Silkeborgcom's Blog


Himmelbjerget – med måske den smukkeste udsigt i Danmark
25/01/2011, 10:26
Filed under: Attraktioner

Himmelbjerget er en af de meste besøgte danske turistattraktioner. Hvert år ligger anslået omkring 300.000 vejen forbi bjerget.

Himmelbjergets rolle som udflugtsmål strækker sig helt tilbage til første halvdel af 1800-tallet. En flok studenter var på fodtur op til bjerget i sommeren 1838, og de blev så begejstrede for stedets naturskønhed, at de gerne ville dele oplevelsen med andre. Men hvordan fik man lokket flere mennesker hertil ? Ja, en god idé var – dengang ligesom i dag – at bruge en kendt person som blikfang. Så studenterne skrev til den kendte forfatter og præst Steen Steensen Blicher og spurgte om ikke han kunne tænke sig, at stille sig i spidsen for et folkemøde her, hvor der både skulle være taler om tidens varme politiske emner og sang og dans og underholdning.
Blicher var med på idéen og det første folkemøde var en realitet året efter, hvor det trak 5-600 mennesker til Himmelbjerget.
Uheldigvis havde Blicher i sin begejstring glemt at spørge ejeren af Himmelbjerget, en lokal gårdejer, om tilladelse til at afholde folkemødet. Det gjorde gårdejeren så sur, at han truede med at tage entré til området ved kommende folkemøder. Striden spidsede til, indtil løsningen pludselig kom fra en uventet kant. Kong Chr. 8. var på besøg i Silkeborg, hvor han hørte om problemerne med Himmelbjerget. Han kaldte gårdejeren til sig, og det endte med en ordning, hvor staten lejede jorden, hvor Himmelbjerget lå, så der blev fri adgang. Få år senere købte staten området.

Folkemøderne fortsatte frem til 1844. Herefter var der en ti-årig pause, hvorefter mødetraditionen blev genoptaget af papirfabrikant Michael Drewsen fra Silkeborg, nu som Grundlovsmøder. Og den tradition lever videre til i dag, hvor Det Konservative Folkeparti hvert år på Grundlovsdag holder møde på bjerget.

I dag er Himmelbjerget mest kendt som en attraktion for turister, der strømmer til for at nyde den smukke udsigt over Silkeborg Søerne – og for at købe Himmelbjerg-souvenirs.
Traditionen med souvenirs – især de håndskårne Himmelbjerg-stokke – stammer angiveligt tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet. Der boede i forvejen mange træskomagere i området med de store skove syd for Silkeborg Søerne. En af dem havde et bijob med at færge gæster til folkemøderne tværs over Julsø fra jernbanestationen i Laven til Himmelbjerget. Mens gæsterne var til møde, sad træskomageren så og fordrev tiden med at snitte små miniature-træsko, som han solgte til gæsterne, når han færgede dem tilbage igen. Senere blev de håndsnittede træstokke den store salgsvare til turister.

Mange benytter i øvrigt lejligheden, når de er kommet hertil, til en tur op i Himmelbjergtårnet. Tårnet, der er 25 meter højt og tegnet af den senere stadsarkitekt i København Ludvig Fenger, er stærkt inspireret af tårnet på kirken på Markuspladsen i Venedig. Det stor færdigt i 1875, og inskriptioner på det fortæller, at det er rejst til minde om kong Frederik 7., Grundlovens giver.

En rigtig stor del af gæsterne på Himmelbjerget sejler hertil med Hjejlebådene fra Silkeborg. I alt fragter Hjejleselskabet, der driver rutetrafikken mellem Silkeborg og Himmelbjerget, omkring 155.000 passagerer om året. Trafikken har stået på siden dampskibet Hjejlen blev bygget i 1861, så der kan altså fejres 150 års jubilæum i år for denne specielle turistsejlads til det smukke udsigtspunkt ved Silkeborg Søerne

Reklamer


Hærvejen – en hovedfærdselsåre ned gennem Jylland
18/01/2011, 12:11
Filed under: Silkeborg

Hærvejen ned gennem Jylland er i dag et yndet mål for vandrere og cyklister, der gerne vil opleve en aktiv friluftsferie. Men tidligere var vejen en vigtig hovedfærdselsåre, med stor betydning for både handel og militær.
En ny guidebog fortæller den spændende historie om Hærvejen og giver masser af information om attraktioner, overnatningsmuligheder, naturoplevelser og alt mulig andet, som hærvejsturisten har brug for at vide.

Hærvejen strækker sig ned midt gennem Jylland fra Viborg og til grænsen. Og det er ikke tilfældigt, at den gamle vej ligger lige nøjagtigt her.
Hærvejen ligger på en højderyg, der blev skabt i forbindelse med den sidste istid for omkring 15.000 år siden. Højderyggen skaber et naturligt skel ned gennem Jylland, således at vandløb løber herfra enten mod øst og ud i Kattegat eller mod vest ud i Vesterhavet. Men lige nøjagtigt i midten af Jylland kan man gå tørskoet uden at skulle krydse større vandløb. Og det var noget der var tiltrækkende før brobyggeriernes tid.

Hærvejen har formentlig eksisteret helt tilbage i oldtiden. Det vidner de mange gravhøje langs vejen om. Faktisk har der formentlig været en vej her allerede i den yngre stenalder.

Vejen blev brugt både af kvægdrivere, der drev okser ned til markeder i Mellemeuropa (heraf navnet ”Oksevejen”, som Hærvejen også kaldes) af soldater, hvad bl.a. forsvarsvolden Kong Knaps Dige ved Thorning vidner om, af handelsmænd og af fromme pilgrimme på vej til Santiago i Nordspanien.

Hærvejen er i øvrigt ikke en enkelt vej. Det er derimod en stribe vejspor, der går ad den samme rute ned langs Jyllands højderyg. Når et vejspor var for slidt eller for hullet, så lavede man simpelthen bare et nyt spor ved siden af. Mange steder, f.eks. ved ned- eller opkørsler til vandløb, kan man se flere parallelle spor ved siden af hinanden.
Ofte gik vejen også af forskellige ruter afhængig af årstiden. Vest for Silkeborg var der f.eks. en ”sommerrute”, der gik vest om Bølling Sø, stort set langs den nuværende hovedvej 13 over Engesvang og Pårup. Men om vinteren, med det fugtige vejr, blev denne rute simpelthen for blød, når vogne skulle forsøge at bevæge sig over mosestrækningerne ved Engesvang. I stedet blev ruten så forlagt øst om Bølling Sø, hvor der ikke var den slags problemer.

I dag er der stadigvæk megen trafik på den gamle Hærvej. Men nu om stunder er det cyklister og vandrere, der i stor stil tager turen op eller ned igennem Jylland.

Specielt til glæde for dem er der netop udkommet en ny guidebog: ”Hærvejen – guide til vandrere og cyklister”.
Bogen er opdelt i 15 etaper fra Viborg og ned til grænsen. Den indeholder en guide med alle relevante oplysninger, som man har brug for i form af attraktioner, overnatningsmuligheder, indkøbsmuligheder osv. og en kortdel med detaljerede kort over både cykel- og vandreruten langs Hærvejen.

Guiden koster 225 kr. og kan købes på bl.a. Silkeborg Turistbureau.



H.C. Andersen og Silkeborg
11/01/2011, 10:29
Filed under: Silkeborg

Silkeborg satte sig sine spor i H.C. Andersens forfatterskab.
Digteren besøgte byen 3 gange, og det kom der både eventyr, digte og en roman ud af.

H.C. Andersen lærte Silkeborgs grundlægger, papirfabrikejer Michael Drewsen at kende via sit bekendtskab med familien Collin. Jonas Collin, der bl.a. var direktør for det kongelige teater, havde taget Andersen til sig, næsten som et medlem af familien. Collins datter, Ingeborg var gift med Drewsens onkel A.L. Drewsen. Gennem ham lærte H.C. Andersen Michael Drewsens kone Amalie at kende og følgelig også Michael Drewsen selv.

Derfor var det naturligt, at H.C. Andersen under sine mange rejser rundt i Danmark, også lagde vejen forbi familien Drewsen i Silkeborg, som han besøgte i alt 5 gange: To gange i 1850, i 1853 og to gange i 1859. Her boede han i familiens store villa på Papirfabrikken.

Andersens besøg i byen er veldokumenterede. Han førte nemlig dagbog og udfyldte dagligt en almanak (kalender) med optegnelser. Desuden var han en flittig brevskriver, der undervejs på sine rejser korresponderede ivrigt med sine venner.
I disse kilder får vi et fint indtryk af hans oplevelse af byen, og hvad han beskæftigede sig med, mens han var her.

Andersen brugte megen tid på udflugter i omegnen. Og han var meget betaget af, hvad han så. Et sted sammenligner han således skovene i Silkeborg-området med det skotske højland. Især var han glad for området ved Slåensø. Så da Michael Drewsen tilbød, at han kunne få opkaldt en lokalitet efter sig, valgte Andersen en høj umiddelbart øst for søen, og bad om at den måtte blive kaldt ”Andersens Højland”. Navnet har ikke overlevet, men på toppen af bakken står stadig ”H.C. Andersens Bænk”.

Digteren gik også ofte ture i Silkeborg. Enten ud langs Gudenåen ud mod Sejs, eller en tur gennem byen og gennem det nuværende ”Lunden” på Vestergade op til ”Fruens Bænk”.

Under sine besøg måtte Andersen beskæftige sig selv i dagtimerne, mens Michael Drewsen var optaget af arbejdet på papirfabrikken. Tiden blev bl.a. slået ihjel med fiskeri. En beskæftigelse som Andersen nød meget, når da ikke, som det skete en gang, at fiskelinie sprang netop som han havde fået en stor fisk på krogen, eller da han fik en krog i fingeren under et forsøg på at sætte en orm på. Begge dele blev omhyggeligt beskrevet i breve til vennerne.
I det hele taget bærer brevvekslingen præg af at digteren var en meget sart person. I andre breve beklager han sig således over den grimme lugt af kludekogeriet fra Papirfabrikken. Hans skriverier i 1859, hvor København blev hærget af en kolera-epidemi, bærer desuden præg af en kronisk angst for at få den frygtede sygdom.

Og til sin dagbog i 1859 betror han, at han er meget fortørnet over, at han ikke får opmærksomhed nok fra Michael Drewsen, og at Drewsen ikke har betalt for hans transport fra Silkeborg.

Men det var dog ikke brok alt sammen. Andersen var, som nævnt, meget betaget over naturen, der omgav Silkeborg, og i 1853 skrev han et smukt hyldest digt til byen:

Hvor Klostret stod ved Søens Siv,
Bag Hedens Lyng og tunge Veie,
Nu rører sig et virksomt Liv,
De store Møllehjul sig dreie.
En lille Kjøbstad alt her groer,
Mod Aaen Piil og El sig bøie,
I Danskens Høiland Ørnen boer,
Nær Hedens tusind Kjæmpehøie.

Et Stykke Danmarks Deilighed
Er S i l k e b o r g, det maa man love,
Her “Guden-Aa” faaer Leilighed,
At see sig om i dybe Skove.
Nær Aaen “Himmelbjerget” staaer,
Det staaer saa fast, som Norges Dovre,
I Mosen Storken kulsort gaaer,
Der er saa smukt og godt derovre!

Desuden skriver han i sin dagbog fra 1859 bl.a. “Spadseret langs Gudenå; deilige gamle Træer hænge ud over Vandet. Den store Sandslette Øst ud for Silkeborg er nu forvandlet til en Kornmark”.
Så det var altså ikke jammer og ynk det hele.

Det må heller ikke glemmes, at opholdene i Silkeborg faktisk inspirerede til et af Andersens eventyr: Ib og lille Christine, der foregår på navngivne lokaliteter langs Gudenåen ved Silkeborg.

Desuden indgår skildringer fra Hvinningdal-området i romanen ”At være eller ikke være”. Så H.C. Andersens besøg i Silkeborg har altså unægtelig sat sig sine spor i litteraturen.



Tag på skiferie i Silkeborg
04/01/2011, 14:48
Filed under: Silkeborg

Det er efterhånden sjældent at vi har ”rigtige” vintre i Danmark. Men de sidste to år har vi været velsignet med utrolige bunker af sne, så der har været al mulig god grund til at finde både ski, kælk og skøjter frem fra gemmerne.

Og faktisk så rummer naturen omkring Silkeborg fremragende muligheder for at dyrke vintersport. Det er ligefrem en gammel tradition, der stadig holdes i hævd.

I dag kan man faktisk dyrke vintersport ved Silkeborg hele året. På skibakken på feriecentret Danparcs Søhøjlandet sørger en kunstig belægning for, at det også er muligt at stå på ski midt om sommeren, hvis man har lyst til det. Men oplevelsen er indiskutabelt størst om vinteren, hvor selv garvede skisportsturister pludselig føler sig helt hjemme i det midtjyske søhøjland, når de først er blevet halet til tops af skiliften og herefter kan suse ned af den 7.500 m2 store ”bjergside”.

Også langrends-løbere kan finde godt terræn: På Silkeborg Golfklubs baner i Resenbro bliver der i snevintre trukket spor med en såkaldt ”snekalv”, der er spændt efter en snescooter.
Desuden sørger Skov- og Naturstyrelsen for kort med forslag til langrendsruter i skovene omkring Silkeborg.

Der er således mange gode muligheder for at dyrke skisport i området. Og tidligere kunne man faktisk også dyrke skihop.
På Duedal Bjerg, i Thorsø Bakker ved Thorsø, syd for Virklund lå i 1940’erne Duedalbjerg skihopbakke.

Skihoppet var arkitekttegnet, og der var først et fald på 20 meter ned til afsættet, der var bygget af træ. Herefter kom et fald på yderligere 20 meter, og til sidst et afkørselsområde, hvor hopperne kunne nå at tage farten af. Og det skulle de også helst, for selve skihoppet lå et stykke oppe på en bjergside, så hvis ikke skihopperne fik bremset, så risikerede de at ryge ud over en kant og videre ned af bjerget.
.
Hoppet stod færdigt til brug i marts 1944, men selv om skiføret i 1945 var godt, havde man ikke mod på at tage det i brug. Først den 3. marts 1946 blev skihoppet ved Silkeborg officielt indviet ved et stævne, hvor nordmanden Øjvind Skjaggestad præsterede et hop på ikke mindre end 24,60 meter. Det længste hop der er foretaget på hoppet var på 29,5 meter.

Skihoppet lagde i de følgende vintre sne til flere store stævner, der trak tusindvis af tilskuere, der skulle ud og opleve den halsbrækkende sport. Således måtte Horsens-Bryrup-Silkeborg jernbanen i forbindelse med et stævne i 1948 ligefrem indsætte særtog mellem Silkeborg og Virklund for at fragte de mange skisports-tilskuere frem og tilbage.

Skihoppet blev opgivet i 1955, og selve afsættet, der var bygget af træ blev pillet ned. Herefter fik skihopbakken desværre lov til at gro til. Men i dag er den gamle bakke heldigvis ryddet for træer, så man kan danne sig et tydeligt indtryk af hvor den forløb. Og det kan absolut anbefales at klatre op på toppen, og stå der og kigge ned og forestille sig hvilke tanker der gik igennem hovedet på de modige skihoppere lige før de kastede sig i ned i afgrunden for øjnene af flere tusinde tilskuere.

På Silkeborg Turistbureau kan du få folderen. ”Sporet ved Thorsø”, der viser vej til skihopbakken.

(Kilde: ”Duedal Bjerg” på www.wikisilkeborg.dk)