Silkeborgcom's Blog


Klosterriget ved Silkeborg
28/10/2010, 12:09
Filed under: Attraktioner, Silkeborg

I sin bogserie ”Den danske Klosterrute” omtaler forfatteren Jens Kristian Krarup strækningen langs Gudenåen ved Silkeborg som ”Klosterriget ved Silkeborg”.
Søhøjlandet er da også ganske enestående, da det suverænt er det område i Danmark der har den største koncentration af klostre.
Og mange steder kan man stadig se rester af de omfattende klosterbyggerier.

Man har kendskab til eksistensen af i alt 135 klostre i middelalderen i Danmark
En væsentlig del af dem lå langs Gudenåen.

Etablering af klostre her indebar flere fordele:
– I den tidligere middelalder blev kystegnene i Danmark flere gange udsat for angreb og plyndringer fra bl.a. vendere, der kom sejlende sydfra fra det nuværende Tyskland og Polen. Det var derfor væsentligt sikrere at etablere sig inde i landet.
– Etablering ved et vandløb gav mulighed for at udnytte vandkraften til at drive vandmøller. Det havde stor betydning på et tidspunkt, hvor vandkraften var den eneste tilgængelige energikilde.
– Fiskeri i åer og søer var en nem måde både at skaffe mad, der opfyldte de strenge fasteregler som klostrenes munke var underlagt og samtidig var salg af fisk en vigtig indtægtskilde til klostrene.
– Vandveje kunne bruges til transport af f.eks. byggematerialer, på et tidspunkt hvor al samfærdsel og transport udgjorde et problem.

Både fra skriftlige kilder og fra arkæologiske udgravninger har vi stor viden om livet på de midt- og østjyske klostre i middelalderen.
To af de væsentligste klostre var Øm Kloster syd for Silkeborg og Tvilum Kloster nord for byen.

Øm Kloster
 
I 1172 ankom en gruppe cisterciensermunke til Øm. De var 7 år tidligere draget ud fra Vitskøl Kloster i Nørrejylland for at grundlægge et nyt kloster i det østjyske. Men forsøg på at etablere sig både i Sminge, i Veng og på Kalvø var slået fejl – enten var jorden der hvor de slog sig ned ikke frugtbar nok til at brødføde munkene, eller de kom i karambolage med lokale standspersoner eller de måtte leve i isolation i ugevis, fordi de om vinteren ikke kunne komme fra den ø hvor de boede og over til fastlandet.
Men efter lang tids søgen fandt de endelig det ideelle sted at slå sig ned: Ved Mossøens bredder, på et sted hvor jorden var god, hvor der var rigelig mulighed for fiskeri, hvor man kunne udnytte vandkraft og hvor der frem for alt var utrolig smukt. ”Care Insula” – eller ”den kære ø” kaldte munkene stedet ved Øm, hvor de besluttede at slå sig ned og bygge et kloster.
Placeringen lige midt i mellem Mossø og Gudensø var ideel, for forskellen i vandstanden i de 2 søer betød, at hvis man gravede en kanal mellem dem – lige ved klostret – så ville der løbe en strøm forbi, der dels kunne drive en vandmølle, og dels virke som kloakering der ledte latrin væk fra klostrets hospital. Så munkene gravede hele 2 kanaler ved klostret – og i øvrigt en 3. lidt derfra der var beregnet til skibsfart mellem de 2 søer.
Gradvist blev klostret udbygget med kirke og klosterbygninger. Der fandtes ingen byggematerialer på stedet, så både kampesten, kalk, tømmer, ler til teglsten og brænde måtte fragtes til Øm på pramme op ad Gudenåen.
Klostret blev med tiden overordentligt velhavende. Ikke mindst takket være indtægter fra de omkring 250 landbrugsejendomme, med tilhørende omkring 15.000 tønder land jord, som man efterhånden kom op på at eje.
Nogen af de mange indtægter blev brugt til at drive et hospital, der lå i tilknytning til klostret. Her var plads til omkring 50 patienter, der bl.a. blev behandlet med udtræk fra lægeurter, der blev dyrket i klostrets have. Munkene har desuden udført forskellige former for kirurgi, bl.a. trepanering, hvor man har boret hul i kraniet på patienter for at lette presset fra f.eks. en blodansamling eller betændelse. Og man kan faktisk se på kranier man har fundet ved udgravninger, at nogen af patienterne har overlevet det drastiske indgreb.


 
Cistercienser-munkene fortsatte med at drive kloster i Øm helt frem til 1560. Her blev bygningerne overtaget af kongen, Frederik d. 2. Han opholdt sig her i flere omgange, men valgte imidlertid året efter at lade det tidligere kloster nedrive, og i stedet bruge byggematerialerne i forbindelse med opførelsen af Skanderborg Slot.

Hvad kan man se i dag:

Området, hvor klostret lå, er i dag omdannet til museum. Her kan man se tydelige omrids af klostertomten, og der er desuden et museum hvor der er udstillet nogen af de mange effekter, der er fundet i tidens løb i forbindelse med flere udgravninger. Og så rummer museet også en lille del af de utallige kranier og skeletter, man har fundet ved udgravning af ikke mindre end 921 grave i området omkring klostret.
Desuden findes der en klosterhave med lægeurter af den slags, som munkene brugte på det tilknyttede hospital.
Klokken fra klosterkirken i Øm hænger i dag i Hesselager Kirke på Fyn. På den står, at den er støbt til abbed Christiern på Øm i 1490.

Beliggenhed:

Munkevej 8
Emborg
8680 Ry
 
Tvilum Kloster

Klostret blev grundlagt mellem 1246 og 1249 og blev først beboet af augustinermunke, der flyttede hertil fra et kloster i Dalby i Skåne, som på det tidspunkt hørte under Danmark.
Området som klostret blev bygget på, var oprindelig ejet af biskoppen i Ribe, biskop Gunnar. Han forærede det til augustinerne, og samtidig supplerede biskoppen i Århus gaven med sognekirkerne i Tvilum og Gjern.

I forbindelse med udgravninger har man fundet et stykke råkalk, der har været anvendt til fremstilling af mørtel i forbindelse med byggeriet af klostret. Kalken er af en type, der bl.a. findes ved kystområder nord for Grenå. Og det kan tyde på, at byggematerialer er blevet fragtet med pramme op ad Gudenåen til Tvilum.

At klostret blev bygget lige ned til Gudenåen, gav munkene rig mulighed for at udnytte fiskeriet her.
Et par mindre bække på stedet blev formentlig udnyttet til at bygge vandmøller.

Den nuværende Tvilum Kirke udgjorde oprindelig den ene fløj i det firlængede kloster. Udgravninger på det der i dag er kirkegård syd for kirken har bekræftet, at klosterbygningerne oprindelig lå her. Således har kirken udgjort nordfløjen, østfløjen rummede sovesalen (dormitoriet) og kapitelsalen, sydfløjen køkkenet og spisesalen for munkene og vestfløjen spise-, sove- og opholdsrum for lægbrødrene.

I forbindelse med en restaurering af klosterkirken dukkede et kalkmaleri fra Valdemar Atterdags tid, omkring 1350, op. På nordvæggen står der VOLDOMARUS REX og der er rester af våbenskjolde. Det viser at kongen må have besøgt klostret. Og det er egentlig ikke overraskende. For blandt klostrets forpligtigelser var at stille heste og hunde til rådighed i forbindelse med kongelige jagter. Desuden skulle kongen, hvis han var på hastigt ridt gennem landet, have mulighed for at skifte til friske heste, der skulle stå klar i Tvilum.

Ved udgravninger har man fundet store mængder slagge. Den stammer ganske givet fra såkaldte jernkloder – klumper af råjern – som klostret har modtaget som landgilde, dvs. som afgifter fra lokale bønder, der kunne udvinde råjernet på deres jorde. På grund af det høje slaggeindhold var jernet i første omgang uegnet til at bruge til smedning. Men hvis man opvarmer det meget kan man skille slaggen fra. Og på klostret har man åbenbart haft en fast produktion med, på den måde, at klargøre jernet til videre forarbejdning.

Klostret fungerede indtil reformationen i 1536, hvor det blev nedlagt og bygningerne overdraget til Silkeborg Slot.
3 af klostrets fløje blev senere revet ned og byggematerialerne brugt til andre byggerier i området. Således kan man bl.a. i dag finde kampesten fra klostret i gulvet i vinkælderen på den nærliggende Svostrup Kro..

Hvad kan man se i dag:

Klosterkirken er velbevaret og bruges stadig som sognekirke.
Den rummer bl.a. en stor 3-fløjet altertavle fra omkring 1500 – altså mens kirken stadigt fungerede som klosterkirke.
I kirken findes desuden et krucifiks, der er fra klostertiden.

Herregården Tvilumgård, der ligger umiddelbart nordøst for Tvilum Kirke, tilhørte klostret. Den blev oprindeligt bygget i 1250, og var i klostrets eje frem til reformationen. Den nuværende hovedbygning er opført i 1870.

Og herregården Palstrup, der ligger syd for Rødkjærsbro, hørte i 1400-tallet under Tvilum Kloster. Den nuværende hovedbygning er opført omkring 1740.

Ved lavvande i Gudenåen, kan man neden for kirken se en stensætning ved bredden af åen.. Den menes at være resterne af en ålekiste, som har tilhørt klostret.

Beliggenhed:

Klostervej 1
Tvilum
8882 Fårvang

Advertisements

Skriv en kommentar so far
Skriv en kommentar



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: