Silkeborgcom's Blog


Skovnisser er løse ved Silkeborg
29/11/2010, 11:41
Filed under: Attraktioner

Igen i år tilbyder Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet en særlig oplevelse i skoven op mod jul nemlig jagt efter skovnisser. Langs stien rundt om Almind Sø ved Silkeborg er der gemt et antal skov-nisser lavet af birkestammer og det er en spændende oplevelse for børn og barnlige sjæle at se hvor mange de kan finde.

Det er ganske vist – altså at skovnisserne er fremme i stort tal her op mod jul, og at de er nemme at få øje på nu hvor bladene er faldet af træerne. ”I år har vi aftalt med skovnisserne at de skal putte sig i skoven omkring Almind Sø” siger Rune Hauskov Kristiansen biolog ved Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet og trækker fornøjet på smilebåndet samtidig med at han peger ind i skoven hvor skovnisserne titter frem.

En sådan udmelding om skovnisser fra en embedsmand er ikke ligefrem hverdagskost i Danmark, og man kunne godt få den tanke at biologen vist har kigget lidt for dybt i lomme-lærken inden han er taget i skoven. Men den er god nok. Inde mellem træerne står faktisk en skovnisse og kigger ud, og lidt længere fremme står endnu en skovnisse halvvejs skjult under nogle nedhængende grene. ”Ja – vi må jo erkende at de rigtige skovnisser er lidt svære at holde styr på så vi har selv lavet nogle skovnisser af træ og sat dem op langs stien rundt om Almind Sø i udkanten af Silkeborg” siger biologen og opfordrer alle til at komme ud i skoven i julemåneden for at lede efter skovnisserne.

Ruten rundt om Almind Sø er ca. 4,5 km og byder på spændende og varieret natur og i de-cember også skovnisserne. Der er gode parkeringsmuligheder ved Østbadet (Horsensvej) og Vestbadet (Søndre Ringvej) og særligt til Østbadet er der gode busforbindelser.

Reklamer

Skriv en kommentar so far
Skriv en kommentar



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: