Silkeborgcom's Blog


Almind Sø – en af Danmarks reneste og bedste badesøer
01/03/2011, 10:51
Filed under: Silkeborg

Selvom Silkeborg ligger inde midt i landet, langt fra både Vesterhavet og Kattegat, så er der mange steder, hvor det er rigtig godt at bade. Blandt Silkeborg Søerne er nogen af Danmarks reneste ferskvandssøer, og de rummer fremragende udfoldelsesmuligheder for vandhunde. Desuden ligger de i utroligt naturskønne omgivelser, der også gør dem til yndede mål for naturelskere.

Almind Sø ligger lige umiddelbart syd for Silkeborg i cykel- og gå-afstand fra midtbyen.
Men trods den bynære beliggenhed, så er søen fuldstændigt ren. Der er simpelthen ingen forureningskilder i nærheden. Vandtilførslen til søen sker fra to skovbække, der løber ud i søen. Desuden rummer skrænterne på søens sydlige og vestlige side også adskillige kildevæld, ligesom der vælder vand op fra kilder i søens bund.

Almind Sø har tre badestrande: Østre Søbad, Vestre Søbad og Aggerholm.
De to første er badeanstalter med livredder, omklædningsrum og kiosk.
Østre Søbad ligger lige ud til Horsensvej, så man kan parkere bilen og blot skal gå 100 meter for at nå ned til stranden.
Vestre Søbad ligger idyllisk ude i skoven. Så her skal man gå ca. en halv km. Men det er turen værd. Her er der som regel ikke helt så mange mennesker som på Østre.

Aggerholm strand har helt sin egen historie:
Silkeborg Bad, der ligger umiddelbart i nærheden af Almind Sø, rummede i slutningen af 2. verdenskrig det tyske militære hovedkvarter i Danmark – det var bl.a. her den berygtede general von Hanneken holdt til.
Der var i sagens natur stationeret en hel del soldater på Badet i den periode. Og de ville gerne have et sted, hvor de kunne tage en dukkert, når de havde fri.

I forvejen var der en smal stribe sand ved Aggerholm. Men soldaterne skrællede yderligere græstørv af et større areal ved stranden og fjernede buske og træer, så man fik en fin stor badestrand.
Der blev bygget badebroer og en vandrutschebane og opstillet små huse beregnet til omklædning. Så midt i al krigens gru, var her en lille oase for soldaterne.

Efter krigen blev husene fjernet og badebroer og rutschebane forfaldt og blev til sidst fjernet. Tilbage er der imidlertid en dejlig badestrand, der er et yndet tilholdssted for mange badegæster om sommeren.

Men det er ikke kun for at få sig en dukkert, at folk søger til Almind Sø. Den smukke natur drager også mange hertil. En af de første turister, der fik øjnene op for områdets skønhed var ingen ringere end digteren H.C. Andersen. Han har givet en beskrivelse af et besøg her:
”En lille sti fører os mellem træer til en brat skrænt ned mod den store Almind Sø, der set i morgenbelysningen blå og stille ser nærmest smilende og venligt indbydende ud. De store bøgeskove hælder sig som grønne svulmende skyer ud over bredderne, hvor vandet er så klart, at man kan se store fisk svømme i sollyset. Som hele blomstrende øer ligger der på vandfladen grupper af hvide åkander, og højt over skoven på de mørke lyngbakker skinner den solbelyste Balle Kirke”.

Søområdet er i dag meget anvendt til alt fra søndagsture til motionsløb.
Den bynære beliggenhed gør Almind Sø til et af de mest brugte naturområder ved Silkeborg. Men alligevel kan man stadig sagtens finde en fredelig plet ved søen, hvor man i fred og ro kan nyde den smukke natur.

Advertisements

Skriv en kommentar so far
Skriv en kommentar



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: