Silkeborgcom's Blog


H.C. Andersen og Silkeborg
11/01/2011, 10:29
Filed under: Silkeborg

Silkeborg satte sig sine spor i H.C. Andersens forfatterskab.
Digteren besøgte byen 3 gange, og det kom der både eventyr, digte og en roman ud af.

H.C. Andersen lærte Silkeborgs grundlægger, papirfabrikejer Michael Drewsen at kende via sit bekendtskab med familien Collin. Jonas Collin, der bl.a. var direktør for det kongelige teater, havde taget Andersen til sig, næsten som et medlem af familien. Collins datter, Ingeborg var gift med Drewsens onkel A.L. Drewsen. Gennem ham lærte H.C. Andersen Michael Drewsens kone Amalie at kende og følgelig også Michael Drewsen selv.

Derfor var det naturligt, at H.C. Andersen under sine mange rejser rundt i Danmark, også lagde vejen forbi familien Drewsen i Silkeborg, som han besøgte i alt 5 gange: To gange i 1850, i 1853 og to gange i 1859. Her boede han i familiens store villa på Papirfabrikken.

Andersens besøg i byen er veldokumenterede. Han førte nemlig dagbog og udfyldte dagligt en almanak (kalender) med optegnelser. Desuden var han en flittig brevskriver, der undervejs på sine rejser korresponderede ivrigt med sine venner.
I disse kilder får vi et fint indtryk af hans oplevelse af byen, og hvad han beskæftigede sig med, mens han var her.

Andersen brugte megen tid på udflugter i omegnen. Og han var meget betaget af, hvad han så. Et sted sammenligner han således skovene i Silkeborg-området med det skotske højland. Især var han glad for området ved Slåensø. Så da Michael Drewsen tilbød, at han kunne få opkaldt en lokalitet efter sig, valgte Andersen en høj umiddelbart øst for søen, og bad om at den måtte blive kaldt ”Andersens Højland”. Navnet har ikke overlevet, men på toppen af bakken står stadig ”H.C. Andersens Bænk”.

Digteren gik også ofte ture i Silkeborg. Enten ud langs Gudenåen ud mod Sejs, eller en tur gennem byen og gennem det nuværende ”Lunden” på Vestergade op til ”Fruens Bænk”.

Under sine besøg måtte Andersen beskæftige sig selv i dagtimerne, mens Michael Drewsen var optaget af arbejdet på papirfabrikken. Tiden blev bl.a. slået ihjel med fiskeri. En beskæftigelse som Andersen nød meget, når da ikke, som det skete en gang, at fiskelinie sprang netop som han havde fået en stor fisk på krogen, eller da han fik en krog i fingeren under et forsøg på at sætte en orm på. Begge dele blev omhyggeligt beskrevet i breve til vennerne.
I det hele taget bærer brevvekslingen præg af at digteren var en meget sart person. I andre breve beklager han sig således over den grimme lugt af kludekogeriet fra Papirfabrikken. Hans skriverier i 1859, hvor København blev hærget af en kolera-epidemi, bærer desuden præg af en kronisk angst for at få den frygtede sygdom.

Og til sin dagbog i 1859 betror han, at han er meget fortørnet over, at han ikke får opmærksomhed nok fra Michael Drewsen, og at Drewsen ikke har betalt for hans transport fra Silkeborg.

Men det var dog ikke brok alt sammen. Andersen var, som nævnt, meget betaget over naturen, der omgav Silkeborg, og i 1853 skrev han et smukt hyldest digt til byen:

Hvor Klostret stod ved Søens Siv,
Bag Hedens Lyng og tunge Veie,
Nu rører sig et virksomt Liv,
De store Møllehjul sig dreie.
En lille Kjøbstad alt her groer,
Mod Aaen Piil og El sig bøie,
I Danskens Høiland Ørnen boer,
Nær Hedens tusind Kjæmpehøie.

Et Stykke Danmarks Deilighed
Er S i l k e b o r g, det maa man love,
Her “Guden-Aa” faaer Leilighed,
At see sig om i dybe Skove.
Nær Aaen “Himmelbjerget” staaer,
Det staaer saa fast, som Norges Dovre,
I Mosen Storken kulsort gaaer,
Der er saa smukt og godt derovre!

Desuden skriver han i sin dagbog fra 1859 bl.a. “Spadseret langs Gudenå; deilige gamle Træer hænge ud over Vandet. Den store Sandslette Øst ud for Silkeborg er nu forvandlet til en Kornmark”.
Så det var altså ikke jammer og ynk det hele.

Det må heller ikke glemmes, at opholdene i Silkeborg faktisk inspirerede til et af Andersens eventyr: Ib og lille Christine, der foregår på navngivne lokaliteter langs Gudenåen ved Silkeborg.

Desuden indgår skildringer fra Hvinningdal-området i romanen ”At være eller ikke være”. Så H.C. Andersens besøg i Silkeborg har altså unægtelig sat sig sine spor i litteraturen.

Advertisements

Skriv en kommentar so far
Skriv en kommentar



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: