Brasen og skaller ser man ikke så ofte længere i Silkeborg Søerne. Og det er paradoksalt nok faktisk godt. For det er tegn på, at vandet er blevet renere. Men de findes dog stadig rundt omkring.

Forskelligt fiskevand
Der er masser af fiskevand i Silkeborg-området, hvert med sit særpræg:

Gudensøen ved Ry har en pæn ørredbestand. Men du kan også være heldig at få gedder, aborrer og sandarten på krogen

I Ry Møllesø er der især mange sandarter.

Det kan du også fange i Birksø, hvor også søørreder kan finde på at bide på.

I Rosvig finder du et bredt udvalg af sø-systemets fsk.

Julsø er den største blandt Silkeborg Søerne. Her er godt fiskeri efter gedder, sandart og aborrer.
Gedderne finder du i sivkanten langs bredden, Aborrer og sandarten holder typisk til ude på søen, men kan dog også godt lide stenet bund, f.eks. ved grunde i søen.

Også i Borresø er der fint fiskeri efter gedde, aborre og sandart. Sandarten har gydeplads ved den sydlige del af søen, hvor du kan fange den i juni.

I Slåensø, der ligger isoleret fra det øvrige søsystem er der gode chancer for at få en ørred på krogen. Søen er en af de reneste i Danmark og har utroligt klart vand.

I Thorsø finder du også de traditionelle ”lokale” fisk: Gedde, aborre og sandart. Men på søen sydside kan du også fange skaller og brasen.

Almind Sø er, ligesom Slåensø meget klarvandet. Her er godt med gedder og aborrer.

I Brassø, kan du, foruden de traditionelle fisk, også få karper og søørreder på krogen. Og så er søen kendt for sine store gedder og brasen.

Silkeborg Langsø er delt op i 3 bassiner: Øst-, vest- og midter-bassinet.
Er du ude på gedde-fangst, så skal du søge til vest-bassinet. Her kan du være heldig og få en 15 kg’s krabat på krogen. Gedder på 10 kg. er så almindelige, at det ikke er værd at skrive om !
Også i øst-bassinet er der gedder i pæne størrelser.
I Langsøens midter-bassin trives især store aborrer og sandarter. Desuden er der i hele Langsøen en del skaller og brasen.

I Ørnsø har en af Danmarks bedste ørredåer, Funder Å, sit udløb. Ud over ørreder er her også gedder, aborrer, sandarter og knuder.

Før du smider snøren ud
For at fiske i Silkeborg Søerne skal du dels have Statens Fisketegn og et lokalt fiskekort fra Silkeborg Fiskeriforening. Begge dele kan du købe hos Silkeborg Turistbureau.

Du kan leje både hos Silkeborg Kanocenter (www.silkeborgkanocenter.dk) eller hos LakeFishingDenmark (www.lakefishingdenmark.com

Kilder:
”Å og Sø” – Århus Amt
”Silkeborg Lystfiskerguide” – Silkeborg Turistbureau

Begge bøger kan købes på turistbureauet.



Godt øl og stolt håndværk
22/10/2010, 11:42
Filed under: Silkeborg

Er du til god øl og interesseret i bryggekunsten, kunne et besøg på Grauballe Bryghus være en fin ide. Her bliver du mødt af brygmester William Frank eller hans kone Else Birk, som står bag det lille bryggeri lige uden for landsbyen Grauballe ved Silkeborg.

Det er gode sager, der løber ud af tappehanerne fra fadølsanlægget i bryghuset – i hvert fald, hvis man er til god mørk, krydret, bitter og stærk øl. Huset byder på flere varianter af øl, alle inden for kategorien ”ale”, som er en overgæret forholdsvis mørk øl.
Bag hver enkelt variant ligger mange timers eksperimentering med sammensætning af ingredienser, kogningsprocesser, opbevaring og meget andet. Det skal være kvalitetsøl – gerne nytænkende, men nøje overvejet. En ting er helt sikkert. På Grauballe Bryghus bliver der kælet for detaljen, og ingen kan være i tvivl om stedets ambitioner, når brygmesteren begynder at fortælle om de enkelte produkter.

Øl skal laves godt
Grundopskrifterne til øllene stammer helt tilbage fra 1800 tallets Skotland. Her har William Frank fundet det, han mener er gode opskrifter at tage udgangspunkt i, for det bliver aldrig til mere end det. Han overvejer altid, hvordan han kan gøre opskrifterne bedre og specielle, så ingen andre bryghuse har helt den samme øl. ”Jeg kan slet ikke lade være med at eksperimentere med nye slags øl”, smiler William Frank.
”Jeg kan se smagen”, fortsætter han, når han sidder med en opskrift og retter ingredienser og bryggeprocesser til, inden selve brygningen starter. Som en komponist der kan høre musikken, mens han skriver noderne. Entusiasmen og seriøsiteten lyser ud af idemanden til bryggeriet, mens han forklarer, hvordan man tydeligt kan skelne malt-, byg- og gærsmagen i det færdige produkt. ”Den bitre smag er den, du kan smage bagerst i munden og her ned af halsen” fortæller han og peger på siderne af sin egen hals.
Holdningen i bryghuset er, at øl skal laves godt og fra grunden af. Kombinationen af de gamle justerede opskrifter og moderne teknologi gør det muligt at brygge øl af meget høj kvalitet. Et gammelt håndværk, der med respekt og omhu forbedres og forædles. 

Øl er trendy
Selve ølbrygningen er en videnskab, der kræver megen energi og udholdenhed for at nå frem til det optimale produkt. ”Det er kanonsjovt, men også hårdt arbejde” fortæller William Frank. Arbejdet er dog blevet belønnet flere gange med diverse ølpriser og meget positiv omtale i magasiner og aviser. Også på ølfestivaler er Grauballe Bryghus et anerkendt og respekteret mikrobryghus, der har en lovende fremtid for sig. Der er planer om udvidelse af kapaciteten på det lille bryghus med større tanke, men indimellem er bryghuset simpelthen nødt til at låne et større bryggeri til sin produktion.
En af bryggeriets ølsorter ”Mosebryg” bliver modnet i flaske, hvor modningsprocessen normalt foregår på tank. Denne øl er stedets yndling – mørk, kraftig og i ekstra stor og flot flaske med korkprop, og den kan kun købes på udvalgte barer og restauranter. Med et sådant produkt køber man ikke kun en god ølsmag, men også en oplevelse, der passer ind i en trend. Kvalitetsøl er blevet ”in”, og i modsætning til tidligere, har enhver bar et stort udvalg af danske og udenlandske ølmærker, som gæsterne nyder at eksperimentere med.

Øllets hemmeligheder
Selve øllets hovedingredienser er nøje afmålte mængder vand, humle, bygmalt og gær sammensat og forarbejdet på forskellig vis. Vandet får bryggeriet fra egen brønd. Humlen, som er den, der giver øllet sin gode duft, er en høj slyngplante, hvorfra man bruger såkaldte kopper. Humlen importerer William Frank fra England. Bygmalten kan være forarbejdet forskelligt – den kan være ristet, røget eller uforarbejdet, og den kommer fra den kendte ølby Bomberg i Tyskland. Gæren, som har en afgørende rolle for øllets kvalitet, stammer fra Amerika for kun det helt rigtige er godt nok. Fx har Else Birk, som er uddannet bromatolog, fundet frem til en honning fra blomsterne på Leatherwood træet, der gror på Tasmanien til at søde øllen Honey Gold, der blev brygget i anledning af kronprinseparrets bryllup. Andre øl indeholder honning fra brasilianske appelsinblomsttræer.
Selve brygningsprocessen er naturligvis en forretningshemmelighed, men groft sagt starter brygningen med at bygmalten koges til en grød. Det kaldes at mæske. Derved får man produktet urt, som tilsættes humle, hvorefter det hele nedkøles til 19 grader. Dernæst står øllet på en tank i tre/fire dage inden gæren tilsættes og den igen skal stå nogle dage. Senere tilsættes en kogende sukkerlage, hvorefter øllet skal modnes i tank eller flaske. Hele brygningsprocessen stækker sig over fire til syv uger alt efter ølsort, og der er ingen genveje til at gøre processen hurtigere. Det tager den tid, det tager at brygge øl.

Gennem historien er der blevet brygget øl i flere hundrede år, og øllet har haft en mere eller mindre fremtrædende rolle i samfundet. Engang drak man det af helbredsårsager, fordi øl indeholder mange mineraler og vitaminer, og William Frank mener da også, at en enkelt øl om dagen er sund. Det er nok næppe derfor drikken igen er blevet populær. Nu har det i høj grad med mode at gøre, og så selvfølgelig alle de nye kvalitetsøl, der er kommet på markedet, ikke mindst takket være de mange nye mikrobryggerier. Et af dem er Grauballe Bryghus, som du kan besøge og få et indblik i bryggekunstens verden, se og høre urten boble i bryggerkarret, dufte malten og smage den svagt brusende øl på tungen.

Læs mere om bryggeriet her: www.grauballe-bryghus.dk



Silkeborg-egnen – rig på smagsoplevelser
21/10/2010, 09:47
Filed under: Silkeborg

Silkeborg-egnen er rig på oplevelser – også smags-oplevelser.

Oplev f.eks. naturen og bliv klogere på, hvor det du spiser kommer fra. Eller kig inden for hos Tollundmanden og find ud af, hvad man spiste i Jernalderen. Eller tag familien med på en anderledes skattejagt med sunde fødevarer og gps.

Bed & Breakfast med lokale produkter
Pension Holm Mølle har til huse i en gammel møllegård i naturskønne omgivelser ved Alling Å og Lemming Å lidt nord for Silkeborg.
Her kan du tage på bed & breakfast-ophold og smage på nogle af egnens specialiteter som Hinges økologiske oste, Hanegals økologiske pølser, syltetøj fra Sorring Bær og naturligvis hjemmebagte økologiske rugbrød og de kendte boller – alt sammen et lille stykke væk fra hverdagen.
Eller kig forbi til en kop kaffe med en friskbagt vaffel med syltetøj og flødeskum. Men husk at forudbestille.
Kig også forbi Pension Holm Mølles Grundlovsmarked den 5. juni kl. 10 – 16 og se nærmere på de lokale kunsthåndværkeres og fødevareproducenters produkter.

Fang selv din aftensmad
Med de mange søer, åer og bække er Silkeborgegnen et sandt paradis for lystfiskere. Her kan du fange skaller, laks eller få en ørred på krogen.

Mad på Tollundmandens tid
Tollundmanden levede i starten af Jernalderen, der strakte sig fra omkring år 500 før Kristus indtil år 800 efter Kristus.
Det sidste måltid Tollundmanden spiste bestod af en grød lavet af byg, rug og havre. På den tid blev der også blandet frø fra hør og ukrudtsfrø fra hyrdetaske, vejbred og flere andre arter i den grød, man spiste.
Besøg Tollundmanden på Silkeborg Museum. Her kan du lære mere om Jernalderen, og hvad man levede af dengang.

Fiskens Dag
Fiskens Dag afholdes den 2. weekend i september kl. 10-14 på Søndertorv i Silkeborg.
På Fiskens Dag inviterer fiskebranchen til oplevelser for Familien Danmark, d.v.s. for både børn og voksne. Tanken er, at man gennem forskellige aktiviteter skal opleve fiskens vej fra fangst til middagsbordet. Fiskefartøjer, frysehuse, fiskeindustrien, fiskefarme, fiskehandlere. Alle interesserede inviteres “ombord” og “indenfor”.
Samtidig bliver der lejlighed til at smage på fisk på forskellige måder.

Se hvor dyrene bor og hvor maden kommer fra – 3. søndag i september
Åbent Landbrug er en årlig tilbagevendende begivenhed.
Her står landmænd over hele Danmark klar til at give både børn og voksne en oplevelse på landet. Kom og se hvor dyrene bor, spørg ind til, hvad de laver, og hvad de spiser. Og bliv klogere på, hvilken del af dyret du selv spiser.

Skattejagt med sunde fødevarer
Med ’Sund familieferie i det fri’ kan du komme på skattejagt efter fødevareoplevelser med geocaching. Det er en sport, hvor du ved hjælp af en gps finder gemte skatte efter deres koordinater.
Tag familien med ud i naturen og find skatte, blandt andet
rundt hos områdets fødevareproducenter og  –forretninger.

SmagSilkeborg Høstmarked – 22. oktober 2010
SmagSilkeborg afholder sit fjerde høstmarked den 22. oktober 2010 kl. 11.00 – 17.00 på Torvet i Silkeborg.
Her vil lokale fødevareproducenter og produktudbydere præsentere deres specialiteter. Blandt produkterne vil være øl, vin, saft, fisk, kød, fjerkræ, ost, marmelade, honning, brød, kager, is, frugt og grønt samt wellness-produkter.
Kom til høstmarked, hvor du kan se, dufte, røre og smage på området med alle sanser.

Læs mere om SmagSilkeborg: www.smagsilkeborg.dk



Ny udfordrende mountainbike-rute ved Silkeborg
20/10/2010, 10:47
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

En af landets mest udfordrende mountainbike-ruter er nu en realitet i Silkeborg Nordskov.

MTB-ruten er etableret i et projektsamarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen Søhøjlandet, DGI Midtjylland, Silkeborg I.F. Cykling, Silkeborg-Motion-Tri-klub, Silkeborg Cykel Ring Motion og Sejs Svejbæk Idrætsforening.

Ruten er 15-20 km lang og er helt overvejende anlagt i skovbunden som et singletrack. Her er udfordringer til alle! Ruten er etableret med en forholdsvis let blå rute, som kan udvides med passager, der er mere krævende og udfordrende for den øvede mountainbikerytter. Disse partier er markeret med henholdsvis røde og sorte pile.

Søhøjlandet er kendt for sine mange bakker og sit kuperede terræn og netop Nordskoven rummer de perfekte muligheder for at tilrettelægge den optimale MTB-rute.

Projektet er støttet af Miljøministeriet gennem puljen ”Bedre muligheder for friluftsliv”, og selve MTB-ruten er lavet med frivillig arbejdskraft leveret af projektets samarbejdsparter. Ansvaret for den videre tilpasning og fortsatte vedligeholdelse ligger også hos disse foreninger i et tæt samarbejde med SNS Søhøjlandet.

Hos Skov- og Naturstyrelsen håber man, at ruten er så spændende og tiltrækkende, at mountainbikerytterne vil foretrække at køre her og dermed mindske presset på andre stier og veje i Silkeborgskovene.

Mountainbike-ruten har 2 officielle startsteder og den er ensrettet. Startstederne ligger ved De små Fisk i Sejs og ved Skydebanen på Århusvej nord i skoven. Her er der gode parkeringsforhold, og der vil blive opsat informationstavler og foldere, som beskriver ruten, naturen i Nordskoven og de deltagende foreninger.

Som noget helt nyt er der  udlagt et ca. 10 ha stort træningsområde, hvor mountainbikerytterne må cykle overalt og dermed kan skabe egne ruter og udfordringer. I 2011 er det planen at etablere et begynderområde uden krævende op- og nedkørsler, men med masser af sving, snævre passager og skiftende underlag.