Silkeborgcom's Blog


Silkeborg Slot – gav byen sit navn
10/11/2010, 10:47
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

Byen Silkeborg er, som navnet antyder, vokset op omkring en borg. Eller rettere et slot, Silkeborg Slot. Du kan stadig se et omrids af slottets grundplan på Slotsholmen ved Gudenåens udløb i Silkeborg Langsø. Her markerer jordvolde i dag, hvor hovedbygningen ”Det Store Stenhus” lå, på en lille holm i søen, og hvor slotsgården oprindeligt var placeret.

Det alle første Silkeborg Slot blev bygget i 1385. ”Slot” er måske så meget sagt, for der var kun tale om et meget lille borganlægning, der lå på en befæstet holm med en diameter på ca. 13 meter. Her lå en træbygning på ca. 30 m2 omgivet af en pallisade.

Man kan umiddelbart undre sig over, hvad der mon fik nogen til at placere en borg her i ude midt i det allermest mørke Jylland.
Ifølge legenden, så var bygherren en vis Bisp Peder, der en dag var ude og sejle på Silkeborg Langsø. Pludselig greb et vindstød hans silke-bispehue, så den røg i vandet. Bispen tog det som et tegn fra oven og besluttede, at der hvor huen flød i land, ville han bygge en borg.
Unægtelig en god historie, der også umiddelbart giver en forklaring på, hvorfor borgen hed Silke-borg – den var altså opkaldt efter silkehuen.
Men desværre – historien er ikke sand. Dels så har Silkeborg formentlig fået sit navn efter det nordiske ord ”selja”, der betyder ”stillestående vand” – Silkeborg er altså borgen ved det stille vand.  Og dels, så ved man, at bygherren snarere var en lokal herremand, Erik Mus. Men hvad fik så ham til at opføre en borg her ?
Svaret skal sandsynligvis søges i det faktum at Silkeborg-egnen var rig på jernmalm. Malmen var et vigtigt råstof, der blev brugt til udvinding af jern. Jernet blev så anvendt til fremstilling af bl.a. våben og landbrugsredskaber. Så den der havde magten over områder med megen jernmalm blev uvilkårligt en velhavende mand – og han var ganske givet meget opsat på at forsvare sin indtægtskilde.  Bl.a. ved at bygge en strategisk godt beliggende borg, hvorfra han kunne hævde sin magt. Og det var Erik Mus meget opsat på. Faktisk så meget, at han tog et stykke jord – uden at spørge – fra de retmæssige ejermænd, munkene på Alling Kloster, og byggede slottet her. Noget der førte til en langvarig strid, der først blev endelig afgjort fire år før reformationen i 1536.
Den første beskedne træ-slotsbygning blev i begyndelsen af 1400-tallet erstattet af et mindre muret stenhus. Det gik i arv fra Erik Mus til hans datter Thora, der i 1414 testamenterede slottet til bisperne i Århus.
I begyndelsen af 1500-tallet lod bisperne opføre en ny hovedbygning ”Det Store Stenhus” omgivet af en gravet voldgrav. Slottet blev herefter et yndet opholdssted for de skiftende Århus-bisper. Bl.a. blev det benyttet som en slags ”retræte-bolig” af flere afgåede bisper.

Ved reformationen i 1536 blev slottet overtaget af kronen og blev midtpunktet i et nyt ”Silkeborg Len”, der omfattede store jordarealer – omtrent på størrelse med den nuværende Silkeborg Kommune.
Administrationen af lenet havde til huse i borggården, der blev bygget umiddelbart øst for hovedbygningen på den anden side af voldgraven. I borggården boede også lensmanden, der havde til opgave at opretholde lov og orden og indkræve skatter og afgifter.
Selve hovedbygningen ”Det Store Stenhus” blev kun brugt i forbindelse med kongeligt besøg. Især Frederik 2. og Chr. 4. kom jævnligt til Silkeborg, da området bød på gode muligheder for at gå på jagt.

Bygningen var i 2 etager plus en kælder. Den var 30 x 15 m. stor og havde mure af kampesten med en tykkelse på omkring 2,5 m.
Borggården, hvor lensmanden holdt til, var bygget i bindingsværk. Gården bestod af tre fløje.
Lensmanden selv boede i nordfløjen, hvor han også havde kontor. I en tilbygning til fløjen lå fangetårnet – den lokale arrest. Her fandtes bl.a. også træhesten, et barbarisk strafferedskab, hvor synderne blev placeret overskrævs på hesten.
I østfløjen var der bryggers, køkken og vaskehus.
I sydfløjen var der fruerstue. I kælderen lå forrådskammeret, hvor der blev opbevaret nedsaltet kød og smør.

Umiddelbart øst for borggården, adskilt af endnu en voldgrav, lå staldgården. Den var tre-længet og rummede, foruden stalde og kornlagre, også et bødkeri, hvor der blev fremstillet tønder til smør, mel og andre fødevarer.

Silkeborg Slots nedtur begyndte for alvor under svenskekrigene i 1600-tallet. Silkeborg-området blev tre gange besat af svenske tropper, der hver gang hærgede slottet.
I 1645 var både Det Store Stenhus og borggården næsten helt ødelagt. Der blev kun gennemført nødtørftige reparationer, så lensmanden igen kunne bo på borggården, mens stenhuset fik lov til at forfalde.

I 1664 blev Silkeborg Slot overdraget til den kongelige mundskænk, Chr. Fischer, som afdrag på de mange lån, han havde ydet kongen.
Det forblev i slægtens eje indtil 1720 hvor Frederik IV købte slottet tilbage. Herefter blev det brugt som opholdssted for Det Skanderborgske Rytterregiment. I borggårds-området blev der bygget barakker til rytterne, mens officererne boede i de eksisterende bygninger på borggården. Det Store Stenhus fik lov at forfalde helt, og i 1726 blev det revet ned.

I 1767 blev Silkeborg Slot solgt på en auktion. Det var da i en så dårlig stand, at den nye ejer, ritmester H.N. Hoff, besluttede at rive de sidste rester af borggården ned. Byggematerialer herfra blev brug i forbindelse med opførelsen af Silkeborg Hovedgård, der i dag rummer Silkeborg Museum.

I de seneste år har slotsområdet gennemgået en omfattende renovering, hvor man bl.a. med jordvolde har markeret, hvor hovedbygningen, borggården og det allerførste Silkeborg Slot af træ var placeret.
Så prøv og gå en tur i området, og forestil dig, hvordan der har set ud, når Chr. 4. kom på besøg, hvor hele slottet ganske givet har været pyntet op til lejligheden, og hvor der er blevet festet og spist og drukket. Eller de dramatiske begivenheder, hvor slottet blev belejret af svenske tropper, der bl.a. skød tårnet på Det Store Stenhus i stykker. Silkeborg Slot rummer masser af spændende historier.

Kilder:
Knud Bjerring Jensen: ”Silkeborg Slot” på www.silkeborgslot.dk
”Silkeborg Slot” på www.wikisilkeborg.dk

Reklamer

Skriv en kommentar so far
Skriv en kommentar



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: