Silkeborgcom's Blog


Usædvanlige attraktioner: Smukke fredede jernbanebroer i Silkeborg
27/09/2011, 13:37
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

Silkeborg byder på en ret speciel attraktion – nemlig to broer.
De er faktisk så specielle, at de ligefrem er blevet fredet.

Broerne går over Remstrup Å, som Gudenåen hedder på den strækning, der løber igennem Silkeborg.
Begge er jernbanebroer, og de er et godt eksempel på bygningsværker fra begyndelsen af 1900-tallet, der er så smukke, at broerne ligefrem omtales som ”skulpturelle” af Kulturarvstyrelsen.

Den første af de to broer blev bygget i forbindelse med etableringen af jernbane-strækningen Silkeborg-Skanderborg, der åbnede i 1871.
Faktisk var det oprindeligt planen at spare den dyre bro, der skulle lede jernbanen helt ind til Silkeborg. I stedet skulle jernbanestation placeres på den østlige side af åen – udenfor byen.
Det vakte imidlertid voldsomme protester blandt silkeborgenserne. Så den daværende indenrigsminister J.B.S. Estrup besluttede, at jernbanen alligevel skulle føres over Gudenåen.

Som tak for det blev gaden, der fører ned til jernbanestationen i Silkeborg kaldt Estrupsgade. Og det er faktisk et af de meget få steder i landet, der er opkaldt en gade efter Estrup. For han blev senere en forhadt konseilspræsident – datidens ord for en statsminister – der lavede love hen over hovedet på Folketingets flertal. Men i Silkeborg var han altså populær.

Den første bro eksisterede frem til 1907, hvor der blev behov for at anlægge endnu en bro i forbindelse med etableringen af Silkeborg-Langå-jernbanen.
Den gamle bro blev pillet ned, og der blev bygget to nye moderne broer.
Brofagene blev samlet inde på land og via en flydende ponton ude midt i Gudenåen, blev de skubbet tværs over åløbet.

Langåbanen blev nedlagt i 1971. Den hidtidige jernbanebro blev herefter omdannet til cykel- og gangbro.
Men på et tidspunkt havde Silkeborg Kommune planer om at rive broen ned og bygge en ny bil-bro i forbindelse med etableringen af en omfartsvej over Gudenåen.
Planerne blev imidlertid forpurret – i første omgang – da Kulturarvstyrelsen i 2010 besluttede at frede de to broer over Gudenåen, som et smukt eksempel på den periodes ingeniørkunst.

Silkeborg Kommune har dog søgt Kulturarvstyrelsen om lov til at udvide den tidligere Langåbane-bro, så den bliver bredere, så der bliver plads til biler, men i øvrigt bevarer sit nuværende udseende.
Sagen er endnu ikke afgjort.

Reklamer


H.C. Andersen-historie blev til springvand
13/09/2011, 11:59
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

 

I Silkeborg kan du finde et ganske specielt kunstværk, der er inspireret af en af H.C. Andersens historier. Ikke et af hans eventyr, men en ganske autentisk historie – vist nok – som han noterede i sin dagbog og viderebragte i et brev til en af sine venner.

Ørnespringvandet står på Skoletorvet i Silkeborg, hvor det blev opstillet i 1931. Springvandet, der er udført af kunstneren Hugo Liisberg, forestiller en stor ørn, der slår ned på en fisk, der kæmper hårdt for at undgå sin skæbne.

Motivet har Liisberg hentet fra en historie, som H.C. Andersen i sin tid hørte i Silkeborg.

Andersen tog ofte på tur rundt i Danmark, hvor han lod sig beværte rundt omkring på herregårde og hos velhavende familier. Han lagde også vejen forbi Silkeborg, i alt fem gange faktisk, hvor han besøgte Michael Drewsen, der ejede Silkeborg Papirfabrik.

Under sine besøg holdt Andersen meget af at tage rundt i byen og omegnen og tale med de lokale beboere. I forbindelse med en køretur kom han i snak med kusken, der kørte vognen. Og han fortalte Andersen en drabelig historie, som digteren noterede i sin dagbog 4. juni 1850:

“Kudsken fortalte om en stor Gjede, der var fanget i Nat paa Silkeborg og havde Skelettet af en Ørn paa sin Ryg; Ørnen havde engang slaaet ned, Kløerne borer sig fast i Kjødet og ædes først ud af Fuglen; men Fisken havde været Fuglen for stærk og da denne blev vaad, maatte den ned med; Skovridderen hører stundom fæle Skrig af Ørnen naar den saaledes føres bort.”

 

H.C. Andersen fortæller den samme historie i et brev til sin gode ven B.S. Ingemann 12. juni 1850: “Her er store Ørne, der tidt slaae ned i Aaen og tage Gjeder. Ere disse stærkere, end Fuglen da begynder en Kamp og man hører Fuglens græsselige Skriig. Forrige Aar blev der fanget med Garn en Gjede der bar paa sin Ryg Skelettet af en Ørn. Fuglen havde slaaet sine Fødder saa fast i Fiskens Ryg, – den maa æde sig løs igjen – at den maatte med under Vandet, hvor Fiskene havde plukket den Kjødet af Skroget”.