Silkeborgcom's Blog


Godt øl og stolt håndværk
22/10/2010, 11:42
Filed under: Silkeborg

Er du til god øl og interesseret i bryggekunsten, kunne et besøg på Grauballe Bryghus være en fin ide. Her bliver du mødt af brygmester William Frank eller hans kone Else Birk, som står bag det lille bryggeri lige uden for landsbyen Grauballe ved Silkeborg.

Det er gode sager, der løber ud af tappehanerne fra fadølsanlægget i bryghuset – i hvert fald, hvis man er til god mørk, krydret, bitter og stærk øl. Huset byder på flere varianter af øl, alle inden for kategorien ”ale”, som er en overgæret forholdsvis mørk øl.
Bag hver enkelt variant ligger mange timers eksperimentering med sammensætning af ingredienser, kogningsprocesser, opbevaring og meget andet. Det skal være kvalitetsøl – gerne nytænkende, men nøje overvejet. En ting er helt sikkert. På Grauballe Bryghus bliver der kælet for detaljen, og ingen kan være i tvivl om stedets ambitioner, når brygmesteren begynder at fortælle om de enkelte produkter.

Øl skal laves godt
Grundopskrifterne til øllene stammer helt tilbage fra 1800 tallets Skotland. Her har William Frank fundet det, han mener er gode opskrifter at tage udgangspunkt i, for det bliver aldrig til mere end det. Han overvejer altid, hvordan han kan gøre opskrifterne bedre og specielle, så ingen andre bryghuse har helt den samme øl. ”Jeg kan slet ikke lade være med at eksperimentere med nye slags øl”, smiler William Frank.
”Jeg kan se smagen”, fortsætter han, når han sidder med en opskrift og retter ingredienser og bryggeprocesser til, inden selve brygningen starter. Som en komponist der kan høre musikken, mens han skriver noderne. Entusiasmen og seriøsiteten lyser ud af idemanden til bryggeriet, mens han forklarer, hvordan man tydeligt kan skelne malt-, byg- og gærsmagen i det færdige produkt. ”Den bitre smag er den, du kan smage bagerst i munden og her ned af halsen” fortæller han og peger på siderne af sin egen hals.
Holdningen i bryghuset er, at øl skal laves godt og fra grunden af. Kombinationen af de gamle justerede opskrifter og moderne teknologi gør det muligt at brygge øl af meget høj kvalitet. Et gammelt håndværk, der med respekt og omhu forbedres og forædles. 

Øl er trendy
Selve ølbrygningen er en videnskab, der kræver megen energi og udholdenhed for at nå frem til det optimale produkt. ”Det er kanonsjovt, men også hårdt arbejde” fortæller William Frank. Arbejdet er dog blevet belønnet flere gange med diverse ølpriser og meget positiv omtale i magasiner og aviser. Også på ølfestivaler er Grauballe Bryghus et anerkendt og respekteret mikrobryghus, der har en lovende fremtid for sig. Der er planer om udvidelse af kapaciteten på det lille bryghus med større tanke, men indimellem er bryghuset simpelthen nødt til at låne et større bryggeri til sin produktion.
En af bryggeriets ølsorter ”Mosebryg” bliver modnet i flaske, hvor modningsprocessen normalt foregår på tank. Denne øl er stedets yndling – mørk, kraftig og i ekstra stor og flot flaske med korkprop, og den kan kun købes på udvalgte barer og restauranter. Med et sådant produkt køber man ikke kun en god ølsmag, men også en oplevelse, der passer ind i en trend. Kvalitetsøl er blevet ”in”, og i modsætning til tidligere, har enhver bar et stort udvalg af danske og udenlandske ølmærker, som gæsterne nyder at eksperimentere med.

Øllets hemmeligheder
Selve øllets hovedingredienser er nøje afmålte mængder vand, humle, bygmalt og gær sammensat og forarbejdet på forskellig vis. Vandet får bryggeriet fra egen brønd. Humlen, som er den, der giver øllet sin gode duft, er en høj slyngplante, hvorfra man bruger såkaldte kopper. Humlen importerer William Frank fra England. Bygmalten kan være forarbejdet forskelligt – den kan være ristet, røget eller uforarbejdet, og den kommer fra den kendte ølby Bomberg i Tyskland. Gæren, som har en afgørende rolle for øllets kvalitet, stammer fra Amerika for kun det helt rigtige er godt nok. Fx har Else Birk, som er uddannet bromatolog, fundet frem til en honning fra blomsterne på Leatherwood træet, der gror på Tasmanien til at søde øllen Honey Gold, der blev brygget i anledning af kronprinseparrets bryllup. Andre øl indeholder honning fra brasilianske appelsinblomsttræer.
Selve brygningsprocessen er naturligvis en forretningshemmelighed, men groft sagt starter brygningen med at bygmalten koges til en grød. Det kaldes at mæske. Derved får man produktet urt, som tilsættes humle, hvorefter det hele nedkøles til 19 grader. Dernæst står øllet på en tank i tre/fire dage inden gæren tilsættes og den igen skal stå nogle dage. Senere tilsættes en kogende sukkerlage, hvorefter øllet skal modnes i tank eller flaske. Hele brygningsprocessen stækker sig over fire til syv uger alt efter ølsort, og der er ingen genveje til at gøre processen hurtigere. Det tager den tid, det tager at brygge øl.

Gennem historien er der blevet brygget øl i flere hundrede år, og øllet har haft en mere eller mindre fremtrædende rolle i samfundet. Engang drak man det af helbredsårsager, fordi øl indeholder mange mineraler og vitaminer, og William Frank mener da også, at en enkelt øl om dagen er sund. Det er nok næppe derfor drikken igen er blevet populær. Nu har det i høj grad med mode at gøre, og så selvfølgelig alle de nye kvalitetsøl, der er kommet på markedet, ikke mindst takket være de mange nye mikrobryggerier. Et af dem er Grauballe Bryghus, som du kan besøge og få et indblik i bryggekunstens verden, se og høre urten boble i bryggerkarret, dufte malten og smage den svagt brusende øl på tungen.

Læs mere om bryggeriet her: www.grauballe-bryghus.dk

Advertisements

Skriv en kommentar so far
Skriv en kommentar



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s



%d bloggers like this: