Silkeborgcom's Blog


Bliv væk – og bliv fundet igen – i Danmarks største labyrintpark ved Silkeborg
11/09/2012, 13:11
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

En attraktion, hvor du risikerer at blive væk – det lyder som en lidt særpræget fornøjelse. Men når man så tilføjer, at en del af fornøjelsen, når du er blevet væk, er at hitte ud af, hvordan du finder hjem igen – så giver det pludselig mening.

Syd for Silkeborg ligger Danmarks største labyrintpark, ”Labyrinthia”. Den rummer ikke mindre end 7 labyrinter. Nogen af dem er helt store. Her kan hele familien sammen forsøge at finde igennem. Andre er helt nede i ”børnehøjde”.

Bag labyrintparken står et entusiastisk ægtepar, Ole og Liselotte Jensen, der begge er inkarnerede ”labyrintologer”. Deres interesse for sagen blev vakt under en rygsæktur Jorden rundt, hvor de undervejs udforskede nogen af verdens kendte labyrinter.

Vel hjemme igen købte de et nedlagt landbrug syd for Silkeborg. Her var der masser af udenomsplads til at bygge den første store labyrint. Desuden blev en tidligere staldbygning indrettet til ”kryptotek”, hvor publikum ganske gratis kan prøve en masse forskellige spil, der kræver en hel del tankevirksomhed – ligesom når du skal regne ud, hvordan du finder igennem en labyrint.

Men det var bare starten. For en stor del af fornøjelsen for Ole og Liselotte er hele tiden at udvikle nye labyrinter – eller forsøge at genskabe klassiske.

F.eks. en Trojaborg-labyrint, der er en kopi af de ældste nordiske labyrinter der findes – helt tilbage fra bronzealderen. Eller en Chartes-labyrint med et mønster, der stammer helt tilbage fra middelalderen. Den er opkaldt efter en labyrint, der er lagt ned som et mosaik-mønster i en katedral i den franske by Chartes.

Eller det sidste nye skud på stammen: En vandlabyrint, som du skal finde vej igennem uden at blive våd. Og det kan godt være lidt svært – for bedst som du tror, at du er på ret vej, så sender en bruser pludselig et ordentligt sprøjt koldt vand i hovedet på dig, hvis ikke du passer på.

Der er en lille teknisk finurlighed ved den nye labyrint. For hvis du henter Labyrinthias mobiltelefon-app, så kan du, med den, selv styre bruserne i labyrinten – og på den måde lige give svigermor et strint koldt vand, når hun intetanende kommer gående og tror, at hun er på ret vej. Ole er nemlig oprindeligt uddannet datanom. Så når han ikke lige har travlt med at bygge nye labyrinter, så laver han bl.a. apps. Og det får Labyrinthias gæster altså også glæde af.

Advertisements

Skriv en kommentar so far
Skriv en kommentar



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: