Silkeborgcom's Blog


Krabbes Grønne Ring – et levende mindesmærke over en ihærdig mand
11/11/2011, 15:38
Filed under: Attraktioner

2 unge mennesker, der i fuldskab havde brækket nogen nyplantede træer i et grønt område, fik valget imellem enten at få en bøde – og hermed en plet på straffeattesten – eller indbetale et beløb til den private plantningsforening, der stod bag plantningen af træerne.

En sådan straf ville næppe have været accepteret i dag – og det blev den da sådan set heller ikke dengang, omkring år 1900, da den blev idømt af herredsfogeden i Kjellerup, Christopher Krabbe. Han fik nemlig en tjenestelig påtale for sin lidt usædvanlige domfældelse.

Men beplantningen, der var blevet ødelagt, lå Krabbe meget på sinde. Det var nemlig hans fortjeneste, at Kjellerup, som et af de første steder i landet, tænkte rekreative områder ind i byplanlægningen.

IMG_0598

Christopher Krabbe var en meget aktiv mand. Han var medlem af Folketinget i 35 år, allerede som 37-årig blev han Tingets yngste formand og han var forsvarsminister i 1909-10. Men især Kjellerup nød godt af hans virkelyst: Han var med til at sørge for at byen fik en teknisk skole, en håndværker- og borgerforening, et moderne tinghus og et amtssygehus. Desuden arbejdede han hårdt for at få ført en jernbane til Kjellerup.

Og så var der jo det rekreative område.
For naturligvis burde en driftig by som Kjellerup også have et attraktivt grønt område, mente Krabbe.
Derfor blev dalen nordvest for Kjellerup, på Krabbes initiativ, skænket til ”Foreningen for Plantning ved Kjellerup og Regulering af Byens Bebyggelse”, der forestod tilplantningen af området.

Og det var til denne forening, at de 2 unge mænd, der i fuldskab havde knækket nogle træer, valgte at indbetale et beløb – frem for at få en bøde.

IMG_0594

I dag er ”Krabbes Grønne Ring” et spændende naturområde, der strækker sig rundt om en stor del af Kjellerup. Og det står som et levende mindesmærke over en driftig mand, der var med til at udvikle Kjellerup til et rigtigt godt sted at bo.

Reklamer

1 kommentar so far
Skriv en kommentar

Det kunne være så smukt at gå hele turen omkring, som jeg prøvede i dag. Der er meget smukt, men manglende opmærkning langs stien gjorde det temmelig tidskrævende og jeg måtte give op ( Bortset fra hjertestien). Prøvede begge veje rundt Ved krydsning af større veje er det nødvendigt at gå langt for at finde fortsættelsen af stien, umuligt Er opmærksom på, at der arbejdes med et kort, men en simpel opmærkning af stien, som der anvendes af Naturstyrelsen kunne gøre underværker. Det er jo egentlig ret simpelt og ikke så kostbart som granit portalerne, der stedvis pryder stien.

Kommentar af niels v. mogensen




Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: