Silkeborgcom's Blog


Silkeborg ramt af fodbold-feber
08/06/2011, 15:45
Filed under: Silkeborg

En stor del af juni måned står i fodboldens tegn i Danmark.
Vi er værter for U21-EM, hvor stærke fodboldnationer som Spanien, England – og Danmark – tørner sammen.

Silkeborg ligger centralt under turneringen – lige midt imellem Århus, Herning og Viborg, hvor der alle steder spilles kampe.

Det gør uvilkårligt Silkeborg til et oplagt sted at bo under EM’et. Det har faktisk bl.a. det spanske landhold valgt.

Holdet rummer stjerner som Barcelonas Bojan Krkic, målmandstalentet David de Gea, forsvarsstyrmanden Alvaro Dominguez, Diego Capel, Thiago og Jeffren.
Barcelona er største leverandør til U21-landsholdet med fem spillere, mens Athletic Bilbao sender tre mand til slutrunden.

Spanierne har valgt Radisson BLU-hotellet i Silkeborg som base. De spanske spillere er allerede på forhånd blevet ”Silkeborgs hold” og busser med lokale fans drager med holdet til Herning, når de her skal spille, hvad der er blevet kaldt ”den moralske finale” mod England.

Som en særlig gestus overfor lokale fans, har det spanske landshold indbudt alle til en åben træning på holdets træningsbane på Søholt Idrætspark i Silkeborg tors. d. 9. juni kl. 19.

Det er i øvrigt håbet, at EM-turneringen vil tiltrække mange spanske fans, der vil overnatte i Silkeborg og at det generelt vil skabe interesse for Silkeborg-området blandt spanske turister.
Som en særlig gestus over for Spanien har Silkeborg valgt at lave en velkomstfilm til det spanske landshold og de spanske fans. På filmen bydes gæsterne velkommen af bl.a. borgmester Hanne Bæk Olsen og fodboldspilleren Rajko Lekic, der udover at være tidligere Silkeborg-spiller også har en fortid i spansk fodbold. 
Du kan se filmen her:

 http://www.youtube.com/watch?v=aAwKWlY4J0U

                                                                                                                                  (Foto: Shay, Jan Solo)

Reklamer

Skriv en kommentar so far
Skriv en kommentar



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: