Arkiveret i: Silkeborg
Det er en af Danmarks reneste søer – den er så ren, at du bogstavelig talt kan drikke af den. Og det er også en af de smukkest beliggende.
Slåensø ligger i de store skovområder syd for Silkeborg – helt inde i skoven – men dog ikke mere isoleret, end du kan nå NÆSTEN derud med både bil og båd – men du bliver nødt til at gå det sidste stykke.
Der er ikke nogen bebyggelse eller noget landbrug i nærheden af søen. Det betyder, at der heller ikke er nogen forureningskilder. Og da søen får sit vand fra kilder i bunden, er den fyldt op med det reneste drikkevand.
Slåensø er et ydet udflugtsmål. Om sommeren kan du sejle hertil fra Silkeborg med Hjejlebådene. De lægger til her på deres rutefart til Himmelbjerget. Hvis du har lyst, kan du fortsætte til fods de ca. 4 km. til Himmelbjerget og bestige det, før du tager båden herfra hjem til Silkeborg igen.
Men du kan naturligvis også vælge bare at tage en tur rundt om Slåensø. Undervejs kan du klatre op til udsigtspunktet Kongestolen, der ligger lige ved søen. Her er der en flot udsigt over Slåensø og den nærliggende Borresø.
Slåensø ligger tæt på de øvrige Silkeborg Søer – men der er stor niveauforskel. Faktisk ligger søens vandspejl 4 meter over de øvrige søer. En del af højdeforskellen skyldes at Slåensø er stemmet op. Vandkraften har således tidligere været brugt til at drive et savværk. En gang lå der en restaurant ved søen, men den brændte i 1951 og blev ikke siden genopført.
Tæt ved Slåensø ligger Ryttermose. Den har sit navn efter en drabelig historie: Under svenskekrigene i 1600-tallet kom en deling svenske ryttersoldater forbi og spurgte om vej. Ifølge overleveringen ledte de lokale beboere dem ud i mosen, hvor de alle druknede. Oprindeligt troede man, at det var en skrøne – indtil man i 1958 fandt en svensk ryttersabel i mosen. Den kan nu ses på Them Fortidssamling.
I skoven lige umiddelbart sydvest for søen gror Danmarks højeste træ. Det er en Douglas-gran, der er over 50 m. høj. Tidligere blev der udskibet store mængder tømmer fra området. Ud til Borresø minder stednavne som Prinsens Ladeplads og Foldbækkær Ladeplads om, at her blev de store kævler lastet om bord på pramme og sejlet ind til Silkeborg. Her blev de omladet og sejlet op ad Gudenåen op til Randers og videre ud til resten af landet.
Du kan komme med på en spændende dykkertur i Slåensøs rene vand her: http://www.youtube.com/watch?v=ayYEou1S7Vc
Arkiveret i: Silkeborg
Hvis du kigger rigtig godt efter, når du er ude at sejle i kano på Silkeborg Søerne, så kan du finde en “hemmelig” kanal. Den er ikke særlig bred, og træerne vokser ud over den, så grene og blade næsten udgør et “tag”. Men der er lige plads til, at du kan sejle igennem med din kano, og herfra sejler du ud i den smukkeste sø, der ligger inde midt i skoven.
Søen hedder Avnsø, men kaldes i daglig tale “Brillerne”, fordi den faktisk minder lidt om et par gammeldags briller. Sejler du ned i bunden af det ene “brilleglas”, kan du gå i land og sammen med dine venner tilberede en herlig frokost eller middag over en støbejerns-grill, som Skovvæsnet har sat op, specielt til vandrere og kano-farere.
Det er bare en af de mange spændende muligheder du har, når du sejler i kano på søerne syd for Silkeborg. Der er rigtig mange steder du kan gå i land og føle dig lidt som Robinson Crusoe – alene på en øde ø eller en smuk skovstrækning, hvor der kun er dig og dine venner – og ikke andre.
Den smalle “hemmelige” kanal ind til Avnsø blev gravet i 1862-63 på initiativ af den daværende skovrider C. C. Klüver. Den kaldes i dag derfor for “Klüwers Kanal”.
Klüver kunne godt allerede den gang se, at det ville være spændende at kunne sejle helt ind i skoven. Så han satte arbejdet med at grave en kanal i gang – at spørge om lov hos sine foresatte. Det måtte han senere indkassere en irettesættelse for. Klüver forsvarede sig dog med, at kanalen også kunne bruges til at udskibe tømmer fra de store skove syd for Silkeborg. Herfra blev der nemlig sejlet tømmer i stor stil ind til Silkeborg på store fladbundede pramme, såkaldte “kåge”. Her blev det så omladet og sejlet op ad Gudenåen til Randers havn og herfra videre ud i landet.
Men selvom det sikkert OGSÅ var rigtig nok, det der med tømmeret, så var det nok mest turister, der havde glæde af kanalen. Og det er det også i dag, hvor de mange kanoturister, der sejler op ad Gudenåen – eller måske bare lejer en kano for nogen timer i Silkeborg – kan sejle ind gennem den hemmelige kanal og glæde sig over skovens skønhed.
Arkiveret i: Silkeborg
Den klassiske sommerrestaurant ”Ludvigslyst” ligger utroligt smukt, med udsigt til den største af Silkeborg Søerne, Julsø. Lige nedenfor lægger hjuldamperen Hjejlen til på sin fart på vej fra Silkeborg til Himmelbjerget. Stedet var i årevis et yndet udflugtsmål. Men i de sidste knapt 4 år har det stået tomt. Og det var faktisk meningen at den historiske bygning skulle rives ned. Men den 5. maj genåbner Ludvigslyst imidlertid igen. Nu som spændende gourmet-restaurant.
Ludvigslyst har været mål for turister i næsten lige så lang tid, som der har været turisme på Silkeborg-egnen. Kort tid efter åbningen af Skanderborg-Silkeborg-jernbanen i 1871, der for alvor bragte udenbys besøgende til området, blev der her indrettet et mindre gæstgiveri til Himmelbjerg-besøgende. Ludvigslyst lå nemlig meget passende lige ved siden af Svejbæk Station, hvor turisterne kunne stige af toget og så blive færget over til Himmelbjerget på den anden side af Silkeborg Søerne.
På samme tid blev der også anlagt en anløbsbro for dampbåde lige nedenfor gæstgiveriet.
Stedet blev hurtigt populært, så da der få år senere kom en ny ejer, blev det massivt markedsført i annoncer i lokale aviser: ”Silkeborg og Omegnens Beboere samt Lystreisende og Tourister anbefales mit nyindrettede Gjæstgiveri ”Ludvigslyst” ved Sveibæk Station midt for alt det Smukke i Silkeborg-Egnen mellem Silkeborg og Himmelbjerget. Billige Priser og god Betjening garanteres. J. Pind”
I 1899 blev der opført en ny hovedbygning med hotelværelser, så gæstgiveriet blev nu omdøbt til ”Hotel Ludvigslyst”.
Hotellet blev et yndet opholdssted for nogen af datidens kunstnere, der kom hertil for at feriere og slappe af, og måske samle ny inspiration. Blandt gæsterne var de – på den tid – kendte malere Wildenrath og Harald Foss samt forfatterne Brøndsted og Th. Ewald. Ind i mellem kneb det dog med pengene til at betale hotelregningen. Så nogen af malerne efterlod malerier som betaling for deres ophold.
Ludvigslyst skiftede ejere flere gange. I 1906 blev det overtaget af den tidligere købmand Chr. Mehl, og han fik særlig afgørende betydning, for det var ham, der kort efter overtagelsen fik opført den bygning, som vi i dag kender som Ludvigslyst.
Den ny ejer gjorde også sit for at skabe opmærksomhed omkring hotellet. En overgang var der således frigående rensdyr, der gik og græssede ved Ludvigslyst. Desuden blev der arrangeret faste søndagskoncerter her.
Stedet blev ganske attraktivt og tiltrak fine gæster fra både adel og kongehus. I 1919 kom kong Chr. X’s bror prins Harald og hans hustru, prinsesse Helene på besøg – de fik i øvrigt dagens ret: Svejbæk-ål. Også de verdensberømte skuespillere Fy & Bi kiggede forbi. Faktisk blev en af deres berømte film, ”Ulvejægerne” fra 1926, indspillet bl.a. i området ved Ludvigslyst.
Den muntre tid på Ludvigslyst endte brat med den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig. I 1944 købte Staten – stærkt presset af tyskerne – Ludvigslyst, som det tyske militær indrettede som rekreationshjem for tyske marinesoldater. Mod slutningen af krigen strømmede masser af tyske flygtninge til Danmark, og Ludvigslyst blev i januar 1945 taget i brug som flygtningelejr. Hele området blev indhegnet med ståltrådshegn og bevogtet af tyske soldater med skarpladte geværer. Flygtningene blev her indtil sommeren 1946. Og de satte deres præg på ejendommen. Den var i en miserabel forfatning, da de forlod den, og det varede flere år, før den igen kom til at se præsentabel ud.
Ludvigslyst var i tiden efter 2. verdenskrig præget af at have en stribe skiftende ejere, og hotellet genvandt aldrig helt sin tidligere status. I 1989 blev der dog skabt fornyet interesse om stedet, da der blev indrettet hotel- og restaurant-museum på 1. salen i bygningen. Restauranten i stueetagen fulgte op på initiativet og blev hurtigt kendt for at servere klassiske danske retter som stegt rødspætte og stegt flæsk med persillesovs.
Men i 2007 besluttede byrådet i Silkeborg, at der skulle bygges et stort internationalt kurhotel på grunden, hvor Ludvigslyst ligger. Det betød at den eksisterende bygning dømtes til nedrivning for at give plads til nyt byggeri.
Både restaurant og museum lukkede derfor i 2008, mens Silkeborg Kommune gik på jagt efter en investor, der kunne tænke sig at stå for byggeriet af kurhotellet. Sådan en fandt man imidlertid aldrig. Så efter at Ludvigslyst havde stået tomt i nogen år, besluttede kommunen at sælge bygningen.
Stedet er nu overtaget af Kira Provst Hansen, som nogen måske kender fra TV fra DR2-serien om danske badehoteller. Hun har nemlig i 3 år været med til at drive Melsted Badehotel ved Gudhjem på Bornholm. D. 5 maj genåbner hun Ludvigslyst – nu som spændende gourmet-restaurant – med navnet: “Traktørstedet Ludvigslyst”. Og så kan de muntre sommer-liv igen udfolde sig på det gamle sted.
(Kilder: J.C. Strunge Jensen: “Strejftog i Sejs-Svejbæks historie før år 1900″ og “Svejbæk og Sejs i tiden 1900-1953″)
Der er ikke så mange der ved det. Men der findes en udsigt over Silkeborg Søerne, der er mindst ligeså smuk, som den du kan opleve fra Himmelbjerget. Og naturen her er helt unik.
De 2 bjerge Sindbjerg og Stoubjerg ligger ved Sejs nord for Silkeborg Søerne. Området på og omkring bjergene er fredet, og naturen her bliver omhyggeligt plejet. Så det er et af de få steder, hvor lyngen lov til at gro, ligesom på de store jyske hedestrækninger i gamle dage.
Godt nok er bjergene ikke helt så høje som de 147 m., som Himmelbjerget måler – de er henholdsvis 103 og 99 m. – men til gengæld så får man virkelig en klar oplevelse af at klatre op ad et bjerg her. For hvor man kan køre næsten op til toppen af Himmelbjerget, så må du her selv pænt klatre op til toppene. Heldigvis er der gode stier derop, og der er mulighed for at standse op undervejs og holde et lille hvil. Så ”bjergbestigere” i alle aldre kan være med.
Og når du så har kæmpet dig helt op til toppen, så venter belønningen i form af en pragtfuld udsigt, hvor du kan se hele rækken af søer fra Silkeborg og ud til Himmelbjerget.
Sindbjerg og Stoubjerg har fået deres særprægede navne fra henholdsvis det nordiske ord ”sinder”, der betyder slagger (som man får, når man laver trækul), og ”stue” – som måske stammer fra en idé om at bjerget kan have været bolig for underjordiske væsner – eller måske ”stub”, som i træstubbe, der har været brugt til at lave trækul af.
Området blev fredet i 1919. På toppen af Sindbjerg står en mindesten for den daværende ejer af området, der i sin tid stod bag fredningen.
Området omkring Sindbjerg og Stoubjerg optræder faktisk i en berømt dansk film. Skuespilleren Allan Olsen fik i 1977 sit gennembrud i filmen ”Mig & Charlie”, der er baseret på en bog af Silkeborg-forfatteren Bent Rasmussen. Bogen – og filmen – foregår på Silkeborg-egnen, og i en central scene, hvor Charlie (Allan Olsen) for første gang møde sin senere gode ven Steffen (Kim Jensen), forsøger Charlie at hugge Steffens knallert. Han kan dog ikke få den startet, og Charlie smider knallerten fra sig, mens han spæner af sted og råber højt og inderligt: ”BONDERØV”. Scenen er filmet lige ved foden af Sindbjerg og Stoubjerg, der på den måde har fået en varig plads i dansk spillefilmshistorie.
Arkiveret i: Silkeborg
“Er Silkeborg en havneby ? Det kan da ikke passe”
Den reaktion møder man ofte hos turister, der kommer til byen. Og sandt at sige, så er det jo heller ikke lige den tanke der først ligger for, når man besøger en by, der ligger omtrent så langt inde midt i Jylland, som man kan komme.
Men det er skam ganske vist. Silkeborg HAR en havn – en flodhavn, helt præcist.
Bl.a. er den berømte hjuldamper “Hjejlen” hjemmehørende i Silkeborg Havn.
Historien om Silkeborg som havneby er næsten lige så gammel som byens egen historie.
Da Silkeborg blev grundlagt rundt omkring en ny papirfabrik i midten af 1800-tallet var der ingen ordentlige transportmuligheder til byen. Jernbanen var endnu ikke kommet hertil, og de veje der førte til Silkeborg var ikke andet end hullede hjulspor. Man måtte altså finde på noget andet for at få transporteret alt det papir, der blev produceret på den nye papirfabrik UD af byen og få byggematerialer, kolonialvarer og alt andet, som den nye by havde brug for, IND til byen.
Løsningen blev transport ad vandvejen – helt nøjagtig ad Gudenåen, der flyder gennem Silkeborg og nordpå til Randers, hvor den løber ud i Kattegat.
I 1840′erne, 50′erne og 60′erne sejlede store fladbundede pramme i fast rutefart op og ned ad Gudenåen. I Silkeborg lagde de til ved en havneplads neden for den opstemning af åen, der sørgede for, at man kunne udnytte vandkraften til at drive maskinerne på papirfabrikken.
Men fra 1861 begyndte en ny trafik på Gudenåen – denne gang på den anden side af opstemningen fra Silkeborg og sydpå. Det var hjuldamperen Hjejlen, der begyndte sin faste rutefart på Silkeborg Søerne, hvor den – som den også gør det i dag – sejlede turister rundt på søerne og ud til Himmelbjerget.
Ud over Hjejlen, så blev Silkeborg Søerne også befærdet af pramme, der var fyldt med tømmer, fældet i de store skove langs med Silkeborg Søerne.
Når prammene ankom til havnen måtte al tømmeret møjsommeligt slæbes over på den anden side af opstemningen af Gudenåen og så lastes i andre pramme, der kunne sejle det videre op ad åen til Randers. Det var et temmelig besværligt arbejde. Men på et tidspunkt fik nogen den lyse idé at grave en kanal, der gik fra NEDENFOR opstemningen og hen langs med havnen, der lå OVENFOR opstemningen. På den måde kunne pramme lægge til ved havnen OVENFOR opstemningen, og tømmer herfra kunne, via en slidske, losses direkte ned i pramme, der lå NEDENFOR opstemningen – og, som efter endt lastning, kunne fortsætte transporten op til Randers.
Transporten af tømmer ad vandvejen aftog efterhånden, da jernbanen kom til Silkeborg. Så i 1920 blev kanalen sløjfet, og der blev i stedet anlagt en kammersluse, så kanoer, kajakker, robåde – og i begyndelsen også mindre motorbåde – kunne blive sluset igennem.
Slusen har i dag utrolig stor betydning for de mange tusinde kanoturister, der hvert år vælger at sejle på Gudenåen. De slipper for møjsommeligt at skulle hale deres kano op af vandet og slæbe den et langt stykke og så sætte den i igen. I dag kan de bare sejle ind i slusen, og så sidde her stille og roligt og vente indtil vandstanden er blevet sænket eller hævet og så sejle videre, når sluseportene åbner igen.
Men størst betydning har havnen i Silkeborg i dag for Hjejlebådene og deres trafik på Silkeborg Søerne. Hjejleflåden er i tidens løb vokset til 7 skibe, der ligger til her. Ved deres anløbssted på havnens østre bred, blev der i 1911 bygget den smukke “Hjejlekiosken”, der foruden kiosk, også fungerer som kontor for Hjejleselskabet, der driver bådene.
På den anden side af havnen, den vestre, er der i dag værksted og bedding for Hjejlebådene. Her bliver hjuldamperen Hjejlen hvert år, efter sæsonen, hevet op og bliver malet og repareret og grundigt vedligeholdt. Alle de andre både i Hjejleflåden kommer på bedding hvert andet år.
Desuden er havnen i Silkeborg i dag også et yndet rekreativt område. Både ved Hjejlekiosken og ved Slusekiosken på den modsatte side af havnen sidder mange turister hver sommer og hygger sig og spiser en is eller nyder en kølig forfriskning, mens de kigger på havnelivet og på både og kanoer, der sejler forbi.
Desuden er en stor del af den årlige Riverboat Jazz Festival henlagt til havneområdet, hvor festivalgæster – især på varme junidage – sidder på bolværket med en fadøl eller sodavand og nyder de herlige jazztoner.
Fodbold er noget, som 2 hold spiller mod hinanden på en 4-kantet bane, hvor der er 2 mål – et i hver sin ende af banen.
Eller er det nu det — ?
På Museum Jorn i Silkeborg er de lige nu ved at anlægge en 6-kantet bane med 3 mål.
Idéen stammer fra maleren Asger Jorn, der opfandt ”triolektisk fodbold”, som han kaldte det. Jorn havde en idé om, at 3 hold kunne spille mod hinanden i hver kamp. Som i ”almindelig” fodbold gælder det om at score flest mål. Men nu har spillerne pludselig 2 forskellige mål at score i.
Egentlig så var Jorns særprægede idé vist nok mest ment som en måde til at illustrere, at man ikke nødvendigvis altid behøver, at tage al ting for givet, og acceptere tingene som de er, men at der faktisk kan komme noget spændende ud af at prøve at tænke i nye baner.
Men den spanske fodboldklub Atlethico Bilbao har prøvet at taget Jorn tanker helt bogstavelige. Klubben har planer om at arrangere en stor turnering, hvor 3 hold af gangen spiller mod hinanden. Initiativet er blevet til i samarbejde med Museum Jorn i Silkeborg. Og her har man faktisk planer om selv at forsøge sig som fodbold-arrangør.
Den direkte anledning er fejringen af Asger Jorns 100-års dag i 2014. Allerede nu er entreprenører i fuld gang med at anlægge en 6-kantet fodboldbane ved museet. Her er det så planen, at der skal afvikles turneringer i denne specielle form for fodbold.
Endnu mangler man dog en lille detalje: For der findes nemlig ingen regler for spillet. Selvom der er tale om fodbold, så adskiller det sig jo unægtelig en smule for det originale spil. På museet i Silkeborg håber museums-direktør Jacob Thage dog, at Atlethico Bilbao vil være behjælpelig med at udvikle nogen faste rammer omkring spillets afvikling, så det hele ikke ende i kaos.
Men hvilken slags fodbold bliver det så, når der pludselig skal spilles til 3 mål ? Ja, Asger Jorn selv var nu ikke overbevist om, at det ville blive vældig interessant for deltagerne. Ifølge Jorn, så vil den nye mulighed med at kunne score på 2 mål nemlig betyde, at holdene vil bruge de fleste kræfter på at forsvare deres eget mål i stedet for at angribe mod modstandernes. ”Det vil overhovedet ikke blive noget spændende spil” skrev Jorn i sin bog ”Naturens orden” fra 1961.
Om Jorn får ret i sin pessimisme, det bliver der snart selv mulighed for at konstatere, når Museum Jorns nyanlagte 6-kantede fodboldbane med 3 mål tages i brug.
Det er bl.a. meningen at arrangerer en stor fodboldturnering i anledning af 100-året for Asger Jorns fødsel i 2014. Og det er da en usædvanlig måde, at fejre en kunstmaler på.
Husets ligger centralt – lige midt på Torvet i Silkeborgs centrum. Engang var det rådhus for alle byens borgere. Efter at have stået tomt i flere år, bliver det nu snart hele byens hus igen – ikke alene for silkeborgenserne, men også for alle de gæster, der kommer hertil.
Det gamle rådhus på Torvet er en fin og statelig bygning. Den ser imponerende ud, og man er ikke i tvivl om, at herinde har der foregået noget vigtigt.
Det var også meningen, da huset blev opført i 1857. Det skulle udstråle respekt og autoritet.
Rådhuset blev opført i den såkaldte “Rosenborg-stil” – opkaldt efter Rosenborg Slot i København – med både tårn og spir og et rigtigt rådhusur. Så ingen kunne være i tvivl om, at det her ikke bare var en samling ligegyldige kontorer.
Indvendigt blev byrådssalen dekoreret med vægmalerier, der fortæller om Silkeborgs historie og mange smukke bygningsdetaljer.
Samtidig var bygningen også lidt af et statusbyggeri for en ung og driftig by, der var stolt af sig selv og sin initiativrigdom. Silkeborg blev grundlagt i 1844 med etableringen af Silkeborg Papirfabrik. To år senere fik byen status som kongelig priviligeret handelsplads. I 1854 blev Silkeborg selvstændig retskreds og året efter selvstændig kommune. Der var med andre ord tale om en by med udvikling i – og den skulle selvfølgelig også have et flot rådhus.
Arkitekten var lokal og hed H.C. Zeltner. Foruden en række markante bygninger i Silkeborg, tegnede han også bl.a. rådhusene i Horsens og Skanderborg.
Foruden rådhus, fungerede bygningen på Torvet også som dom- og arresthus. Så der blev bl.a. indrettet celler til at huse folk, der skulle bag lås og slå.
Efterhånden voksede den kommunale administration, så det blev nødvendigt at udvide rådhuset. Det skete i 1924 med en udbygning på bagsiden af huset.
Imidlertid fortsatte antallet af kommunalt ansatte støt med at vokse, og stadigt flere kommunale kontorer måtte placeres udenfor rådhuset.
I forbindelse med den første store kommunesammenlægning i 1970 blev der derfor bygget et helt nyt rådhus i Silkeborg på Søvej ud mod Silkeborg Langsø. Bygningen på Torvet fortsatte dog med at være hjemsted for byrådet, indtil en ny byrådssal blev indrettet i det nye rådhus i midten af 1970’erne.
Det gamle rådhus blev herefter omdannet til domhus, hvor byretten i Silkeborg holdt til, indtil retsreformen i 2007, hvor Silkeborg ophørte med at være en selvstændig retskreds.
Siden har huset stået tomt. Det vil sige – lige nu er det faktisk fuldt af håndværkere, der er i gang med en gennemgribende renovering. For det er planen at rådhuset fra næste efterår igen får en central betydning i byen. Her kommer det til at rumme byens turisbureau, den kommunale erhvervsorganisation, city- og handelstandsforeningen og sekretariatet for Riverboat Jazz Festivalen
Så det bliver et hus med liv i – indrettet i de mest moderne omgivelser, men med respekt for den gamle smukke bygning. For den blev fredet i 1978 og er i øvrigt en af de få fredede bygninger i Silkeborg.
Arkiveret i: Spørg om Silkeborg
SPØRGSMÅL:
Hej! Vi er en 10 personer der hvert år har en forlænget weekend, i år er det mig der skal planlægge turen, det er altid juni måned, kan i være mig behjælpelig med, hvad der er i området, vi mødes altid fredag eftemidag og slutter søndag efter morgenmad,jeg er meget intereseret i, om der er cykelruter, måske om der kan sejles med hjejlen, og om der kan nydes en frokost, måske der er overnatnig i Silkeborg.
Venlig hilsen
Irene Jørgensen
Buen 4
9760 Vrå
SVAR:
Hej Irene
Der er heldigvis masser af muligheder for at få en fornøjelig og oplevelsesrig weekend i Silkeborg.
Dampskibet Hjejlen sejler til Himmelbjerget om lørdagen med afgang fra havnen i Silkeborg kl. 10 og 12.
Se i øvrigt sejlplanen på Hjejleselskabets hjemmeside: www.hjejlen.com.
I kan evt. kombinere turen til Himmelbjerget med en frokost på Hotel Julsø (www.hotel-julso.dk) , der ligger ved foden af Himmelbjerget, lige der hvor Hjejlen lægger til.
Men ellers er der rigtig mange gode muligheder for at spise en lækker frokost, f.eks. på en af byens mange caféer (læs mere her: http://www.silkeborg.com/danmark/da-dk/menu/turist/i-byen/cafeerbarerognatteliv/cafeer-silkeborg.htm) eller på en hyggelig restaurant: (læs her: http://www.silkeborg.com/danmark/da-dk/menu/turist/i-byen/restauranter/restaurant-silkeborg.htm) Der er mange gode muligheder at vælge imellem – jeg kunne f.eks. foreslå Cafe Evald (www.cafe-evald.dk), der ligger lige ud til Gudenåen, eller Café 1. række (www.cafe1raekke.dk), der ligger med udsigt til Silkeborg Havn.
Silkeborg-området byder ellers på mange spændende attraktioner. F.eks. Museum Jorn (www.museumjorn.dk) med en stor samling af den verdensberømte maler Asger Jorns værker, Silkeborg Museum (www.silkeborgmuseum.dk) med Tollundmanden, det 2.400 år gamle utroligt velbevarede moselig, KunstCentret Silkeborg Bad (www.silkeborgbad.dk), et stort kunstcenter med skiftende udstillinger, beliggende i utroligt smukke omgivelser på et tidligere kurbad, eller AQUA Akvarium og Dyrepark (www.visitaqua.dk) med oddere, bævere, vaskebjørne, storke – ja, næsten alle de dyr, fugle og fisk, der lever i eller ved de danske søer og åer.
Den smukke natur omkring Silkeborg gør også området ideelt til cykelture. Vi har samlet en stribe af de mest populære, som du kan læse mere om her: http://www.silkeborg.com/danmark/da-dk/menu/turist/aktiv-ferie/cykelferie/cykelruter-i-silkeborg-og-omegn.htm
Naturligvis er der også alle former for overnatningsmuligheder: Hoteller, feriecentre, Bed & Breakfast, vandrehjem m.m.
Du kan orientere dig om alle de muligheder der findes, hvis du kigger indenfor på vore hjemmeside: www.silkeborg.com, og vælger menupunktet “Overnatning” i den blå menulinie øverst på siden.
Jeg håber, at I får en rigtig god weekend i Silkeborg.
Venlig hilsen
Lars Christensen
TurismeSilkeborg
Hvis De Allierede havde valgt at gå i land på den jyske vestkyst i 1944 i stedet for i Normandiet, så ville slaget være blevet ledet fra Silkeborg.
Her var nemlig overkommandoen for den tyske militære værnemagt placeret. I dag kan du stadig finde mange synlige spor i landskabet efter den dramatiske periode i Danmarkshistorien.
Silkeborg Bad var fra november 1943 til krigens slutning residens for først den berygtede general von Hanneken og siden hans afløser general Lindemann. De lod området udbygge med omkring 40 betonanlæg, heraf flere store bunkere. En del af dem er der stadig er adgang til i dag.
Tysk militær rykkede allerede ind på Badet i foråret 1943, hvor stedet blev hovedkvarter for generalstaben for den tyske 416. Infanteri Division. Men med dens stadigt voksende risiko for en allieret invasion, blev det besluttet at flytte hele det tyske militære hovedkvarter fra København til Silkeborg. Byen lå strategisk godt placeret ikke særlig langt fra den jyske vestkyst, hvor en invasion kunne finde sted, men alligevel tilpas tilbagetrukket til, at generalstaben i forholdsvis sikkerhed kunne lede den tyske modstand mod invasionsstykerne.
Det er klart, at den overordentligt store betydning som Silkeborg Bad på den måde fik, betød at området blev udbygget med alle tænkelige faciliteter, der var nødvendige for at kunne kommunikere med den øverste tyske militære ledelse – det vil sige Hitler, og hans generaler – under en krigssituation. Desuden skulle området naturligvis kunne forsvares, ligesom den militære stab her skulle beskyttes mod luftangreb.
Der blev derfor opført kommunikationsbunkere, radiobunkere, en kommandobunker og en stribe mandskabsbunkere. En af de sidstnævnte er nu blevet indrettet til museum.
I ”Silkeborg Bunkermuseum” kan du få et levende indblik i, hvilke forhold de tyske soldater måtte leve under, hvis de blev angrebet. Desuden viser museet en udstilling om badets spændende historie under 2. verdenskrig. F.eks. da man fik besøg af den verdensberømte general Rommel, der i 1944 var på besøg i Danmark for at inspicere forsvarsværkerne langs den jyske vestkyst.
Læs mere her: www.silkeborgbunkermuseum.dk
(Foto: TurismeSilkeborg, Otto)
Arkiveret i: Attraktioner
2 unge mennesker, der i fuldskab havde brækket nogen nyplantede træer i et grønt område, fik valget imellem enten at få en bøde – og hermed en plet på straffeattesten – eller indbetale et beløb til den private plantningsforening, der stod bag plantningen af træerne.
En sådan straf ville næppe have været accepteret i dag – og det blev den da sådan set heller ikke dengang, omkring år 1900, da den blev idømt af herredsfogeden i Kjellerup, Christopher Krabbe. Han fik nemlig en tjenestelig påtale for sin lidt usædvanlige domfældelse.
Men beplantningen, der var blevet ødelagt, lå Krabbe meget på sinde. Det var nemlig hans fortjeneste, at Kjellerup, som et af de første steder i landet, tænkte rekreative områder ind i byplanlægningen.
Christopher Krabbe var en meget aktiv mand. Han var medlem af Folketinget i 35 år, allerede som 37-årig blev han Tingets yngste formand og han var forsvarsminister i 1909-10. Men især Kjellerup nød godt af hans virkelyst: Han var med til at sørge for at byen fik en teknisk skole, en håndværker- og borgerforening, et moderne tinghus og et amtssygehus. Desuden arbejdede han hårdt for at få ført en jernbane til Kjellerup.
Og så var der jo det rekreative område.
For naturligvis burde en driftig by som Kjellerup også have et attraktivt grønt område, mente Krabbe.
Derfor blev dalen nordvest for Kjellerup, på Krabbes initiativ, skænket til ”Foreningen for Plantning ved Kjellerup og Regulering af Byens Bebyggelse”, der forestod tilplantningen af området.
Og det var til denne forening, at de 2 unge mænd, der i fuldskab havde knækket nogle træer, valgte at indbetale et beløb – frem for at få en bøde.
I dag er ”Krabbes Grønne Ring” et spændende naturområde, der strækker sig rundt om en stor del af Kjellerup. Og det står som et levende mindesmærke over en driftig mand, der var med til at udvikle Kjellerup til et rigtigt godt sted at bo.
