Silkeborgcom's Blog


Usædvanlige attraktioner: Smukke fredede jernbanebroer i Silkeborg
27/09/2011, 13:37
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

Silkeborg byder på en ret speciel attraktion – nemlig to broer.
De er faktisk så specielle, at de ligefrem er blevet fredet.

Broerne går over Remstrup Å, som Gudenåen hedder på den strækning, der løber igennem Silkeborg.
Begge er jernbanebroer, og de er et godt eksempel på bygningsværker fra begyndelsen af 1900-tallet, der er så smukke, at broerne ligefrem omtales som ”skulpturelle” af Kulturarvstyrelsen.

Den første af de to broer blev bygget i forbindelse med etableringen af jernbane-strækningen Silkeborg-Skanderborg, der åbnede i 1871.
Faktisk var det oprindeligt planen at spare den dyre bro, der skulle lede jernbanen helt ind til Silkeborg. I stedet skulle jernbanestation placeres på den østlige side af åen – udenfor byen.
Det vakte imidlertid voldsomme protester blandt silkeborgenserne. Så den daværende indenrigsminister J.B.S. Estrup besluttede, at jernbanen alligevel skulle føres over Gudenåen.

Som tak for det blev gaden, der fører ned til jernbanestationen i Silkeborg kaldt Estrupsgade. Og det er faktisk et af de meget få steder i landet, der er opkaldt en gade efter Estrup. For han blev senere en forhadt konseilspræsident – datidens ord for en statsminister – der lavede love hen over hovedet på Folketingets flertal. Men i Silkeborg var han altså populær.

Den første bro eksisterede frem til 1907, hvor der blev behov for at anlægge endnu en bro i forbindelse med etableringen af Silkeborg-Langå-jernbanen.
Den gamle bro blev pillet ned, og der blev bygget to nye moderne broer.
Brofagene blev samlet inde på land og via en flydende ponton ude midt i Gudenåen, blev de skubbet tværs over åløbet.

Langåbanen blev nedlagt i 1971. Den hidtidige jernbanebro blev herefter omdannet til cykel- og gangbro.
Men på et tidspunkt havde Silkeborg Kommune planer om at rive broen ned og bygge en ny bil-bro i forbindelse med etableringen af en omfartsvej over Gudenåen.
Planerne blev imidlertid forpurret – i første omgang – da Kulturarvstyrelsen i 2010 besluttede at frede de to broer over Gudenåen, som et smukt eksempel på den periodes ingeniørkunst.

Silkeborg Kommune har dog søgt Kulturarvstyrelsen om lov til at udvide den tidligere Langåbane-bro, så den bliver bredere, så der bliver plads til biler, men i øvrigt bevarer sit nuværende udseende.
Sagen er endnu ikke afgjort.

Advertisements

Skriv en kommentar so far
Skriv en kommentar



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: