Silkeborgcom's Blog


Ildfestregattaen i Silkeborg – Masser af liv i Danmarks ældste folkefest
22/02/2011, 11:46
Filed under: Silkeborg

Festfyrværkeri, musik, tivoli, gøgl, masser af smuk belysning, kolde fadøl, sejlads med Hjejlebådene og meget andet trækker hvert 3. år omkring 3-400.000 mennesker til Silkeborg og de traditionsrige Ildfestregattaer.
Til sommer går det løs igen.
Ildfestregattaen d. 17.-20. august er den 35. af slagsen. Den første blev holdt i 1899. Hermed er denne specielle Silkeborg-begivenhed faktisk den ældste stadigt eksisterende folkefest i Danmark.

Ordet ”regatta” er typisk noget man anvender, når både eller skibe er samlet i større mængder. Og det er præcist, hvad der sker i Silkeborg. Et centralt element i Ildfestregattaerne har altid været sejladserne med Hjejlebådene op ad Gudenåen, hvor der langs bredden er smukt pyntet op med masser af kulørte lamper og fakler, og hvor der i skovområderne langs åen vises optrin med uddrag fra f.eks. kendte eventyr, mens bådene sejler forbi.
Det andet element i navnet; ”ildfest”, refererer til traditionen med at fyre store fyrværkerier af. I forbindelse med de seneste regattaer er der ligefrem blevet afholdt finalen i DM i fyrværkeri, hvor nogen af landets bedste fyrværkerimestre har vist det bedste, de formåede.

Regattaerne startede meget beskedent. Den første i 1899 blev holdt som afslutningen på
Det jyske Fællesskue – et stort dyrskue i Silkeborg. Og i det hele taget blev de første regattaer typisk afholdt som forlængelse af dyrskuer eller større kongresser.

Traditionen holdt en midlertidig pause fra 1915 til 1922 på grund af økonomisk nedtur i samfundet.
Da regattaerne blev genoptaget i 1922 skete det til gengæld med fynd og klem. Det var ved den lejlighed, at en lokal malermester fremstillede en dekoration med de meget sigende sloganer: “Drik dit øl, før det dovner, favn din pige, før hun sover” og “Den, der ej elsker kvinder, vin og sang, han er en nar livet lang”. Og disse sloganer har i og for sig været dækkende for regattaerne lige siden. Dog med den – ret væsentlige – modifikation, at nutidens regattaer hovedsageligt er familiebegivenheder.

Regattaen i 1922 cementerede i det hele taget den tradition, som festlighederne har bygget på lige siden.
Der blev budt på alle slags underholdning i form af blomsteroptog, ringridning, tombola, drengevæddeløb, ballonopstigning, koncerter osv.  Denne mangfoldighed af underholdning har præget arrangementet lige siden.
En af initiativtagerne til genoptagelse af regattaerne var redaktøren for en af de lokale aviser, Sophus Sørensen. En af hans målsætninger var at få sat Silkeborg på landkort rent turistmæssigt. I den forbindelse blev regattaen bl.a. markedsført i større københavner-aviser for at lokke udenbys besøgende til. Og det lykkedes over al forventning. Man regner med, at omkring 40.000 mennesker deltog i festlighederne på den ene dag regattaen varede det år.

En speciel milepæl i regattaernes historie var den i 1946.
2. verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark havde betydet, at der på det tidspunkt ikke var holdt regatta siden 1937. Men efter besættelsen var der igen åbnet op for muligheden, Og da Silkeborg i 1946 oven i købet kunne fejre sit 100 års by-jubilæum, blev alle sejl sat til.

Det gjorde de også 50 år senere, i 1996, da byen havde 150 års fødselsdag. For en gangs skyld havde man udvidet regatta-festlighederne, så de varede en hel uge. Det var ved den lejlighed, at traditionen med afholdelse af finalen i DM i fyrværkeri i forbindelse med Regattaen blev indledt.

Når årets regatta løber af stablen d. 17.-20. august kan man se frem til en kombination af musikalsk underholdning, fyrværkeri, Hjejlesejladser og meget mere.
Du kan løbende følge med, efterhånden som der kommer flere navne på programmet her: www.ildregatta.dk



Kendt arkitekt gav Silkeborg mange smukke bygninger
15/02/2011, 10:44
Filed under: Silkeborg

Du kan møde hans byggekunst over alt i Silkeborg. Både som store monumentale bygninger og som små finurlige dekorationsdetaljer på en facade, som man ikke lægger mærke til – med mindre du på forhånd ved, at der er noget, der er værd at kigge op efter.

Arkitekten Anton Rosen (1859-1928) er i dag mest kendt som ham der tegnede Palads Hotel på Rådhuspladsen i København. Men han boede og arbejdede faktisk i en årrække i Silkeborg, og satte sit præg på byen.

Kom første gang til Silkeborg, da han i 1883 blev tilsynsførende på byggeriet af Silkeborg Vandkuranstalt – det der senere kom til at hedde Silkeborg Bad.
Sideløbende med dette arbejde begyndte han sin egen virksomhed som arkitekt i Silkeborg. Og da han i mellemtiden var faldet for datteren af en lokal hotelejer, besluttede han at blive i byen.

Anton Rosen var kraftigt inspireret af den såkaldte jugendstil, der er karakteriseret ved ofte rigt dekorerede facader på de huse, der er bygget i denne stil – noget der også præger mange af Rosens arbejder i Silkeborg.

I alt tegnede han 27 bygninger i Silkeborg, hvoraf de 18 endnu eksisterer.

På Åhavevej 2A ligger Silkeborg Turistbureau meget idyllisk ned til Silkeborg havn i en stor herskabsvilla, som blev bygget i 1921 til bankdirektør Arnold Knap.
I 1956 blev bygningen taget i brug som privat fødeklinik. Det var før, at det blev almindeligt at føde på hospitalet. Så her kunne vordende mødre leje sig ind og føde under betryggende omstændigheder.
I begyndelsen af 1980’erne fik huset igen ny status. Fødeklinikken var lukket, og i stedet blev der etableret et bofællesskab her.
I midten af 1990’erne blev huset overtaget af Silkeborg Kommune, og i 1996 flyttede turistbureauet ind her. Og her har det haft til huse side.

I gården ved Amaliegade 49 ligger et stort vandtårn. Vandtårnet blev opført i 1902 i forbindelse med tekstilvirksomheden C. Commichaus Fabriker, der lå her.
Da C. Commichaus i 1883 byggede sin tekstilfabrik medfulgte en dyr brandforsikring, idet brandslukning var besværlig med det daværende vandtryk. Utilfredsheden over denne omkostning fik Commichaus til at opføre eget vandtårn til fabrikken.
Tårnet er i dag det eneste tilbageværende spor af virksomheden. Det blev fredet i 1986.

Theodora Lang (1855-1935) var en, efter datidens standarter, utrolig kvinde. Hun var oprindeligt lærerinde på en skole i Silkeborg, men ville have sit eget. Så hun etablerede et imponerende skolekompleks på Skoletorvet i Silkeborg – med Anton Rosen som arkitekt.
1. etape var bygningen ud mod Skoletorvet i 1886, der blev opført som højere pigeskole. I 1894 kom et forskoleseminarium til på Estrupsgade 1. Der blev yderligere udvidet med et kvindeseminarium i den hvide bygning på Hostrupsgade 40 i 1900. Endelig blev der i 1907 etableret gymnasium i en tilbygning på 2 etager oven på den allerede eksisterende bygning på Estrupsgade 1.
Bemærk især det smukke indgangsparti på bygningen Estrupsgade 1.

Anton Rosens karriere i Silkeborg startede på ”Silkeborg Vandkuranstalt” – det senere ”Silkeborg Bad”, der i dag er en del af KunstCentret Silkeborg Bad
Silkeborg Vandkuranstalt åbnede i 1883. De første bygninger blev tegnet af arkitekt Vilhelm Dahlerup. Men Anton Rosen, der var tilknyttet Dahlerups tegnestue, fungerede som tilsynsførende på byggeriet.
2 år senere tegnede Rosen så selv den smukke Skovvilla, der havde plads til 32 kurgæster. Bygningen blev, ligesom den øvrige del af Silkeborg Bad, beslaglagt af tysk militær under 2. verdenskrig, hvor Badet under den sidste del af den tyske besættelse fungerede som hovedkvarter for den tyske Værnemagt i Danmark.
I dag fungerer Skovvillaen som udstillingsbygning i forbindelse med KunstCentret Silkeborg Bad.

Rosens vel nok mest markante bygningsværk i Silkeborg er bygningen på Vestergade 9A, der i dag bl.a. huser Ørneapoteket.
Den er opført i 1898 til en lokal murermester, hvad de smukke friser på bygningen også fortæller. Her ses murermestrens folk i arbejde.
Rosen stod også for udformningen af opgangen i porten tv. for bygningen, der er holdt i typisk jugendstil med mange smukke dekorationer.



Asger Jorn – en verdensberømt kunstner fra Silkeborg
08/02/2011, 11:35
Filed under: Silkeborg

Asger Jorn var tæt knyttet til Silkeborg. Han voksede op byen, gik på seminariet her og det var her han vendte tilbage til, da han blev fundet syg og udmarvet af venner i Paris. Endelig er det på Museum Jorn i Silkeborg, at man i dag kan se de væsentligste af hans værker og hans egen personlige kunstsamling, som han donerede til museet. Og så han desuden sat sig sine spor rundt omkring i byen.

Asger Oluf Jørgensen, som han oprindeligt hed, blev født den 3. marts 1914 i Vestjylland. I 1929 flyttede familien til Silkeborg. Det var her han første gang fik øjnene op for det moderne maleri på en vandreudstilling af danske malere i 1932.
En kontakt til den lokale maler Martin Kaalund-Jørgensen skærpede yderligere interessen. Så da Jorn var færdig på seminariet i 1936 drog han til Paris, hvor han blev optaget på den franske kunstner Fernand Légers malerskole.

De følgende år tilbragte han i København med afstikkere til Paris, dog afbrudt af en periode under 2. verdenskrig, hvor det ikke var muligt at rejse. Men i 1946 kunne han atter vende tilbage til Paris, hvor han allerede året efter holdt sin første større udstilling.

I 1948 dannede Jorn, sammen med belgiske og hollandske kolleger kunstnerbevægelsen COBRA opkaldt efter deres respektive hovedstæder, COpenhagen, BRuxelles og Amsterdam. Det var en bevægelse, der fik stor betydning for malerkunstner i Europa.

Jorn malede på livet løs, men der var begrænset afsætning på værkerne, så han levede under fattige og kummerlige forhold sammen med sin kone og søn i en lille lejlighed i Paris. I 1951 pådrog han sig en alvorlig tuberkulose. I forvejen var han svækket af underernæring. Et par af hans venner fik ham hjulpet tilbage til Silkeborg, hvor han blev indlagt på det lokale tuberkulose-sanatorium. Her tog det ham halvandet år at komme til hægterne igen. Under opholdet malede han flittigt i et lokale som han fik stillet til rådighed som atelier på sanatoriet.

I perioden udførte han også mange keramiske værker hos en pottemager i Sorring udenfor Silkeborg. En del af disse værker blev købt af Silkeborg Museum, og blev således starten på den omfattende samling af Jorn-kunst i Silkeborg.

I slutningen af 1953 forlod Asger Jorn Silkeborg igen. Men han blev ved med at vende tilbage til byen, og i årenes løb donerede han omfattende gaver til Silkeborg Museum.

Asger Jorn døde i 1973 og ligger begravet på Gotland.

Du kan stadig finde spor af hans virke rundtomkring i Silkeborg.

Ved det grønne område ”De Små Fisk” mellem Silkeborg og Sejs står Jorns skulptur ”Mindesten over Christian og Lisbeth”. Den er rejst som minde over arbejderføreren Christian Christensen og hans kone Lisbeth, der begge betød meget for Jorn.
På Silkeborg Bibliotek finder du 3 store billeder af Asger Jorn, to i serien ”Af den stumme myte” og ét med titlen ”Livshjulet”.

På Søvej er der et gavlmaleri med et af Asger Jorns motiver. Det er lavet i forbindelse med Silkeborgs byjubilæum i 1996 og er en gave fra lokale spejdere. Asger Jorn var selv aktiv spejder, og bl.a. leder af spejderpatruljen ”Snaphanerne”.  Gavlmaleriet er lavet efter et billede, som Jorn tegnede til sin patrulje og forestiller fire hanekyllinger.

Og så er der naturligvis Museum Jorn, der som nævnt rummer den vel nok betydeligste samling af Jorn-værker, bl.a. hans hovedværk, billedet ”Stalingrad”.



Missisippi-flodbåds-jazz på Gudenåen
01/02/2011, 11:45
Filed under: Silkeborg

Hvert år kommer 30-40.000 gæster til Silkeborg for at høre jazz. Den årlige Riverboat Jazz Festival trækker jazz-elskere i alle aldre – plus en hel del, der bare synes at det er hyggeligt at gå rundt i byen og høre på levende musik. Og der er masser af det i fem dage festivalen står på. Over alt i byen – på værtshuse, caféer, i telte, på gågaderne og mange andre steder – lyder New Orleans-tonerne for fuldt tryk. Langt de fleste steder er det gratis. For det er nemlig et bærende princip i festivalen, at bortset fra enkelte koncerter med større navne, hvor der tages entré, så koster det ikke noget at høre musik. Musikernes hyre og alle andre udgifter betales indirekte af de drikkevarer som publikum nedsvælger ( – som regel heldigvis i rigelige mængder), penge fra sponsorer plus et tilskud fra Silkeborg Kommune. De lokale byrødder kan nemlig godt se fordelen ved at have et stort arrangement, der både er med til at profilere byen positivt udadtil og som tiltrækker en masse mennesker, der lægger en pæn sjat penge i Silkeborg, mens de er her.

Den første Riverboat Jazz Festival blev holdt helt tilbage i 1966. Kurt Heegaard Jacobsen (kendt i dag som musiker i Bourbon Street Jazzband) var et entusiastisk medlem af en lokal jazzklub i Silkeborg. Han havde været en tur i London, hvor han var med på en sejlads på Themsen. Båden havde levende jazzmusik ombord, ligesom på de berømte flodbåde, der sejlede fra New Orleans og op og ned ad Mississippi. Det var selvfølgelig en oplagt idé at overføre det til Silkeborg, der også har sin egen ”flodbåd” dampskibet Hjejlen, der hver sommer sejler fra Silkeborg og op ad Gudenåen til Himmelbjerget.

Den første festival bestod af en sejlads med tre både fra Havnen i Silkeborg og ud til en lokal sommerrestaurant, hvor alle gik i land og blev underholdt aftenen igennem.
Det blev en stor succes og siden da har festivalen ligeså stille bredt sig. Midt i 80’erne var dårlig økonomi dog tæt på at tage livet af Riverboat. Men takket være en stor indsats af frivillig arbejdskraft, så lykkedes det at få traditionen ført videre.

I det hele taget, så er indsatsen fra de i dag flere hundrede frivillige et bærende element i festivalen. Det er et kæmpearbejde at få organiseret en begivenhed af den størrelse, og det kræver minutiøs planlægning – og masser af armkræfter – når der skal bygges telte og scener, sørges for afhentning af musikere i lufthavne og indkvartering af dem, organisering af ølsalg osv. osv. Der er masser af arbejdsopgaver, som der slet ikke ville være råd til at få løst, hvis ikke lige det var fordi, at der var nogen ildsjæle, for hvem Riverboat er blevet en del af deres livsstil.

Alle har dog erkendt, at det kræver professionelle kræfter at få det hele til at hænge sammen. Derfor har Steffen Juul Hansen i de seneste år været fastansat som festival-koordinator. Og han er nu blevet suppleret med Line Marie Dencher Hougaard, der sammen med Steffen har ansvaret for at årets festival bliver ligeså god som den sidste år – og helst lidt bedre.

Riverboat Jazz Festival holdes hvert år i den weekend, hvor skoleferien begynder. Det vil i år sige 22.-26. juni. Du kan se årets program på festivalens hjemmeside: www.riverboat.dk